Udlændingelovgivningens kvalitet v/ Holger Kallehauge Tidl. Landsdommer Stedfortræder for Folketingets Ombudsmand Formand for PTU – Landsforeningen af.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Talsmandsseminar september 2010
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
FN’s handicapkonvention
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Inspirationstema: Børns rettigheder
Disposition Forvaltningsloven Partshøring Begrundelse i afgørelser
Socialreformkommissionen: Betænkning 1 fra 1969:
Mindreåriges patientrettigheder
Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Dataindsamling og kildebearbejdning
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
EU og det danske sundhedsvæsen
Forudgående underretning om tvangsindgreb
Kvantitative metoder
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Menneskerettighedskonventioner
Unionsborgerskabet og retten til fri bevægelighed for personer
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
WORKSHOP 2 Inkluderende sundhedsfremme og forebyggelse
Samfundslære: Styreformer
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
VVM redegørelsen - hvordan arbejder vi for en højere kvalitet? FREMTIDENS KVALITETSSIKRING: HVAD VI VED STØTTER KVALITET Miljøvurderingsdag
Forslag til en kommunal handicappolitik v/ Holger Kallehauge, formand for PTU (Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede), tidl. Landsdommer.
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Oplæg om DUKH og retssikkerhed for handicappede
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Notatpligt, vejledningspligt & Partsrepræsentation
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Muligheder og rettigheder
Handel med korn mellem landmænd
Plantekongres 2008 Praktiske erfaringer med og forventninger til miljøgodkendelsesordningen v. Søren Schmidt Thomsen.
Ophavsret Hensyn til skaberen >< hensyn til samfundet –betaling for indsats >< fri information –fortsat informationsstrøm >> betaling for indsats –  betaling.
Aktuarens rolle Januar 2009, Malene Stadil. 2 Regler FIL § 108 bekendtgørelse nr. 60 af 8. februar 2008 om ansvarshavende aktuar vejledning nr
Proces Ministeren beslutter, hvilke anbefalinger der skal følges, og hvordan de skal følges Lovgivning Forligskreds.
SKABELON.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Hvad er god kommunikation i borgernes øjne? Karsten Pedersen Roskilde Universitet.
Oplæg om DUKH - retssikkerhed Specialcenter Kornvangen 29. oktober 2014 Faglig leder og socialfaglig konsulent Hanne Petersen.
Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts Dagens program:  Kort præsentation  Orientering om DUKH  Retssikkerhed  Hvad kan DUKH – opgaver  Henvendelse.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 16 Kreditaftaler.
Anden lovgivning afsætning.
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
DdL-konference forår 2017 VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
Kort gennemgang af begreberne:
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Private opholdssteder Alle typer døgninstitutioner
Lovgrundlaget for overvågning i VVM
Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger
Voksenansvar for anbragte børn og unge Husorden
Ligebehandling: principper og begreber
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Betænkning nr Offentliggjort den 24. maj 2017
Persondata v/kontorchef Peter Fogh Knudsen
Dansk Forening for Arbejdsret 11. oktober 2017
Præsentation af Socialtilsyn Øst -orientering om årsrapport 2015 og evalueringen af lov om socialtilsyn Baggrund Socialtilsynets årsrapport skal fungere.
Fælleskommunale arkitekturmål 2018
Kontakt til deltagerne
v/specialkonsulent Birgitte Mohrsen
Sikker adfærd er vigtig I det offentlige arbejder vi ofte med personoplysninger, som er følsomme eller skal behandles fortroligt Sikkerhedspakken.
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Fælleskommunale arkitekturmål 2018
Præsentationens transcript:

Udlændingelovgivningens kvalitet v/ Holger Kallehauge Tidl. Landsdommer Stedfortræder for Folketingets Ombudsmand Formand for PTU – Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

Udlændingelovgivningens kvalitet •Dens rent lovtekniske kvalitet og •Dens retssikkerhedsmæssige standard Begge dele søges belyst i forhold til fem forskellige parametre.

Hvad betyder det, at udlændingelovgivningen er: •Meget partipolitisk bestemt, •Ustandselig bliver ændret, •Skal forstås i samspil med menneskerettigheder, •Tvetydig med hensyn til hensigt og formål, og •Vanskelig at overholde og kontrollere

Spørgsmål 1: Partipolitisk bestemt •Den bygger på partipolitiske forlig, dvs. modstridende interesser •Det giver problemer med reglernes udformning •Det skaber fortolkningstvivl •Kendes også fra andre lovgivningsområder

Spørgsmål 2: Mange hastige ændringer •Lovgivningen ændres 1 – 2 gange om året •Stramning på stramning uden tid til at få skabt en mere fast praksis •Ringe forudsigelighed af afgørelser •Høj ankefrekvens og lang sagsbehandlingstid

Ældre lovgivning, som ændres ofte •Lovens oprindelige værdier, formål og struktur bliver mere og mere usynlig •Mange undtagelser fra oprindelige hovedregler •Loven er vanskeligt tilgængelig for praktikere/generalister •Det øger retsusikkerheden og svækker tilliden til de afgørelser, der træffes

Spørgsmål 3: Samspillet mellem udlændingelovgivningen og retlige standarder •Lovgivningen er præget af detaljeregulering, meget specifikke enkeltregler og talrige begrænsninger i overordnede bestemmelser •Lovgivningen har mange lag på lag bestemmelser •Lovgivningen er derfor vanskelig at læse og forstå

Kender vi ikke den problematik fra andre lovgivningsområder, som f.eks.: •Skatteretten •Miljøreglerne •Boliglovgivningen, lejeregulering m.v.

Hvad er så forskellen? •National dansk ret contra retlige standarder •Det er samspillet mellem udlændingelovgivningen og menneskerettigheder, reglerne i internationale konventioner og EU-retten

Der er tale om et retligt kultursammenstød Inkommensurable eller dog vanskeligt forenelige størrelser skaber •Fortolkningsproblemer, og •Prioriteringsvalg •De kræver god vilje for at kunne løses positivt

Spørgsmål 4: Den retlige kontrol med overholdelse af udlændingelovgivningen Den retlige kontrol er på dette område særlig vigtig fordi afgørelserne er af særdeles indgribende art, i form af tilladelse til eller afslag på bl.a.: •Ophold/udvisning – ind- og udrejse •Familiesammenføring, og •Statsborgerskab

Folketingets Ombudsmand Hans generelle kompetence på hele det offentlige forvaltningsområde er ophævet ved lov i forhold til flygtningenævnets afgørelser.

Flygtningenævnet Træffer uhyre indgribende afgørelser i menneskers liv, men på et grundlag, der er præget af mere usikkerhed end de fleste andre områder på grund af: •Mangelfulde oplysninger, og •Bevistvivl

Usikkerheden skyldes navnlig, atefterforskning af internationale forhold i oprindelseslandet er så godt som umulig, aturigtige oplysninger ofte afgives på grund af frygt, atmisforståelser, også af sproglige grunde, er almindelige, og attroværdighed altid er vanskelig at bedømme

Retssikkerheden påvirkes negativt af de førnævnte grunde og yderligere fordi: •Faktum er vanskeligt at fastslå med sikkerhed, og •Reglerne i vidt omfang hjemler ret til skønsudøvelse

Domstolskontrol Begrænses af de forannævnte omstændigheder, herunder: •Bevistvivl •Skønsmæssige elementer i afgørelsen, og af •Troværdighed af forklaringer, som ændres undervejs i processen •Prøvelsens intensitet

Processen – både den forvaltningsretlige og domstolsprøvelsen – savner sagsbehandlingsregler, som ville øge retssikkerheden for borgerne: •En uafhængig og sagkyndig udlændingemodtagelse •Bedre tolkning og hurtig bevissikring

•En neutral bisidder •En bevisbyrderegulering, som yder borgeren en passende beskyttelse – ikke enhver tvivl bør komme borgeren til skade

Spørgsmål 5: Lovgivningens officielle formål contra det bagvedliggende politiske projekt •Officielt er reglerne neutrale, objektive, fri for diskrimination, og en lighedsgrundsætning overholdes •EU-retten samt EU-domstolens afgørelser respekteres •De internationale konventioner overholdes

Det politiske projekt tilsigter: •Så få flygtninge og indvandrere som muligt, der ikke kan bidrage til vækst her i landet, •Visse lande markeres som positive varianter •Konventioner skal kun overholdes, hvis der ellers er tale om åbenbare konventionsbrud

•EU-domstolens afgørelser, som ikke harmonerer med det politiske projekt, fortolkes indskrænkende •Asyllejrene gøres så lidet tillokkende som muligt •Flygtningene betales for at tage tilbage til deres hjemland •At bo og arbejde uden for et asylcenter er så godt som ikke muligt

De politiske og de retlige signaler er modstridende. Det skaber usikkerhed også rent retligt med hensyn til: •Fortolkning og retsanvendelse •Kontrol med reglernes overholdelse