Forebyggende behandling med medicin

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Ætiologiske fraktioner
Advertisements

Inversion af alderspyramiden –
Hvad viser de foreløbige progressionsdata på tværs af landet? Michael Rosholm Aarhus universitet.
Når du har været udsat for en fejl Patientsikkerhed for patienter.
Begreberne risiko og effekt
Nabe marts Organdonation Hospitalspræstens funktion Ritualer – ved afsked med en hjernedød v. Henning Nabe-Nielsen, præst, RH.
Indikatorer for depression
Ældres flytteovervejelser og faktiske flytninger Sammenligning mellem vækstområder og stagnationsområder - Eigil Boll Hansen, Boligdagen 2010.
Variation i forbrug af lægemidler og økonomi i almen praksis. Hvor meget er rimeligt? IRF`s Årsmøde Vejle, Koordinerende læge i Nord-KAP, Jørgen.
De vigtigste udfordringer i kampen mod diabetes i Danmark Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen Diabetestinget 08 1.
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
InSire.
Fysisk aktivitet og diabetes
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Helle Petersen, projektleder, Sundhedsstyrelsen
Fremskrivning af antal kræftpatienter til 2025
Brug af GIS i skadestuer
Den oversete epidemi Data fra 2002.
PSA DUS: brug af PSA bør begrænses til mænd med relevante symptomer i den relevante alder og disponerede mænd.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Recidiverende cystit, udredning og behandling
- i et sundhedsøkonomisk perspektiv
Befolkning: ● Randers kommune indbyggere ● Omegnskommunerne indbyggere: – Mariager – Purhus – Langå – Hadsten –
Sundhedsstyrelsens akutrapport og de akutte skader
Blodfortyndende medicin i for høj dosis Medicineringsfejl
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Topmødeerklæring ► ► Sammenhængende og tidlig indsats Først og fremmest skal vi have en indsats, der tager udgangspunkt i de unges problemstillinger.
Gennemsnitlige udgifter til sundhedsvæsen, Alder kr
Trends i onkologien Temaeftermiddag for primærsektor, 10. maj 2011
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
Risikofaktorer som effektmål
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
TROMBOSEPROFYLAKSE Hvorfor. Hvem. Hvad og hvor meget
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
TNL’s udviklingsdag 9. Oktober 2010.
Helbredsmæssige konsekvenser ved hormonbehandling af prostatakræft.
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
University of Copenhagen, Department of Health Services Research Barrierer for adgang til skadestue for patienter med udenlandsk baggrund – med effekt.
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
Behandling i hjemmet København den
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Fortidens succes - fremtidens udfordring
ATV Vintermøde /03-09 Gode og mindre gode erfaringer med de nye regler. Eksempler fra den virkelige verden v/ Anne Krag, COWI A/S
Belastningsreaktioner angst og søvnforstyrrelser
Akutte indlæggelser på de intern medicinske afdelinger i Danmark
Testeksperiment EVAluering November 2007 | Henrik Brønnum-HansenSide 1 CEEH Interessentforum 26. november 2007 Henrik Brønnum-Hansen Et testeksperiment.
Matematik B 1.
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Unges brug af stoffer i et multi-dimensionelt perspektiv
LARS Lav Anterior Resektions Syndrom (LARS)
Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
1 Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten Kvaliteten af rehabilitering af patienter med kronisk sygdom Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 1-2 september.
Etablering af regional MRSA-enhed cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Blodtryk Blodtryk Klassens Blodtryk Blodtryksmåling
Tilskud som instrument til fremme af rationel hypertensionsbehandling IRF den 31. januar 2008 Specialkonsulent Elisabeth Thomsen Medicintilskudssektionen.
UDDANNELSE OG PROFESSION.
MM3 - Beslutningsstøttesystemer Definition af kliniske BSS (engelsk: DSS) Opsummering fra mm1 = intro til BSS Metoder til beslutningsstøtte (fra kap 15)
Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede Sådan gør vi dansk kronikerbehandling til internationalt forbillede #KroniskFremtid.
Hvordan udnytte rammerne bedre for at forebygge og behandle medfødte rusmiddelskader hos børn? 16. marts 2015 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen.
Hvorfor er Region Sjælland den bedste videreuddannelsesregion for yngre læger? Yngre Læge-dag - Lørdag den 28. maj 2011 Preben Cramon - Sundhedsfaglig.
Patient- og Pårørendepolitik ( ) ) Vi tager patienten og de pårørende med ved bordet, når vi taler om, hvordan vi kan gøre tingene.
Behandling af leddegigt
Tak fordi I lavede en bedre udgave af mig.
Tvang i somatikken Præsentation af os 27. September 2018.
Præsentationens transcript:

Forebyggende behandling med medicin Skal være baseret på viden og ikke på tro!

Nord Tröndelag Health Survey 62.000 personer i alderen 20-79 år i perioden 1995-7. Populationen tilhører de længstlevende i verden 76 % af populationen burde behandles >90 % af populationen > 50 år år burde behandles

Formål At stille spørgsmål ved det rimelige i, at personer med kolesterol højt i normalområdet sættes i behandling med statiner. 2. At stille spørgsmål ved det acceptable i, at klinisk kemiske afdelinger/laboratorier ved afgivelsen af prøvesvar alene tilføjer en ”signalværdi” (ofte total-kolesterol <5 mmol/l) uden at oplyse om normalværdier/referenceværdier fundet i befolkningsundersøgelser i Danmark 3. At opfordre videnskabelige selskaber til revision af tidligere udmeldte anbefalinger vedrørende indikation for statinbehandling.

Hvem skal tilbyder statinbehandling? Der er international og national enighed om: Personer med multiple risikofaktorer, der medfører en samlet øget risiko for død af kardiovaskulær sygdom (≥ 5 % på 10 år) Personer med diabetes type 2 og type 1 med mikroalbuminuri Personer med betydelig øget enkelt risikofaktor, specielt hvis det er associeret med ”end-organ” påvirkning Personer med nærmeste familieskab til patienter med præmatur kardiovaskulær sygdom eller nærmeste familieskab til person med særlig høj risiko

Konklusion 1. Ved afgivelse af prøvesvar skal man anføre normalværdier og helt undlade at anføre signalværdier. 2. Videnskabelige selskaber bør tage fornyet stilling til, om det er rimeligt at anvende signalværdier, som ligger lavere end gennemsnits- værdierne fra befolkningsundersøgelser, og ligger så lavt, at ca. 80 % af befolkningen har værdier over signalværdierne. 3. Der bør foretages vurdering af de ca. 200.000 danskere, som i 2009 indtog statin uden anden medicin for CVD. Spc. med henblik på hvor stor en del, der har fået statin, fordi deres kolesterolværdi lå højt i normalområdet uden der var andre risikofaktorer. 4. Der er p.t. ikke noget videnskabeligt grundlag for at anbefale statin- behandling alene, fordi kolesterolværdier ligger højt i normalomr. uden andre kendte risikofaktorer for CVD.

Information 26. juli 2011 Ole Færgeman Medikalisering og det virkeligt anstødelige ....... I april udgav Institut for Rationel Farmakoterapi i sit blad en ejendommelig lille artikel om behandling med lægemidler til at sænke kolesterol i blodet (statiner). Artiklen angik mennesker, som hverken har særligt højt kolesterol i blodet eller hjertekarsygdom. Ingen baggrund. De danske forfattere, deres fortræffeligheder i øvrigt ufortalt, har ikke nogen videnskabelig baggrund i dette felt. ...........

Arrogance based or evidence based medicine? Den nye kur jeg sætter Dem på er meget effektiv De må spise, hvad De har lyst til … De må bare ikke synke det! - Evidense based Jeg er ikke sikker på, hvad det er, men tag dem et par uger og lad mig høre, hvordan du har det - Arrogance based

Eksempler Frederiksberg Hospital M 1928 (læge) 9.8.2007 P-Cholesterol 3,5 mmol/l (<6,0 SIG) (SIG = signalværdi/beslutningsgrænse) 2010 Cholesterol-LDL 2,8 mmol/l (Max. 3,0) P-Cholesterol 4,5 mmol/l (Max. 5,0) M 1936 (læge) 2010 P-Cholesterol 6,0* (<5,0) Cholesterol-LDL 4,3* (<3,0)

Statins for the primary prevention of cardiovascular disease (Cochrane review) Taylor F, Ward K, Moore THM, Burke M, Davey Smith G, Casas JP, Ebrahim S N Antal events Placebo Statin 6.124 6.162 Totale CVE 482 (7,9%) 363 (5,9%) 8.796 8.823 Letale CVE 108 (1,23%) 85 (0,96%) 2.456 2.471 Non-letale CVE 54 (2,2%) 40 (1,62%) 14.103 14.058 Mortalitet 432 (3,06%) 362 (2,28%) RR (95% CI) RRR Totale CVE 0,74 (0,66 – 0,85) 26 % Letale CVE 0,78 (0,59 – ,04) 22% Non-letale CVE 0,74 (0,50 – 1,10) 26% Mortalitet 0,84 (0,73 – 0,96) 16%

Cochrane 2011. 14 studier 34.272 patienter RR RRR Absolut Statin Risiko Placebo ∆ % NNT 3-5 år Tot. mortalitet 0,84 16% 2,6% 3,0% 0,49% 201 Letal CHD 0,79 21% 1,0% 1,2% 0,26% 382 Ikke-letal CHD 0,74 26% 1,6% 2,2% 0,58% 74 Tot. CHD 0,72 28% 4,7% 6,6% 1,83% 54 Tot. CVD 0,75 25% 5,9% 7,9% 1,98% 51 Tot. stroke 0,78 22% 1,8% 2,3% 0,51% 78 + morbiditet 0,70 30% 4,4% 6,3% 1,91% 52

Statins for the primary prevention of cardiovascular disease Fiona Taylor, Kirsten Ward, Theresa HM Moore et al Cochrane Heart Group Published Online: 19 JAN 2011 Plain language summary …………. This current systematic review highlights the shortcomings in the published trials and we recommend that caution should be taken in prescribing statins for primary prevention among people at low cardiovascular risk.

Statins and All-Cause Mortality in High-Risk Primary Prevention Peter Sever et al. Arch Intern Med 2010;170:1024-31 65.229 participants followed 224.000 person-years /2.793 deaths Conclusion: This literature-based meta-analysis did not find evidence for the benefit of statin therapy on all-cause mortality in a high-risk primary prevention set-up.

Bivirkninger ved statiner Cancer Rhabdomyolyse Muskelgener Nedsat muskelkraft

Moderate risk: Score level 1-5 %. Guidelines European Heart Journal 2011;32:1769-1818: European Society of Cardiology – ESC opererer med 3 risikogrupper: Very high: CVD, type 2 diabetes, type 1 diabetes med ”target organ” skade, moderat/svær kronisk nyresygdom eller score level ≥ 10 %. Målet for LDL kolesterol er i denne gruppe <1,8 mmol/l eller >50 % reduktion af LDL, når målet ikke kan nås. High risk: Tydelig forhøjet enkelt risikofaktor og score level >5-10 %. Målet for LDL kolesterol er i denne gruppe < 2,5 mmol/l. Moderate risk: Score level 1-5 %. Målet for LDL kolesterol er i denne gruppe <3,0 mmol/l

ESC: The following scheme is proposed: Evaluate the total risk of the subject Involve the patient with decisions on CV risk management Identify the LDL-target for that risk level Calculate % reduction af LDL to achieve that goal Choose a statin, that can provide this reduction Since the response to statin treatment is variable, up-titration to reach target is mandatory If statin cannot reach the goal, consider combinations

Randomiserede kliniske undersøgelser 1. Hvilke patienter? 2. Antal og behandlingsperiode? 3. Hvor lang opfølgningstid? 4. Meta-analyser = alt slås sammen fx Cochrane 5. Afbrudte undersøgelser pga. effekt eller øget risiko 6. Kan man ekstrapolere til 10 års effekt/risiko efter få års behandling? 7. 1-2-3 stof-behandling Fald i LDL kolesterol? Prognose – effekt?

Konklusioner 1. Ingen udmelding fra ESC til alle ptt. med diabetes eller CVD. Indikation for statinbehandling afhænger af LDL-niveau i relation til behandlingsmål. 2. Målet for LDL kolesterol er sat så lavt, at stort set hele befolkningen skal have medicin. 3. Højt normal kolesterol? Alle randomiserede undersøgelser er ”forurenede” med ptt. med DM og CVD og/eller hypertension. Dvs. ingen ”rene” undersøgelser. Ingen videnskabelig dokumentation for medicinsk behandling. 4. Signalværdier skal fjernes og referenceområder for total kolesterol, LDL og HDL skal angives på alle laboratoriesvar. 5. RR (relativ risiko) og RRR (relativ risiko reduktion) bliver misbrugt.

6. Alle udmeldinger kræver AR - absolut risiko (i % ) ARR- absolut risikoreduktion NNT – number needed to treat 7. SCORE systemet anbefales fortsat, men kan kritiseres. 8. Vægt på non-farmakologisk behandling før start på statin 9. Tvivl om reduktion af mortalitet ved statinbehandling fx Cochrane. 10. Se på overlevelse og eventfri periode frem for dødelighed og events. 11. DCS, DSAM og HF bør tage deres udmeldinger op til revision. Pro – contra ESC?

IDEAL undersøgelsen JAMA 2005;294:2437-45 Simvastatin 20 mg og atorvastatin 80 mg blev sammenlignet hos 8.888 ptt.med tidligere AMI. Efter 5 år var der ikke signifikant forskel på det kombinerede endepunkt Ikke-letal AMI, dødelig koronar hjertesygdom og hjertestop. Der var lidt færre ikke-letale AMI og coronare indgreb i atorvastatin gruppen, men flere bivirkninger. 83 personer skulle behandles i 5 år for at undgå et ikke-letalt AMI og 3 coronare indgreb.

ENHANCE N Engl J Med 2008;358:1431-43 720 ptt. med familiær hyperkolesterolæmi blev behandlet med Simvastatin 80 mg eller simvastatin 80 mg + ezetimibe 10 mg Observationstid 24 mdr. LDL faldt 8,2 – 7,0 i simva. og 8,3 – 5,6 i simva + eze. grupperne Effektmål: Median ændring af intima-media i carotider målt ved ultralyd Konklusion: Ingen forskel