Klinisk betydning af HbA1c og diabetesorganisationernes holdning til den nye IFCC HbA1c Henning Friis Juhl overlæge, dr. med. Sygehus Syd/Slagelse 6.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Enhed for MTV Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Introduktion Finn Børlum Kristensen Sundhedsstyrelsens.
Afdeling for Specialfunktioner
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Adfærdsændringer i praksis – pisk eller gulerod. Tja…
Dag 1: Tilstede: AV, MH • – Introduktion, præsentation af undervisere og kursister samt projekttitler • – 09.45Hvorfor er det vigtigt.
Forebyggelse Dosis-Respons
Udsatte familiers bosætnings- mønstre
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Helbredseffekten af rygestop og rygereduktion
Guidet Egen-Beslutning - metode i rehabilitering
Prognoser for diabetesepidemien
Aabenraa – Haderslev sygehus ?
Betydning af de nye visitationsregler til bariatrisk kirurgi i DK Overlæge Kristina Renault Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Odense Universitetshospital.
AMICA - skaber et godt psykisk arbejdsmiljø bedre service og produktivitet 5. november 2008.
KPLL minisymposium 2012 HbA1c udført i almen praksis til diagnostik? Peter Felding.
Klinisk retningslinie (clinical guideline)
Fysisk aktivitet og diabetes
Biokemiker vs. kliniker •Klinisk biokemiker: Kræver en klart defineret egenskab, som kan analyseres med stor akkuratesse. •Kliniker: Forventer analysesvar.
de sundhedsøkonomiske perspektiver
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
Forskellige studietyper
Maj 2010: Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. D-vitamin
 Birthe henvender sig til læge, da hun igennem det sidste år har haft tiltagende hede-svedeture, hun må op om natten for at skifte natkjole.  Er hun.
Primær profylaktisk ASA behandling
Monitorering af behandling med biologiske lægemidler 9 maj 2012.
Q-feber i graviditeten
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
MIT- projektet MIT-Projektet Træning Foreløbige resultater
Type 2 diabetes Senfølger
Stor betydning for patienter, - at der foretages randomiserede kontrollerede undersøgelser!
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Self-efficacy og ambulante patienter med leddegigt
DSKB 6. marts 2008 HbA1c: Hvad gør vi så nu ? Ivan Brandslund Vejle Sygehus Videnskabelige udvalg for kvalitetssikring.
Anette Liljensøe Ph.d. - stud., cand.scient.san.
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
AK-behandling Hvad gør IRF?
Kan man løbe fra det Metaboliske Syndrom?
12. maj 2007Kirsten Schæfer Rationel farmakoterapi i Region Sjælland.
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Aflastning i graviditeten
Reimar W. Thomsen, Associate professor, MD, PhD
Kadiovaskulær profylakse hos diabetikere i Frederiksborg Amt Analyse og intervention i forhold til lægepraksis’ ordinationsprofiler - Et udviklingsprojekt.
Baggrunden PIP Hirotoshi Fujii nedsatte i 2010 udvalget ICS PIP Finn Pedersen videreførte udvalget Medlemmerne bestod til sidst af: –Bill Irwin (CAC) –Isaac.
Amerikanske Tilstande. Danskernes holdning til USA Ja: 24,3 % Nej: 59,7 % Ved ikke: 16,1 % Kilde: Catinet for CEPOS, juni 2008 ”Mener du, at der er elementer.
Udsendt til lægerne ved Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Silkeborg Psykiatrisk Hospital Risskov Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, THG.
KOL: Behandling, rygning og rehabilitering
MRSA uden grænser - Behov for helhedssyn i sundhedsindsatsen
Klinisk diætist Jette Drost, Geriatrisk afdeling, Svendborg Sygehus
KOL prævalens, opsporing og udredning
Diabetesforeningen Bud på ”excellent diabetesbehandling” i fremtiden
Velkommen til Lægedage
Kronisk og malign – Nye paradigmer i hæmatologien
Steno Diabetes Center & Endokrinologisk klinik, RH
Helle Holt, 2008 Årbøgerne om virksomheders sociale engagement Spørgeskema til virksomheder i lige år Repræsentativ stikprøve stratificeret efter størrelse.
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
MEDICINALINDUSTRIEN SOM PARTNER I SUNDHEDSVÆSENET PIA HAUGAARD · VP EXTERNAL AFFAIRS ASTRAZENECA A/S ·
Apopleksi/Slagtilfælde – en katastrofe som kan undgås
Efter blodproppen - Hvad ved vi om betydningen af comorbiditet hos hjertepatienten? Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med Hjertemedicinsk.
Symptompræsentation i almen praksis
Problemer ved diabetiske fodsår – hvorledes løser vi dem ?
Sandbjerg Guideline Møde
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Graviditet efter bariatrisk kirurgi Revision - 1
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Præsentationens transcript:

Klinisk betydning af HbA1c og diabetesorganisationernes holdning til den nye IFCC HbA1c Henning Friis Juhl overlæge, dr. med. Sygehus Syd/Slagelse 6. marts 2008

Klinisk betydning af HbA1c

DCCT: Diabetes Control and Complications Trial 1441 type 1 diabetikere fra 29 centre i USA og Canada 1983-1993 Primær intervention: 726 uden mikrovaskulære komplikationer Sekundær intervention: 715 med mild retinopati Alder: 13 – 39 år Diabetesvarighed. 1 - 15 år Studie varighed: 3-9 år, gennemsnit 6.5 år Randomiseret til: Konventionel behandling: Sædvanlig behandling 1- 2 daglige insulininjektioner Kontrol hver 3 måned. Intensiv behandling: 3 eller flere daglige insulininjektioner (66%) eller insulinpumpe (34%) Selvmonitorering af blodglukose mindste 4 gange daglig Kontrol hver måned N Engl J Med 329:977-986, 1993

DCCT Intensiv behandling af type 1 diabetes Median HbA1c (%) 11 10 9 8 7 6 5 1 2 3 4 Studie varighed Almindelig behandling Intensive behandling Normal område Slide 3 DCCT Intensive Insulin Treatment in Type 1 Diabetes In the Diabetes Control and Complications Trial (DCCT), 1441 patients with type 1 diabetes mellitus were randomly assigned to intensive treatment (external insulin pump or 3 daily insulin injections) or conventional treatment (1 or 2 daily insulin injections). Patients were followed for a mean period of 6.5 years. Intensive therapy lowered mean glycosylated hemoglobin (HbA1c) significantly more (P<.001) than did conventional therapy at all time points in the study. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. N Engl J Med. 1993;329:977-986. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group. N Engl J Med. 1993;329:977-986, with permission.

DCCT Primær intervention n=726 Sekundær intervention n=715 Simplex retinopati 76%↓ 54%↓ Mikroalbuminuri Albuminuri 34%↓ 43%↓ Neuropati 69%↓ 57%↓ N Engl J Med 329:977-986, 1993

Relation mellem diabetisk retinopathy og glykæmisk kontrol hos type 1 diabetikere. N. Engl. J. Med 329:977-986 (1993)

Øget risiko for hypoglykæmi ved intensiv glykæmisk kontrol hos type diabetikere (DCCT) N. Engl. J. Med 329:977-986 (1993)

Intensiv glykæmisk kontrol og mikrovaskulære komplikationer ved type 2 diabetes UKPDS Lancet 352:837 (1998)

Relation mellem diabetiske komplikationer og glykæmisk kontrol hos type 2 diabetikere UKPDS Lancet 352:837 (1998)

Relation mellem plasmaglukose og HBA1c DCCT Rehling et al. Diabetes Care 25:275-278, 2002

Relation mellem plasmaglukose og HBA1c DCCT Rehling et al. Diabetes Care 25:275-278, 2002

ADAG studiet – Beregning af middel-blodglukose udfra HbA1c The A1c-derived Average Glucose (ADAG) Study Group: Nathan et al.

ADAG studiet Formål: Udarbejde en algoritme for omregning af HbA1c til middelblodglukose Deltagere: 11 centre i USA, Europa, Afrika og Asien Metode: 262 type 1 diabetikere, 158 type 2 diabetikere og 80 ikke-diabetikere blev fulgt i 3 måneder. Blodglukosemåling : Kontinuerlig blodglukose måling i mindst 2 dage ved start og hver 4 uge Kapillær blodglukosemåling (7 gange daglig) mindst 3 dage om ugen HbA1c: HbA1c blev målt ved start og hver 4 uge HbA1c blev analyseret centralt med 4 forskellige DCCT standardiserede metoder

Middelblodglukose estimeret udfra DCCT og ADAG studiet HbA1c (%) DCCT * mmol/l ADAG** mmol/l 6.0 7.59 7.02 7.0 9.57 8.59 8.0 11.55 10.16 9.0 13.53 11.73 10.0 15.51 13.30

HbA1c´s kliniske betydning afgørende betydning for vurdering af den glykæmiske kontrol sammen ned patientens egne målinger af blodglukose pædagogisk betydning i kommunikationen med patienten betydning for de kliniske kvalitetsdatabaser (f.x. NIP-diabetes) vurdering af behandlingskvaliteten i relation til nationale- og internationale guidelines vurdering af den glykæmiske kontrol i randomiserede kliniske undersøgelser

Consensus statement for en global standardisering af HbA1c måling Udarbejdet af ADA, IDF, EASD og IFCC Diabetes Care 30:2399-2004, 2007 Anbefalinger: HbA1c bør standardsieres globalt, incl. reference system og resultat formidling Det nye IFCC reference system for HbA1c er det eneste valide reference system HBA1c skal formidles både i IFCC enheder(mmol/mol) og som afledt NGSP enheder (%) ved anvendelse af IFCC-NGSP master equation Hvis det igangværende ADAG studie viser, at der udfra HbA1c kan estimeres en middelblodglukose skal estimerret middelblodglukose rapporteres Kliniske guidelines for glykæmisk kontrol indeholdet både IFCC enheder, deriveret NGSP enheder og ADAG

NGSP: The national Glycohemoglobin Standadization Program Danske anbefalinger? Det har ikke været diskuteret i DES eller i Sundhedsstyrelsens diabetes følgegruppe Men formændene for DES og Diabetesforeningen anbefaler: Man følger anbefalingerne i ”Consensus Statement” At resultatet formildes i NGSP(DCCT) enheder som % og som en estimeret middelblodglukose. . NGSP: The national Glycohemoglobin Standadization Program