Risici for fremtidens velfærdssamfund

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af.
Advertisements

Kompetencebalancen FLASKEHALSE EFTERSPØRGSEL UDBUDMARGINALISERING.
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Center for Politiske Studier
Reform af førtidspension og fleksjob
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Oplæg Debatmøde arr. Enhedslisten i Vanløse
Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger
Ekspertudvalget om fattigdom Hvor er udvalget i sit arbejde? Torben M. Andersen.
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Udfordringer for det danske velfærdssamfund
Projekt ’fra barriere til karriere’ DSI (De Samvirkende Invalideorganisationer) ogArbejdsmarkedsstyrelsen.
Økonomisk styring Kapitel 14.
Arbejdsglæde eller sygefravær
Velfærd kontra fattigdom
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Fremtidens arbejdsmarked i Århus om 5-10 år Oplæg v/Palle Christiansen d. 19. maj 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Den økonomiske krise - boligmarkedet Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet.
Krisen og flexicurity’en Replik på FaOS-seminar 19. november 2009 af Thomas Mølsted Jørgensen Pensionsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Varetagelse af integrationsopgaven i Vejle Kommune Tidlig og bred indsats af høj kvalitet for alle målgrupper Forventning om at borgeren bidrager aktivt.
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
Arbejdsløsheden - der er brug for politiske løsninger Oplæg til konferencen den 28. august 2004.
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Af: xxx yyy Velfærd.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Center for Job- og Erhvervsservice - få det bedste frem.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
Finansloven og dagpengesystemet Oplæg på CEPOS’s Vækstkonference 2014 John Smidt Direktør for De Økonomiske Råds sekretariat 8. december 2014.
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
Svensk Økonomi – et outsider synspunkt Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Oplæg UNGDOMSKONFERENCE REGERINGENS ”VELFÆRDSREFORM” - UNØDVENDIG OG USAMMENHÆNGENDE Økonom, cand. Scient. Adm., sekretariatschef Henrik.
NBO – 60 års nordisk boligpolitisk samarbejde NBO stiftet i 1950 – almennyttige og kooperative boligorganisationer i Danmark, Finland, Norge og Sverige.
Velfærdssamfundet Et velfærdssamfund er et samfund, der søger for tryghed for borgerne fra vugge til grav. Velfærdsstaten løser altså velfærdsproblemer.
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Peder J. Pedersen HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Ældrebyrde eller ældrestyrke? Demografien, virksomhederne.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
INDUSTRISAMFUNDET - fra damp til drivhusgasser -
Velfærdsstatens udfordringer
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skanderborg Det økonomiske gab  Merudgifter på knap 100 mio.  Merindtægter på godt 80 mio.  Udfordringen er knap 20 mio. Beskæftigelse & Sundhed.
Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi Kortlægning af velfærdsteknologiske virksomheder v/ Michael.
Den aktuelle rekrutteringssitutation på social- og sundhedsområdet Oplæg v/ Mogens Jensen – Beskæftigelsesregion Midtjylland.
De danske sundhedsudgifter – en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 Danske Regioners.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Finanskrise og arbejdsmarked Torben M. Andersen Institut for Økonomi.
MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO DEN 28 FEBRUAR 2011 DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING I LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO OG SKIVE.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Lotte Hvas Praktiserende læge, dr.med. Næstformand i Det Etiske Råd
Maj 2017 Statens styring af kommunerne i dag - udvikling og dilemmaer frem mod 2027 Martin Præstegaard.
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Præsentationens transcript:

Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Velfærdssamfundets mål Højt velstandsniveau Social sikring Acceptabelt tilbud af serviceløsninger (uddannelse, sundhed…..) Lighed

Udfordringer Ændret demografi – flere ældre Øgede krav til offentlig service Globalisering

Tendens til pessimisme Verden er af lave – og hvad skal vi leve af? Vores jobs forsvinder ! Ny teknologi Globalisering

Markant økonomisk fremgang

Går tingene stærkere?

Demografiske forandringer Flere ældre 2040: 700.000 flere over 65 år Færre erhvervsaktive 2040: 250.000 færre 15 – 65 år Levetid 2005-40 Kvinder: 80,1 år → 85,0 år Mænd: 75,5 år → 82,6 år [klik for hvert statement]

Arbejdsstyrke på skrump 2 800 000 2 800 000 2 750 000 2 750 000 2 700 000 2 700 000 2 650 000 2 650 000 2 600 000 2 600 000 2 550 000 2 550 000 2 500 000 2 500 000 2 450 000 2 450 000 DREAM data 2 400 000 2 400 000 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform

Den offentlige sektor er ”gammel” Aldersfordeling pct Den offentlige sektor er ”gammel” Aldersfordeling pct. af samlet beskæftigelse i sektoren Bemærk, at selvstændige indgår i den private sektor. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks socialforskningsregistre

Finansielle konsekvenser af demografiske forskydninger 4,0 3,0 2,0 1,0 Budget saldo i % af BNP 0,0 -1,0 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2040 -2,0 -3,0 -4,0 -5,0 Grundforløb

Velstandsdilemma Krav og behov til offentlig velfærdsservice vil ændre sig Ses relativt til samfundsudviklingen generelt Nye muligheder (sundhedsvæsenet) Fritid (ferie, arbejdstid, orlov, indgang/ udgang fra arbejdsmarkedet) – mindre arbejdstid pga stigende velstand men Fritid er ikke beskattet

Mere velstand = større krav/efterspørgsel efter service Øget velstand : basale behov er opfyldt Øgede krav og fokus på service, bl.a. sundhed Nye muligheder = nye krav

Offentlige finanser: demografi –service og fritid 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Ændret demografi -1,0 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2040 -2,0 +Mere Service -3,0 +Mere fritid -4,0 -5,0 Demografi +fritid 0,1% +servicevækst 0,15%

Velfærdsforlig - Et bidrag til løsning …… men først rigtig effekt om mange år! -8,00 -6,00 -4,00 -2,00 0,00 2,00 4,00 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Samlet offentligt budget uden reform Samlet offentligt budget med reform DREAM data

Arbejdsstyrke med og uden reform 2 800 000 2 800 000 2 750 000 2 750 000 2 700 000 2 700 000 2 650 000 2 650 000 2 600 000 2 600 000 2 550 000 2 550 000 2 500 000 2 500 000 2 450 000 2 450 000 DREAM data 2 400 000 2 400 000 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform

Velfærdssamfund = Implicit forsikring Velfærdsordninger betinget af hændelser (sygdom, arbejdsløshed, tabt arbejdsevne etc.) Skattebetaling betinget af indkomst = implicit forsikring for borgerne Fordelings- og forsikringselementer er svære at adskille

Implicit vs. privat forsikring Implicit forsikring via velfærdssamfund alle er med (universel ordning) rettigheder og finansiering er afkoblet knyttet til fordelingsmål Private forsikringer - kollektivt element – risikospredning - rettigheder og finansiering er knyttet direkte sammen via præmiebetaling - mulighed for differentiering (og udelukkelse)

Klassiske forsikringsproblemer Forsikring kan ændre adfærd Risiko for ”skade” Konsekvenser af ”skade” Ansvarsoverflytning – hvem har ansvaret?

Ansvarsoverflytning – et særligt problem for implicit offentlig forsikring? Hvem har ansvaret for at mindske risiko for ”skade”? konsekvenser af ”skade”? Nogle problemer kan løses via lovgivning (f.eks. Arbejdsskadeforsikring) I mange situationer er ansvaret uklart placeret og det offentlige overladt til at løse problemerne

Arbejdsløshed i Danmark Data fra Adam databank +dors

Er det samfundets skyld? Ledighed: et væsentligt samfundsmæssigt problem Mål: indkomstsikring (dagpenge, kontanthjælp) Ansvarsoverflytning: overtager samfundet hele ansvaret?

Flexicurity: fleksibilitet, forsikring og ansvar Arbejdsgiver: fleksibilitet Lønmodtager: sikring Samfundet: bærer alle konsekvenser af øget ledighed Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler Socialt sikkerhedsnet Aktiv arbejds- markedspolitik

Arbejdsmarkedsreformer fra 1990 og frem Kortere dagpengeperiode Strengere genoptjeningskrav Aktivering Kortsigtet sikring bibeholdt men incitamentssiden er styrket Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler Social sikkerhedsnet Aktiv arbejds- markedspolitik

Fremtidens velfærdssamfund Stort finansieringspres Øget behov for ”forsikring” Øget omstilling/globalisering Arbejdsmiljø Sundhed Løbende debat om arbejds/ansvarsdeling