Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Velfærdssamfundets mål Højt velstandsniveau Social sikring Acceptabelt tilbud af serviceløsninger (uddannelse, sundhed…..) Lighed
Udfordringer Ændret demografi – flere ældre Øgede krav til offentlig service Globalisering
Tendens til pessimisme Verden er af lave – og hvad skal vi leve af? Vores jobs forsvinder ! Ny teknologi Globalisering
Markant økonomisk fremgang
Går tingene stærkere?
Demografiske forandringer Flere ældre 2040: 700.000 flere over 65 år Færre erhvervsaktive 2040: 250.000 færre 15 – 65 år Levetid 2005-40 Kvinder: 80,1 år → 85,0 år Mænd: 75,5 år → 82,6 år [klik for hvert statement]
Arbejdsstyrke på skrump 2 800 000 2 800 000 2 750 000 2 750 000 2 700 000 2 700 000 2 650 000 2 650 000 2 600 000 2 600 000 2 550 000 2 550 000 2 500 000 2 500 000 2 450 000 2 450 000 DREAM data 2 400 000 2 400 000 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform
Den offentlige sektor er ”gammel” Aldersfordeling pct Den offentlige sektor er ”gammel” Aldersfordeling pct. af samlet beskæftigelse i sektoren Bemærk, at selvstændige indgår i den private sektor. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks socialforskningsregistre
Finansielle konsekvenser af demografiske forskydninger 4,0 3,0 2,0 1,0 Budget saldo i % af BNP 0,0 -1,0 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2040 -2,0 -3,0 -4,0 -5,0 Grundforløb
Velstandsdilemma Krav og behov til offentlig velfærdsservice vil ændre sig Ses relativt til samfundsudviklingen generelt Nye muligheder (sundhedsvæsenet) Fritid (ferie, arbejdstid, orlov, indgang/ udgang fra arbejdsmarkedet) – mindre arbejdstid pga stigende velstand men Fritid er ikke beskattet
Mere velstand = større krav/efterspørgsel efter service Øget velstand : basale behov er opfyldt Øgede krav og fokus på service, bl.a. sundhed Nye muligheder = nye krav
Offentlige finanser: demografi –service og fritid 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Ændret demografi -1,0 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2040 -2,0 +Mere Service -3,0 +Mere fritid -4,0 -5,0 Demografi +fritid 0,1% +servicevækst 0,15%
Velfærdsforlig - Et bidrag til løsning …… men først rigtig effekt om mange år! -8,00 -6,00 -4,00 -2,00 0,00 2,00 4,00 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Samlet offentligt budget uden reform Samlet offentligt budget med reform DREAM data
Arbejdsstyrke med og uden reform 2 800 000 2 800 000 2 750 000 2 750 000 2 700 000 2 700 000 2 650 000 2 650 000 2 600 000 2 600 000 2 550 000 2 550 000 2 500 000 2 500 000 2 450 000 2 450 000 DREAM data 2 400 000 2 400 000 2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039 Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform
Velfærdssamfund = Implicit forsikring Velfærdsordninger betinget af hændelser (sygdom, arbejdsløshed, tabt arbejdsevne etc.) Skattebetaling betinget af indkomst = implicit forsikring for borgerne Fordelings- og forsikringselementer er svære at adskille
Implicit vs. privat forsikring Implicit forsikring via velfærdssamfund alle er med (universel ordning) rettigheder og finansiering er afkoblet knyttet til fordelingsmål Private forsikringer - kollektivt element – risikospredning - rettigheder og finansiering er knyttet direkte sammen via præmiebetaling - mulighed for differentiering (og udelukkelse)
Klassiske forsikringsproblemer Forsikring kan ændre adfærd Risiko for ”skade” Konsekvenser af ”skade” Ansvarsoverflytning – hvem har ansvaret?
Ansvarsoverflytning – et særligt problem for implicit offentlig forsikring? Hvem har ansvaret for at mindske risiko for ”skade”? konsekvenser af ”skade”? Nogle problemer kan løses via lovgivning (f.eks. Arbejdsskadeforsikring) I mange situationer er ansvaret uklart placeret og det offentlige overladt til at løse problemerne
Arbejdsløshed i Danmark Data fra Adam databank +dors
Er det samfundets skyld? Ledighed: et væsentligt samfundsmæssigt problem Mål: indkomstsikring (dagpenge, kontanthjælp) Ansvarsoverflytning: overtager samfundet hele ansvaret?
Flexicurity: fleksibilitet, forsikring og ansvar Arbejdsgiver: fleksibilitet Lønmodtager: sikring Samfundet: bærer alle konsekvenser af øget ledighed Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler Socialt sikkerhedsnet Aktiv arbejds- markedspolitik
Arbejdsmarkedsreformer fra 1990 og frem Kortere dagpengeperiode Strengere genoptjeningskrav Aktivering Kortsigtet sikring bibeholdt men incitamentssiden er styrket Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler Social sikkerhedsnet Aktiv arbejds- markedspolitik
Fremtidens velfærdssamfund Stort finansieringspres Øget behov for ”forsikring” Øget omstilling/globalisering Arbejdsmiljø Sundhed Løbende debat om arbejds/ansvarsdeling