Reform af udligningssystemet Finansieringsudvalgets seminar Den 26. april 2010

Hvad handler det om – og ikke om? •Ikke udligning af faktiske udgifter – ikke refusioner •Ikke et spørgsmål om udligningsniveauet. Der skal være incitamenter •Ikke nødvendigvis større kompleksitet og større uigennemskuelighed •Men et spørgsmål om større træfsikkerhed i den sociale udgiftsudligning. Ikke millimeterretfærdighed, men samklang med kommunal virkelighed

Socioøkonomiske kriterier Vægt i procent årige uden beskæftigelse over 5 pct.18, årige uden erhvervsuddannelse17,5 Udlejningsboliger5,0 Psykiatriske patienter5,0 Familier i visse boligtyper15,0 Børn i familier med lav uddannelse15,0 Enlige over 652,5 Personer med lav indkomst10,0 Handicappede uden for arbejdsstyrken5,0 Antal indvandrer og efterkommere2,5 Tabte leveår2,5 Fald i folketal2,0 Total100,0 Kan kommunen genkende sig selv i de sociale kriterier?

Spørgsmål til kriterier – og en efterlysning! TO UDDANELSESRELATEREDE KRITERIER •25-49 årige uden erhvervsuddannelse •Børn i familier med lav uddannelse Afgræsning til personer med højeste uddannelse på grundskoleniveau + uoplyst BOLIGTYPE •Familier i visse boligtyper (private udlejningsboliger før 1920) EFTERLYSNING: Kriterier der afspejler det lokale arbejdsmarked – ud over ledighed og uddannelse

Nyt kriterium til overvejelse Tab af erhvervsevne ”… jo større tab af erhvervsevne man har efter en arbejdsskade, desto ringere bliver ens evne til at forsørge sig selv. I løbet af få år lever langt hovedparten af de alvorligt tilskadekomne af offentlige ydelser, primært førtidspension” (Social Rapport 2008, en analyse af sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af en arbejdsskade, Arbejdsskadestyrelsen)

Tab af erhvervsevne Arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Stort antal, opgøres årligt, kommunefordelt efter tilskadekomnes bopæl Kriteriet er objektivt, konstaterbart og upåvirkeligt Der er årsagssammenhæng til udgifter til offentlig forsørgelse Sammenhængen kan være forskudt flere år i forhold til tidspunkt for tilskadekomst og offentligt forsørgelse og kan omfatte perioder med sygedagpenge og revalidering inden førtidspension.

Arbejdsskade og offentlige ydelser – et eksempel MénErhvervsevnetabYdelse Februar 1997Ulykken skerSygedagpenge Juni 1997Selvforsørgelse September 1997Anerkendes, afsl. uden erstatning Juni 1998Sygedagpenge Januar procent Marts procent Maj 1999 Revalidering Januar procent April 2002Sygedagpenge Januar procent Marts 2003Førtidspension Kilde: Analyse af sociale og arbejdsmæssige konsekvenser af en arbejdsskade