Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Til finalen Stofmængde Hvor meget? Reaktioner Hvad vejer det?
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Det sure, det salte, det basiske
Drivhusgasfluxe fra jorde Dette slideshow vil give dig en introduktion til de grundlæggende principper ved måling af drivhusgasfluxe fra jorden.
Surdej til rugbrød.
Svingninger & Bølger Sidste Chance.
Bremse- og karrosseri modul
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
Beregning af a og b Når man kender to forskellige punkter (x1;y1) og (x2;y2), så gælder:
Atmosfæren.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
om masseprocent, volumenprocent, promiller og genstande!
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Vigtige begreber i naturfag
TEC Frederiksberg.
Der er tiltrækningskraft mellem alle genstande lige fra de mindste partikler til de største himmellegemer... … og kraften kan beregnes…
Fra partikel-bølge dualitet til kvantesimulatorer
Økologi.
Klimaændringer – kort version
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Regnskoven.
Adskillelse af stoffer
Afstemning af reaktionsskemaer
Orkaner.
Konstant acceleration
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Mekanisk Energi Potentiel Energi Kinetisk Energi
Af Josephine, Ida, Katrine, Medes og Øbo Dækker siderne
Tilstandsformer.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Daves Hoszowski TEC htx
Lyd og lufttomt rum.
KEMI B – Reaktionshastighed
JOD.
Energi - hvad er det?.
Fedt, protein og kulhydrater
Energi - hvad er det?.
Undervisningskompendie i Lyd
Energi og ressourcer.
REAKTIONSSKEMAET Reaktionen mellem gas (methan) og
Blodkredsløbet Lavet af Silke, Binarn og Emma. Blodkredsløbet fører ilt og energi rundt i kroppen. Det sørger også for at komme af med affaldsstoffer.
Elektroteknik Ohms lov. Atomer Atomets opbygning.
Vand på Island Et undervisningsforløb om vand og om hvordan vand udnyttes som resurse på Island. Ikke alle siderne er helt udviklet men kan bruges alene.
Bjergarter som kemiske og termodynamiske systemer Forelæsning 4.
Lysets historie og det hvide lys’ farvespektrum. Hvad er lys? Lys er bølger – ligesom lyd- og vandbølger med de samme bølgeegenskaber Lys er partikler.
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Lavet af Ajla og Kirtsine
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
E-learning om ballonprojektet
Rørte og piskede masser
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Salte og Ioner.
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
indlandsisen smelter oversvømmelser
Henfaldslov, aktivitet mm.
Faglig regning Kostberegning.
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Det gigantiske sammenstød - på engelsk "the giant impact hypothesis" - er den alment accepterede forklaring på Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk.
Præsentationens transcript:

Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t - Energisætningen: ”Den samlede mængde energi er konstant i et isoleret system”

Formler For Energi Effekt: SI enheden er Watt Kan findes ved brug af samme formlen som for energi E=P/t, men bliver omskrevet til P=E*t Varmefylde: - Den mængde energi der skal til at varme 1 kg af stoffet 1 grad - Formel: J/kg*°C - Den energi der tilføjes: E=c*m*∆

Opvarmning Et stofs temperatur afgør hvor meget molekylerne i stoffet bevæger sig det absolutter nulpunkt er 273,15°C, ved den temperatur står molekylerne helt stille. Stoffer kan have tre forskellige tilstandsformer afhængig af temperaturen: Fast: Stoffets molekylerne i en fast gitterstruktur. Molekylerne bevæger sig lidt frem og tilbage. Flydende: Stoffets molekyler bevæger sig frit rundt mellem hinanden men bliver stadig holdt sammen af kræfter. Gasform: Molekylerne bevæger sig helt frit rundt mellem hinanden med langt større kraft end ved flydende.

Formler ved opvarmning Ved opvarmning af et stof bruges formlen E=c*m*∆t, Ved formlen kan man udregne hvor meget energi der bliver brugt ved at gange stoffets varmefylde(c) med massen(m) og tilvæksten i temperaturen(∆t) ex. E=4186J/g°C*180g*20°C; E=15069600 joule Varmefylde: 4186 (vand) J/1g*1°C Massen: vi har taget 180 gram vand Tilvækst i temperatur: vandets temp. øges med 20°C

Faseovergang - Når et stof fra en tilstand til en anden kaldes det faseovergang fx. fra fast til flydende. - Ved faseovergang kan formlen for opvarmning (E=c*m*∆t) ikke bruges: hvis vores stof er is (vand i fast form) så er temperaturen uforandret indtil alt isen er smeltet til vand (se dias nr. 6). - I stedet for bruges formel: Ls=∆E/m eller Lf=∆E/m (Smeltevarmen (Ls)= tilvækst i energi (J)/massen (g) ) Den tilførte energi (Ls) pr. masse for at smelte/fordampe et stof (ex. fra is til vand) kalder vi: smeltevarme=Ls eller fordampningsvarme=Lf

Graf over temperaturstigning og faseovergange (fast-flydende-gas). Opvarmning af vand x-aksen: Den brugte energi (joule) til opvarmning af vandet y-aksen: Temperaturen i °C