Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Program Pause når det passer Velkommen Siden sidst Samarbejdet med familien Forebyggelse Hvad har mennesker med en Borderline diagnose brug for? Hvor kan man selv få støtte Hvad tager du med dig? Pause når det passer Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Oversigt over emner Første aften: Fakta og myter Hvad er Borderline? Stress og sårbarhed Symptomer Behandling Anden aften: Samarbejdet med familien Forebyggelse Hvad har mennesker med en borderline diagnose brug for? Hvor kan man selv få støtte Man kan evt. lade deltagerne tale kort med sidemanden om forventningerne til undervisningen Spørgsmål og tanker efter sidste session? Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Samarbejdet med pårørende Pårørendesamtaler Psykoedukation til pårørende Samtaler og tilbud med fokus på børn som pårørende ”Derfor er det vigtigt” – kom evt. med bud Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Hvorfor samarbejde De pårørende har det tætteste kendskab til patienten Patientens tilknytning til behandlingen styrkes Kan være med til at forebygge tilbagefald Sygdommen påvirker også de pårørende Det kræver hjælp og støtte at kunne yde hjælp og støtte Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Pårørende som samarbejdspartner Familien kan være i krise Usikker på den forandrede situation Påtager sig ofte skyld for udviklingen Har brug for at stille spørgsmål og have kontakt med behandleren Har brug for støtte og viden Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

___ __ ___ ________ ___ ___________ __ __________ __ __________ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ Refleksion Hvad er din erfaring med inddragelse og samarbejde om behandling? Hvad kan være svært? Hvis du skulle give et godt råd til andre – hvad ville det være ? Se tidligere note om fremgangsmåde ved refleksion Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Betydningen af et godt netværk Et socialt netværk udgøres af de personer, som betyder noget for den enkelte – på godt og ondt, og deres indbyrdes forhold Fx familie, venner arbejdskollegaer, naboer … At have nogen som står os nær er afgørende for vores oplevelse af sundhed og livskvalitet Vores evne til at klare livsbelastninger og kriser øges, hvis vi har et godt netværk Gensidighed Udviklingen af venskaber er afhængig af en vis balance mellem det man yder og det man får Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Hvordan får man tingene sagt God kommunikation er noget man lærer i samspil Vær klar og tydelig i udtryk og kropssprog Vær bevidst om sprogets betydning og rolle Tilpas dit budskab Lyt og vær opmærksom på modtagers reaktioner Vær imødekommende overfor kritiske spørgsmål Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Enkel kommunikation Tal en ad gangen Tal direkte til personen Tal for dig selv, brug ”jeg” og ”du” Prøv at tale klart, roligt og positivt Spørg direkte i stedet for at ”gætte” Giv hjælp, når en anden kan være svær at forstå Giv opmuntring, støtte og positive kommentarer Hold igen med ironi og kritrik Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Refleksion [Evt. oplæg fra patient/pårørende] [Evt. film om girafsprog] Tanker og overvejelser : [evt. med sidemanden]: Hvad lagde du mærke til? Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Regulering af følelser Intensitet Patient med borderline Normalt stresset i en periode Tegn evt. denne figur på tavle eller whiteboard Lysreguleringsøvelse: Formål: At deltagerne bliver opmærksomme på, et muligt belastende miljø, der stresser dem til at gå i affekt. Fremgangsmåde: Deltagerne kan forstille sig en lysregulering (grøn gul og rød), hvor de skal lære at opdage når de går fra det grønne til det gule. Her skal de lære at være opmærksomme på, at noget ændres. Deltagerne skal lære at registrere de forskellige tilstande, blive opmærksom på at reagere i det gule felt før de når det røde felt hvor man ikke kan handle med fornuften men handler i følelserne, hvilket er uhensigtsmæssigt Afslappet person Kedelig? Tid Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur Version oktober 2012 12

Gode råd – lang version Sæt dig ind i, hvad borderline/emotionelt ustabil personlighedsstruktur er Hjælp patienten med at finde ud af, hvor og hvordan han/hun kan finde professionel hjælp Læg ikke op til lange diskussioner om, hvorfor vedkommende er blevet syg Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur 13

Gode råd – lang version Tag patientens følelser alvorligt Diskuter ikke om det er rigtigt eller forkert Sig ikke ”sådan kan du ikke have det” Vær opmærksom på at fx vrede kan dække over at patienten måske er ked af det eller føler skyld Tag aldrig en diskussion når nogen er ’oppe i det røde felt’ Vær også opmærksom på din egen affekt Husk at man ofte er man særligt sårbar i tætte relationer [Yderligere gode råd i værktøjskassen – kan evt. udleveres] Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur 14

Gode råd – kort version Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur 15

Velkendte følelser hos pårørende Angst Forvirring Vrede Frustration Skam Sorg Skyldfølelse Selvbebrejdelse Magtesløshed Bekymring for fremtiden At føle sig ”stemplet” Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Almindelige og forståelige reaktioner Man kan som pårørende påtage sig ekstra forpligtelser Man kan være bange for at lade patienten ude af syne Man kan påtage sig mange af patientens opgaver Tager sig af patienten på bekostning af egne interesser Får ikke overskud til andre familiemedlemmers behov Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Pas også på dig selv Hvis man oplever problemer, måske gennem lang tid og måske været ude af stand til at løse dem, bliver man belastet Hvis man samtidig med bekymringer og uro måske skal passe et arbejde, kan det opleves uoverkommeligt Man kan opleve stress og føle sig magtesløs Det er derfor vigtigt at passe på sig selv som pårørende Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Hvordan kan pårørende selv få hjælp Bruge sit eget netværk, venner, familie Lære noget om sygdommen og få støtte Ved længerevarende krise, henvisning til psykolog via praktiserende læge Deltage i pårørendegrupper Mødes med ligesindede i patient- og pårørendeforeninger Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

PsykInfos rådgivning Døren er åben i Psyk-Info i Næstved, Roskilde, Slagelse og Nykøbing F: Her kan du møde PsykInfos medarbejdere: Mandage kl.9-15 på Hjultorv 6A, 1. sal, Næstved Tirsdage kl. 9-15 og torsdage kl. 14-18 i Kornerupsvænge 9 st.tv., Roskilde Onsdage kl. 9-15 i Bredegade 10, 1. sal, Slagelse Tirsdage i LIGE UGER kl. 16-18, Banegårdspladsen 1, i Nykøbing F  Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

PsykInfos telefontider PsykInfo’s medarbejdere kan træffes på tlf. nr. 70 25 02 60 Er åben for rådgivning, information mm. på flg. tider: Alle hverdage kl. 9-15, torsdage dog kl. 14-18. Mailadresse: psykinfo@regionsjaelland.dk Hjemmeside: regionsjaelland.dk/psykinfo Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Tak for i dag Var der noget, der var nyt eller overraskende? Hvad tager I med jer? [Udfyld venligst evalueringsskema] Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur