Fremtiden gymnasium til fremtidens samfund

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forestil dig en landsby, hvor der bor 100 mennesker
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Sinding-Ørre i fremtiden
Fremtidens velfærdsudfordringer og handicaporganisationerne
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Folkeskolereformen på Dronninggårdskolen Version 1 Skoleåret
VELKOMMEN TIL HUSET VENTURE FRIHED UNDER ANSVAR…. DIT LIV – DIT VALG……
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Borgernes barrierer for brug af IT
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Folkeskole-reformen August 2014.
Det frivillige arbejde –grundstenen i fremtidens civile samfund? Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning.
Globalisering 2.0, innovation, ledelse og mennesker i fremtiden
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Elevernes evaluering af grundforløbet Efterår 2012.
Forbrugeradfærd i fremtiden
Skolereform august 2014………………
Fremtidens arbejdsmarked, arbejdsplads og ledelse frem mod 2020
Arbejdsglæde eller sygefravær
Fælles forældremøde Thurø
Newcomers – Bibliotekerne og de nye arbejdsmigranter En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 16. september 2010 Highlights.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Fagdidaktisk kursus i religion
Uddannelsesparathed - hvad er det
Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Fremtidens samfund - og skolen der passer dertil
På kanten af arbejdsmarkedet – en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Morgendagens bibliotek til morgendagens samfund Samfundsudviklingen fræser af sted – følger bibliotekerne med? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
24. november 2014 Fremtidens industrimedarbejder - tendenser og udfordringer.
Finland Uddannelse Skoleliv. Dagsorden  Præsentation  Læreruddannelse  Skolesystem  Skoleliv.
Lærerprofessionen.
Fremtidens børnepatient og dets forældre
Nyt Netværk 9. november 2006inkubia aps Dansk Arbejdspladskultur.
O RIENTERINGSMØDE FOR KOMMENDE 0. KLASSE. D AGSORDEN Præsentation af Langsøskolen Fra børnehave til skole Ny på en skole Forventninger til forældresamarbejdet.
Familier og børn i fremtiden Ellekærskolen
ARBEJDSMARKEDET SET FRA ET SENIORPERSPEKTIV SUSANNE BANCK BANCKRESOURCING Workshop 21. oktober 2009 Herlev Hospital
Matematik B 1.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Skolereform … og valgmøde Højgårdskolen april 2014.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
Fremtidens samfund, uddannelser, unge og handelsskoleområdet
K OMPETENCEUDVIKLINGENS FREMTIDIGE KABALE Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
GENERATION WHY Flere søger virksomheder med andre formål end ren profit. Give noget igen til samfundet. Vi vil i stigende grad søge at gøre en positiv.
En fremtid med muligheder: Fremtidens produktion i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Fremtidens erhverv og uddannelse: ” Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker” Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker.
Fremtidens almene bolig
Fremtidens udfordringer med fastholdelse af unge på efterskoler
Fremtidens medarbejdere og ledelse (Collectia Day 2017)
Fremtiden for idræt forbundet med arbejdspladsen
Hvem er fremtidens medarbejdere? (Generation Z & New Millenium)
Præsentationens transcript:

Fremtiden gymnasium til fremtidens samfund Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Byer i fremtiden Den flettede by – funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningsudviklingen Danmark 2013-2023 Kilde: Danmarks Statistik, 2013

Demografi Danmark Absolutte tal 2013-2023   2013 2023 Ændring 0-9 643670 617716 -25954 10-19 692950 655148 -37802 20-29 681165 755726 74561 30-39 700144 695547 -4597 40-49 815577 698074 -117503 50-59 727494 790977 63483 60-69 693653 679367 -14286 70-79 415050 585217 170167 80-89 192270 254169 61899 90 + 40468 48402 7934 I alt 5602441 5780343 177902 Kilde: Danmarks Statistik, 2012

Arbejdsmarkedet i fremtiden Der bliver mangel på arbejdskraft – igen Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft Viden, kreativitet, produktivitet & effektivitet er de afgørende evner i fremtiden Flid Nye tabere Vindere Gamle tabere Nye vindere Klogskab 7

Indiens high-tech center

Udfordringen Anvendelse af masseproduktions-teknikker på sofistikeret service Hospitaler – øjne, fødsler etc. IT-service, Call-centre Innovation og ingeniørers udviklingsarbejde Begyndte med indiske outsourcing virksomheder Man er i gang med at sikre de samme gevinster på serviceområdet, som vi engang sikrede på produktionsområdet Regnskabsafdelinger i Polen – dansktalende medarbejdere

Globalisering 2.0 Udflytnings af ”videns-arbejdspladser” Højtuddannede ingeniører, forskere, matematikere og finansielle wizkids Kreative medarbejdere White coller sweat shop arbejde Digital udprikning i Dacca Hvorfor? – prisen er bedre og de er ofte tættere på markederne Vi skal leve af det, vi er bedre til end de andre – og hvor vi kender markederne bedre

Befolkningens uddannelsesniveau (2010) Tertiary education (OECD): Danmark 40% 25-34 årige USA 40%, Norge 43%, Sverige 40%, Finland 39% Japan 54%, Sydkorea 56%, Rusland 55% (2009 OECD tal)

Innovation er fremtidens mantra - ikke viden Vi skal være bedre end andre til at udvikle nye produkter og services Kreativitet – kan læres! Innovation – skal planlægges Selvstændighed – selvgående Mere opfindsomme end andre Kombinatorik – at sætte noget sammen, der ikke før er sat sammen Man kan ikke leve af viden alene – men kun af virksomheder, der anvender viden til frembringelse af produkter og services

Fremtidens samfund: Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundet Informationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation: Finde, sorterer, behandle, omforme, videre-sende, smide væk, destillere, lave en syntese Arbejdet med information bliver meget mere omfattende Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livet Der er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden

Livets nye faser 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre 20 40 60 80 2000 1960 2030 Barndom Teenager Forældre Alderdom Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

Forældre i gymnasiet! Moderne forældre – bekymrede med bedre forældre Vil blande sig meget mere i Gymnasiet Undervisning, mad, arrangementer mv. Curling-børn bliver måske til glidebane-unge Helikoptermødre …og en masse forældre, der gør meget for at hjælpe deres børn … og nogle der bare ikke forstår systemet

Elevernes fordeling i industrisamfundets Gymnasium Antal Klogskab

Elevernes fordeling i Fremtidens Gymnasium Antal B A Klogskab

Fra elite til både masse og elite Store udfordringer i undervisningen – velkommen til folkeskolens problemer Det almene gymnasium vil tabe stærke drenge til HTX Dannelse i fremtiden – svært at arbejde med i den duale virkelighed Hvad er egentlig dannelse i en globaliseret samfund med velfærdsudfordringer? Der er behov for en egentlig elite i Danmark – hvem vil byde på opgaven? Ellers bliver det andre systemer, udenlandske skoler etc der tager opgaven

Hvad skal man lære i et alment gymnasium? Selvgående – selvforvaltning Kreativitet – det er kombinatorik i en avanceret udgave Sprog: Engelsk + flere fremmedsprog Social fleksibilitet og rummelighed – at kunne samarbejde med alle og over afstand Kultur og sprog: Indisk, kinesisk, russisk, portugisisk Dannelse – men ikke de snævre danske dannelsesidealer Innovation – at tilrettelægge processen Samt et højt niveau af faglig kunnen

Læringsformer om 10 år En reform af klasseundervisning er påkrævet! LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse) At lære af erfaring samt udvikle og forbedre gode læringsmiljøer Læringsstile er på vej ind i gymnasiet Krop, øre, mund og hænder ….og alle mulige kombinationer Selvlæring mellem eleverne På eget klassetrin, mellem årgangene – ældre elever optræder som lærere E-læring – vil klart få et gennembrud, når nogen knækker den pædagogiske kode fra eksempelvis spil Forelæsningen og fortælling i Gymnasiet – gerne for større forsamlingen

Gymnasiet og reformen Der er nye fag, der ikke har fundet sin form Der mangler en mulighed for matematisk og sprogligt arbejde på højeste niveau Der er håbløst gammeldags opdelinger af fagene i en verden, der er under hastig forandring Vi har brug for en udvikling og nogle innovative processer frem for strukturelle reformer Det vigtigste person i læringen ud over eleven er læreren Vi skal gøre en indsats for at få bedre lærere (bedre pædagoger!) Demokratiseringsudfordringen – niveauet skal holdes oppe

Fremtidens Gymnasium Har ingen ejere – kommunalreformer skubbede den over i selvstændighed Bliver yderligere politiseret via central, undervisningsministeriel styring på det overordnede plan Får langt mere engagerede forældre Mere evaluering – test – gentest mv. Øretævernes holdeplads – overtager folkeskolens rolle som prügelknabel

Ledelse af fremtidens gynmasium Fremtidens ledelse af et gynmasium: Det er vigtigt at være en god leder Arbejdsmiljø, sygefravær og generel arbejdsglæde afhængig af ledelse Det gøres ikke med et kursus i anerkendende ledelse – de unge skal desuden roses Det er vigtigt at forstå ledelse som forskellige roller: Manageren, præsten og klovnen Ledelse er en kunstart, som kræver mod, personlig stil og evig læring …dertil kommer så ledelse af de unge elever

De seks generationer, værdier og teknologier Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, ”Jones”, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv-optagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Z Mellemkrigs­generation Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital Natives Født 1990-2001 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi–Fi (Wireless internet) Født 2001 - I sælger til 4 af de 6 generationer - Generationsteorien siger, at vi er vilde og rebelsk som unge og derefter bliver ældre og mere fornuftige konservative. Kohorteteorien( afgrænset aldersgruppe) her 7-10 år siger, værdierne i en generation mellem 15 og 23 år og bevares gennem livet. Den rigtige beskrivelse – værdibilledet – flytte det ud i fremtiden Babyboomer – insisterer på at genopfinde hver fase – nyt at være ung, nu ny familie, ny seniorfase – ind i off.sektor. Hele tiden vil omdefinere livet – medvindsgenerationen. Værdimæssigt – solidariditet – alle skal bidrage til en selv. 25

Arbejdes betydning og krav Generation X Meningsfyldt og dybere mening Høj løn Fleksible arbejdstider, ex. Mødefrihed mellem kl. 8-9 og 15-16 Behøver ikke titel.. Betragter arbejde som en pligt til samfundet Anerkendelse Udvikling og udfordring Vil arbejde meget Resultatorienteret dvs. vigtigere at få løst opgaven end arbejdstidens længde. Kilde: Fremforsk dybdeinterviews foråret 2009

Arbejdes betydning og krav Generation Y Meningsfyldt og dybere mening Fair og retfærdig løn Fleksible arbejdstider, ex. Fri torsdag Gerne en fed titel, english please - manager Betragter arbejde som identitetsskabende og selvrealisering Se mig og ros mig flere gange om dagen Udvikling, udfordring, ansvar og afveksling Arbejde identitetsskabende Hver er sin egen lykkesmed Ikke for meget arbejde, der skal være plads til 3 fff (frihed, fællesskab og fritid)

www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00   28