Psykolog Maren Moltsen socialrådgiver Vivi Imer Hansen Oplæg 02.05.2011 Dansk Sygeplejeråd ”Stresssygemeldt – tilbage til arbejdet” Arbejdsmedicinsk Klinik Psykolog Maren Moltsen socialrådgiver Vivi Imer Hansen

Dagsorden 1. time - Præsentation af Arbejdsmedicinsk Klinik - Hvad er stress? - Projekt ”Stresssygemeldt tilbage til arbejdet” 2. time - Gruppearbejde ”Erfaringer med fastholdelse af stresssyge” - Opsamling samt præsentation af vores erfaringer 3. time - Foreløbige resultater

Hvad er Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus? Sygehusafdeling, opstart 1981 Opgaver: Klinisk arbejde, forskning, formidling Klinisk arbejde: Udredning af om skader, fysiske eller psykiske, skyldes arbejdet Ingen behandling, udelukkende forebyggelse (bortset fra Projekt Stresssygemeldt – tilbage til arbejdet)

Problemstillinger for Arbejdsmedicinsk Klinik Hvad fejler patienten? Behandlingsmuligheder? Er arbejdet årsagen? Kan arbejdet forværre sygdommen? Er det muligt at forebygge? Er der skånehensyn? Sygemelding? Fastholdelse? Revalidering? Skal der foretages anmeldelse?

Hvem kan henvise til Arbejdsmedicinsk Klinik? Praktiserende læger Speciallæger Hospitalsafdelinger Fagforeninger Sikkerhedsorganisationer Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Jobcentre i Aalborg Kommune (kun til Projekt Stresssygemeldt – tilbage til arbejdet)

Projekt ”´Stresssygemeldt tilbage til arbejdet” Projektperiode 01.10.2009-30.09.2012 Sygemeldte med en sygedagpengesag i Aalborg kommune Projektet har base på Arbejdsmedicinsk Klinik, Havrevangen 1, 9000 Aalborg

Projektets bemanding: 2 psykologer 1 socialrådgiver ½ sekretær Mindfulnessinstruktør 1 dag om ugen Arbejdsmedicinsk læge på timebasis Statistiker på timebasis

Målgruppen Stresssygemeldte i max 8 uger I ansættelse – ikke opsagte Gode danskkundskaber Interesseret i deltagelse Ikke psykiatrisk sygdom Ikke aktivt misbrug Ikke depression i middel eller svær grad (blodtryk, stofskifte, depressionstest)

Hvad hører vi… ”Jeg har det, som jeg løber på et løbebånd og ikke kan følge med” ”Jeg håbede, at jeg kørte galt, så jeg ikke kunne komme på arbejde” ”Jeg lever af at læse, og nu kan jeg ikke samle mig om en gratis avis” ”Bare jeg brækker armen, så jeg ikke skal på arbejde” ”Jeg går rundt midt om natten i byen, fordi jeg alligevel ikke kan sove” ”Jeg plejer at være fysisk aktiv, men jeg har ikke overskud og er ikke sammen med venner længere” ”Jeg har været ved min læge ofte i den sidste tid pga. forskellige helbredsproblemer uden der kunne findes en årsag” ”Pludselig faldt jeg om på arbejdet, og først bagefter kunne jeg se, at der faktisk havde været mange symptomer”

Hvad er arbejdsrelateret stress? Arbejdsrelateret stress er den reaktion der sker når individet står overfor arbejdsmæssige krav og belastninger, som ikke matcher deres viden, evner og ressourcer, og derfor udfordrer deres evne til at problemhåndtere Stress kan være kortvarig og er så uden helbredsrisiko, medens længerevarende stress kan være helbredstruende. Diagnosen er uklar, ikke klart defineret. Stress er et subjektivt fænomen, hvor individets oplevelse er en vigtig faktor. Handler om ubalance mellem krav og ressourcer

Årsager til stress Krav Ressourcer Andre begreber man kan putte ”på vippen” er: Belastningsniveau – funktionsniveau Stress er en oplevet ubalance mellem mellem krav og ressourcer

Årsager til stress Ressourcer Krav

Hvad er arbejdsrelateret stress? 4 niveauer: Travl Belastet Stresset Stressudløst depression

Hvad der stresser er individuelt og varierende I used to think that the brain was the most wonderful organ in my body. Then I realized what was telling me this. Emo Phillips Men forebyggelse og behandling er et fælles ansvar

Stress - Depression - Angst Personens velbefindende varierer Depression: Lavt energiniveau hver dag Sort/hvid tænkning Angst: En ubehagelig følelse af at der er fare på færde, uden at der behøver at være det, og ofte uden at man ved hvorfor man er angst

Stresssymptomer Fysiske symptomer: Hjertebanken Hurtig og overfladisk vejrtrækning Svedeture Indre uro og rysten/dirren af hænder Muskelspændinger Ved længerevarende påvirkning: Svimmelhed Kvalme Appetitløshed Mavekneb og –rumlen Diarré Hyppige infektioner Nedsat libido og potens Forværring af kronisk sygdom Listen er en oversigt over typiske/mulige stresssymptomer. Det er forskelligt fra person til person hvilke stresssymptomer man har.

Stresssymptomer Psykiske symptomer: Uoplagthed og træthed Koncentrations- og hukommelsesbesvær Rastløshed Irritabilitet Anspændthed Depression Adfærdsforstyrrelser: Søvnløshed Ubeslutsomhed Lav selvfølelse Vrede Nedsat præstationsevne Misbrug af f.eks. alkohol og medicin

Stresssymptomer Er ubehagelige, men ikke noget der skal undgås, men noget der kan bruges som ”advarselslamper” Behøver ikke være væk, før man genoptager arbejdet, snarere tværtimod….

Formål med projekt Stresssygemeldt – tilbage til arbejdet Tidlig indsats Opstart på arbejde under behandling Oparbejde erfaringer for hvordan målgruppen arbejdsfastholdes På sigt et tilbud til hele regionen Samarbejde med Aalborg Kommune Finansieret af midler fra Forebyggelsesfonden og det Lokale Beskæftigelsesråd i Aalborg Kommune, i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik Projektperiode: 1. september 2009 til 31. august 2012

Læge Jobcenter Visitation v/ Soc. rdg & Psykolog Frafald Lodtrækning Kontrol: 2-3 samtaler psykolog + soc. rdg Case: 13 ugers forløb 7 indiv. psyk. samtaler 6 x gruppe forløb Koordinering Stresspolitik Lodtrækning 240 i henholdsvis kontrol og casegruppe i løbet af de tre år

Stresshåndtering Vi ser ikke stress som en sygdom, men som en tilstand. Vigtigt at undgå sygeliggørelse. Vi erfarer, at for meget pres på arbejdsfastholdelse kan medføre forværring MEN også at et forløb uden kontakt med arbejdspladsen gør situationen vanskeligere Vi vægter dialog med arbejdspladsen Vi vægter en grundig udredning Vi arbejder mod, at projektdeltagerne skal tage ansvar for deres eget liv Vi ser stress som udløst af en kombination af samfundsmæssige forhold, individuelle forhold og arbejdspladsforhold

Gruppearbejde Formålet med gruppearbejdet er at opsamle erfaringer, når det drejer sig om at fastholde sygemeldte med psykiske problemer på arbejdspladsen. Vi vil efterfølgende i plenum opsummere og drøfte erfaringer. Desuden vil vi supplere med vores erfaringer for at få stresssygemeldte på arbejde igen. 5 personer sætter sig sammen i 25 minutter. Vi vil gerne, at I drøfter følgende spørgsmål. Har der på din arbejdsplads været sygemeldinger pga. stress eller pga. andre psykiske problemer? Hvordan håndterede I på arbejdspladsen situationen? Beskriv kort de væsentligste erfaringer – både gode og dårlige

Tilbagevenden til arbejdet Mulighed for pauser – steder hvor man kan få ro/holde pause Opmærksomhed på de fysiske rammer, er der f.eks. støj, uro eller andet der kan virke forstyrrende i forhold til koncentrationen  måske sidde et andet sted end man plejer Timeantallet tilpasses det aktuelle funktionsniveau – klare aftaler om dette med arbejdsgiver Opgavetypen og opgavemængden tilpasses det aktuelle funktionsniveau – klare aftaler om dette med arbejdsgiver Klare aftaler om hvornår time- og opgaveantallet tages op til revision Kollegaer er informeret om hvilke aftaler der er lavet, for at undgå misforståelser, undren mv. Deltage i pauser og sociale aktiviteter Gerne en kollegial sparringspartner

Arbejdsfastholdelse Tid: Timeoptrapning Ugentlig restitutionsdag (f.eks. onsdag) Starte med få timer, men løbende optrapning Opgave kompleksitet: Røde opgaver (klare på længere sigt) Gule opgaver (klare på kort sigt) Grønne opgaver (klare ved opstarten)

Arbejdsfastholdelse og stress Fuld tid er ikke nødvendigvis = fuld kraft

Vi har fået henvist mange til projektet Hovedsageligt jobcentre i 2010, der har henvist Hovedsageligt læger i 2011, der har henvist I 2010 218 henviste – ca. 1/3 henvises til andet tilbud udenfor Arbejdsmedicinsk Klinik

Foreløbige resultater En typisk projektdeltager er: - Kvinde - ca. 41 år - Ansat i den offentlige sektor - Beskæftiget med ”arbejde med mennesker” - Ikke tidligere været sygemeldt pga. stress - Lever i parforhold - Har børn - Er ikke leder - Stabil tilknytning til arbejdsmarkedet

Om de henviste: 1/5 af de henviste er mænd – 4/5 kvinder Case: 20 afsluttede, af dem er 14 vendt tilbage til arbejdet – af de 6 opsagte er halvdelen i 3 mdr. virksomhedspraktik og resten jobsøgende m/løn (august 2010) Flest: pædagoger, akademikere og kontor/administration Mellem: Undervisning, salg, SOSU, sygeplejersker, bank/finans Færrest: IT, socialrådgivere, lægesekretærer, fysioterapeut, håndværker, ufaglært, andet

Erfaringer Stor motivation og mødestabilitet Stor villighed til henvisning fra læger Erfaringer med sygenærvær Det tager tid, at komme sig over stress Eksponeringen på arbejdspladsen AMK lægetilknytningen Kravfølsomhed og systemet Stor frafaldgruppe, som også har brug for et tilbud (stressklinik AAU) Rundbordssamtalerne – opbakning, men har brug for viden De opsagte er tilfredse Tværfaglige vidensmiljø er vigtigt