Accelerationens fremmedgørelse Ved Henrik L. Lund, Center for Arbejdslivsforskning, Roskilde Universitet i drømmejobbet som følge af patologisk acceleration Medarbejderne oplever: Travlhed, forjagethed, kronisk mangel på tid Kontroltab Og længes efter: de tidskvaliteter der er forbundet med nærvær, koncentration og fordybelse samt kontinuitet og længere tidshorisonter Hvorfor er vi så fattige på kvalitetstid Behov for at vide hvordan arbejdet gør os fattige på tid, og hvordan vi skaber arbejdslivskvalitet gennem formning af tiden

Disposition Inspirationen fra Hartmut Rosa – Højhastighedssamfundet Accelerations fremmedgørende elementer Accelerations dynamiske drivkræfter, herunder grænseløst arbejde Individualiseringens rolle i accelerations patologiske konsekvenser Pauser som intervention i accelerationen

Acceleration Accelerationen er alle vegne: Teknologien, transport, forbruget, det sociale liv og ikke mindst arbejdslivet speedes op Social acceleration = hastige skift i identitet og sociale relationer og kommunikation Arbejdslivet acceleration: større krav til effektivitet, kvalitet, kvantitet, innovation og kreativitet og selvrealisering (udviklingstvang) samt kontinuerlige forandringer Høj hastighed er lig med inklusion – lav hastighed er lig med eksklusion Accelerationens elite og tabere

Fremmedgørelse ’revisited’ Marx: Fremmedgørelse gennem lønarbejdets karakter Rosa: Fremmedgørelse gennem udviklingsparadigmet og social acceleration Hastigheden fremmedgør os fra tiden, ting, mennesker og egne handlinger Gør noget frivilligt, der føles forkert

Grænseløst arbejde – Accelerationens turbomotor Arbejdsmængde, tempo og intensitet (tabuer) Selvledelse og standardisering, på samme tid, i et og samme arbejde Øget kompleksitet i organisationer Høj forandringstakt Det relationelle fylder mere og mere Stigende uforudsigelighed

Acceleration og psykisk nedslidning Det moderne arbejde er domineret af kronisk mangel på tid – der hverken fører til kvalitet i arbejdslivet eller bedre produktivitet (Hamsterhjul) Resultatet er en massiv udbredelse af arbejdsrelaterede psykiske lidelser Vi bliver syge når vi ikke kan opretholde vores rytmer Nye belastninger der er forbundet med at forholdet mellem tid og arbejde er blevet alt for individ- og situationsbestemt Løsninger kræver et nyt fællesskabs orienteret perspektiv på tiden og i arbejdet

Det grænseløse arbejdes karakteristika Fast deadline men opgaven er uklar Visioner og værdier – man kan altid gøre det bedre, herunder professionsetos Arbejdet er ofte mere proces og mindre produkt – reelt umuligt at inddæmme arbejdet Arbejdet er grådigt og forførende – masser af opgaver og optioner for selvrealisering Identitetsarbejde – psyken på overarbejde (Arbejdets mentale fylde) Medarbejderne bliver ofte fanget i umulige arbejdssituationer Timing, planlægning og koordinering under uforudsigelighed

Grænseløsheden gør os fattige på tid Indflydelse på arbejdstid = dobbeltoptimering Stærk udviklingskultur – både rettet mod organisationen og den enkelte Projekter Tidsrøvere (IT-systemer, møder, teamorganisering etc.) Fejlslagne effektiviseringer Samordning af aktiviteter i tid og rum, herunder planlægning og koordinering Arbejdsudvidende teknologier

Hvad gør det ved tiden i arbejdet? Øget hastighed Fokus på øjeblikkelig tid Vi lever i en udvidet nutid Mere fragmenteret tid Mere komprimeret tid Mangel på mellemrumstid Polykron tid – flere ting på én gang, der ikke har noget med hinanden at gøre

Individuel og kollektiv håndtering af tiden i hverdagslivet på arbejdspladsen

Så kan denne bog hjælpe dig! Selvhjælpslitteraturens afsæt - Er du fortravlet? - Oplever du en kronisk underskud på tid? - Føler du dig stresset i hverdagen, og har du udviklet et ængsteligt forhold til tiden? - Savner du nærvær, koncentration og fordybelse? Så kan denne bog hjælpe dig!

Udviklingstræk i arbejdet der gør selvhjælpslitteraturen populær Temporal forskellighed Temporal autonomi Selvledelse af tid (normer frem for faktisk tid) Problemer med grænsedragning Arkitekt i eget liv Karriere individualiseres Det personlige ansvar

Selvhjælpslitteraturens mantra: Det handler ikke om hvordan du har det, men hvordan du tager det Ansvaret ligger hos dig selv – ikke ledelsen, kollegagruppen eller samfundet Kritik er erstattet af positiv psykologi og anerkendende kommunikation

Den individuelle tilgangs argumenter For lidt tid handler om for dårlig selvledelse Tidsknaphed skyldes afkobling mellem krop og sind Tidsknaphed skyldes mangel på eksistentiel afklaring

Den individuelle tilgang overser ofte At alt for høje krav og intensitet er hovedproblemet Behovet for kollektive og organisatoriske løsninger for at skabe holdbare løsninger Personlighedsparadigmet viser sig gang på gang ikke at holde vand Forventningsafstemning med lederen er utilstrækkeligt til at få styr på tiden

CATS model Kognitiv aktiveringsteori (CATS) ’The cognitive activation theory of stress' af Ursin & Eriksen (2007) CATS Vurdering Krav (load) Stressreaktion Håbløshed Hjælpeløshed Coping Belastnings- forventning Læring Belastning Resultatforventning

Mere om den individuelle tilgangs metoder Forhold dig elastisk til tiden som størrelse – der er masser af tid og den bliver kun knap hvis du bruger den på noget der ikke er vigtigt Skab kobling mellem tid og personlige mål Skab kobling mellem tid og personlige værdier

Konsekvenser af den individuelle tilgang Fører til endnu mere desynkronisering mellem kolleger Vores fælles kollektive erfaring med tiden bliver ikke delt og brugt som grundlag for forandring Tidskonflikter flytter fra arbejdet til privaten Mindfulde kolleger kan være virkelig belastende ’Det er min egen skyld’ følelser Individuel håndtering af tidspres er dyrt og ineffektivt

Løsninger Finde vores sande natur (problematisk) Autensitet (problematisk) Autonomi (problematisk) Refleksivitet og kontinuerlige selvevalueringer (problematisk) Anerkendelse (problematisk) Meningsfuld relatering til omverden gennem fælles rytmer (en mulighed)

Pauser – en kollektiv tilgang Den kollektive tilgang findes kun hvis vi kan finde en måde at forstå, tale om og håndtere forholdet mellem tid og arbejde, på arbejdspladsniveau, og hvor kollektive erfaringer udgør en fælles ramme

Problemstilling Pauser er ved at forsvinde Det er et problem for effektivitet, sundhed og fællesskab

Hard science om pauser: 1. Fysisk udmattelse 2 Hard science om pauser: 1. Fysisk udmattelse 2. Sikkerhed i farligt arbejde 3. Skærmarbejde 4. Natarbejde og skiftehold Resten er baseret på cases, hvor spørgsmål af pauser stiller sig meget forskelligt afhængigt af arbejdets karakter

Målet for forskning og organisationsudvikling omkring pauser: At kunne give anbefalinger til timeingen, hyppighed, fysiske rammer, indhold og varighed samt det sociale set-up

Hvad skal en pause kunne ud fra et perspektiv om temporale strukturer der fremmer rytmer og kvalitet i arbejdslivet?

Pauser i et historisk perspektiv - Privat / offentligt - Spildtid vs Pauser i et historisk perspektiv - Privat / offentligt - Spildtid vs. restitution - Fra fysisk til det mentale

Hvad er en pause? Formel / uformel Kollektiv / individuel Fastlagt (tilbagevendende) / tilfældig (variabel)

Tid til at være social Hvorfor er det vigtigt? Skaber rytmer i hverdagen Opbygger organisatorisk kapacitet Buffer mod belastninger

Pauser og produktivitet Hvad betyder det for pausens kvalitet at den instrumentaliseres? Individualiseret energimanagement f.eks. powernap Mennesker der kender hinanden godt er bedre til at arbejde sammen

Sammenfatning Pauser er ikke spildtid Selvledelse af tid fører ofte til en problematisk pausekultur Pauser styrker det sociale livs temporalitet Fælles pauser understøtter en rutiniseret social adfærd der potentielt udgør en vigtig buffer mod psykiske belastninger i arbejdet

Anbefalinger Brug den sunde fornuft, idet behovet for pauser afhænger af arbejdets karakter Den fælles pause har nogle særlige kvaliteter som den individuelle pause ikke har: Skaber mening, fællesskab og rytmer dvs. kollektiv energi og kapacitet Brug pausen til at komme væk fra arbejdet mentalt set

Perspektiver på pausen Pausen som kilde til sunde, naturlige og sociale rytmer Pausen som et opgør med det individualiserede tidspulsespils brutale, kaotiske, ydre styrede og fremmedgørende rytmer