Projektgranskning Vibeke Kragh, VIA University College februar 2014.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fuldmagtsmodeller i forbindelse med udbud af bygge- og anlægsarbejder
Advertisements

Regulerende lovgivning 2
Lektion 5 Siden sidst Tilbagekaldelse af forvaltningsakter
Livets Ord April 2013 «Vær ikke vrantne mod hverandre, brødre!» (Jak 5, 9).
FORÆLDELSE Danske Byggeøkonomer 25. Maj 2009 ADVOKAT HANS LYKKE HANSEN
Erstatning og tilbudsgivers dilemma når udbudsgrundlaget er fejlbehæftet eller uklart Peter Dann Jørgensen.
Betaling og ekstraarbejde
Indhentning og vurdering af tilbud
Mindreåriges patientrettigheder
Lavet af Andreas, Mattias, Nicholas og Jonas
Nye arbejdsmetoder og arkitektydelser
AB 92 Aftalegrundlaget Aftale mellem to parter, køber/sælger – bygherre/entreprenør Kan fraviges efter tydelig aftale Fastsætter sprog, lovvalg og værneting.
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
Aftalers indgåelse internationale aftaler
BEFØJELSER: - NATURALOPFYLDELSE - OPHÆVELSE
ADVOKATAKTIESELSKAB GOTHERSGADE KØBENHAVN K TLF
Vandløbsfagmøde Skarrildhus, Kibæk, 5. september 2013
Entrepriseforsikring
Forbrugerkøb kap. 17 Af: Pia Hansen.
Forsinkelse og fristforlængelse Vibeke Kragh, VIA University College februar 2014.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Patientsikkerhed
Tolkning Ghazwa Alameri
Regulerende lovgivning 1
Tilsyn under renoveringen
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
1 Hvad kan den almene sektor bruge nøgletalssystemet til ?
TUR’s truckkonference 2012 Indlæg fra Arbejdstilsynet
© 2009 Orbicon | Leif Hansen 1 Marianne Madsen Områdedirektør ATV møde 28. Oktober 2009 KOKS I SAMARBEJDET -aftaler og samarbejdsformer.
Udbud på Biler foråret 2013 Orienteringsmøde den 7. maj 2012
Den statslige tillidsrepræsentantaftale Temamøde den 18/ om tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår på KU professor, dr. jur. Jens Kristiansen.
Udbudsmaterialet Henrik Kopp, VIA University College februar 2014.
VELKOMMEN TIL Netværkskonference Femern Belt
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Orienteringsmøder 2014 Skiferfacader Afrapportering Fejl og mangler i dokumentationen Byggeteknisk svigt og skader.
H.C. Andersens Hotel, Odense, 28. oktober 2009 Workshop JERES oplevelser!
Handel med korn mellem landmænd
Lovgivning om håndtering af boligers indeklimaproblemer hidrørende fra jordforurening.
Forstå kommunens indkøb v/ Pia Ziegler Indkøb- og udbudschef i Hillerød Kommune Navn / stilling / oplæg.
Totalentrepriser – set fra Bygherrens synspunkt
Patientsikkerhed Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder.
Kursus i energibesparelser
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Et samarbejde mellem: BAT Kartellet | Bygherreforeningen | Dansk Byggeri | Danske Arkitektvirksomheder | DI Byggematerialer | Foreningen af Rådgivende.
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
ENTREPRISENS UDFØRELSE Stjerneklubben.
Hvad skal kendetegne fremtidens Rådgivningsydelser ?
Mission Statens Byggeforskningsinstitut lavede i 2004 en undersøgelse af svigt i byggeriet. Ifølge denne undersøgelse beløber omkostningerne til afhjælpning.
Det fælles europæiske udbudsdokument Sådan virker det! Dialogmøder om ESPD i København og Odense foråret 2016.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 20 Ophør af fordringer.
Brandsyn. Hvad siger loven…  Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen har pligt til at foretage brandsyn af 1) Brandfarlige.
Det gode udbud Set fra en entreprenørs side v/ Tine Eggertsen, HedeDanmark Natur og Vand.
Tidlig inddragelse -Integreret byggeri
Styrker og svagheder ved håndhævelses-loven – set fra indklagedes side Dansk Forening For Udbudsret Tina Braad 9. april 2013.
31. august 2017 Tina Braad, partner
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
§ 72 - Planlægning af infrastrukturarbejder
Kapitel 20 Ophør af fordringer.
Leverandørprojektering og samprojektering
Fraflytningstvister / Katrine Kubel
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
DABYFO, Kastrup, 3. maj 2011 Ernst Jan de Place Hansen, SBi
Vintertjeneste på fortove
Juli 2013 Dialog i udbudshjulet
Bestilling og ordrebekræftelse
Bestilling og ordrebekræftelse
Advokat Rasmus Holm Hansen
Kapitel 15 Ophør af fordringer.
Anvendelse af konventionalbod ved projektmangler – hvad er nyt?
Digital aflevering.
Præsentationens transcript:

Projektgranskning Vibeke Kragh, VIA University College februar 2014

Projektgranskning relationen Bygherre - entreprenør AB 92 § 2 sammenholdt med § 15 Hvis projektmaterialet ikke er i orden og bygherre (hans rådgiver) selv opdager det: entreprenøren skal acceptere at det bliver korrigeret ikke ubetydelige meromkostninger for entreprenøren kan af ham kræves betalt som ekstrabetaling medfører projektfejl forsinkelser kan entreprenøren kræve fristforlængelse efter § 24 §2 Udbudsmaterialet skal være entydigt og således udformet at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold §15 Finder entreprenøren at arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger

Projektgranskning Hvis projektmaterialet ikke er i orden og bygherre (hans rådgiver) ikke selv opdager det: - der gælder en almindelig loyalitetspligt hvilket betyder at entreprenøren skal underrette bygherren om fejl og uoverensstemmelser af en så åbenlys karakter, at de umiddelbart bør konstateres af en sagkyndig entreprenør. - kun i helt specielle tilfælde vil der kunne kræves underretning i tilbudsfasen fordi entre- prenøren oftest har ganske kort tid til at kalkulere et tilbud, dvs. entreprenøren har ikke en pligt til at tjekke om udbudsmaterialet er korrekt ligesom han ikke har pligt til at finde fejl eller uklarheder i udbudsmaterialet under en gennemgang af det eksisterende byggeri. - dvs spørgsmålet opstår under udførelsen: Underretter entreprenøren ikke i de situationer han burde: entreprenøren skal udføre det rettede projekt uden eller med reduceret tillægsvederlag og han kan blive erstatningsansvarlig for udbedringsomkostningerne og evt. følgeskader

Projektgranskning Kontraktsvilkår om at entreprenøren bærer risikoen for projektfejl vil blive fortolket indskrænkende, således at de kun kan gøres gældende, hvis der er tale om åbenlyse fejl som entreprenøren under alle omstændigheder har pligt til at underrette bygherren om efter § 15 stk 1 og 2. En sådan bestemmelse kan f.eks. være formuleret som følger: ”Det påhviler entreprenøren at gøre sig bekendt med forholdene på stedet forinden tilbudsgivningen. Krav om betaling af ekstraarbejder som følge af manglende omhu fra entreprenørens side i forbindelse med besigtigelsen af de eksisterende forhold er bygherren uvedkommende” Hvis den skal have virkning, skal det præciseres, hvilke særlige fokuspunkter entreprenøren skal være opmærksom på, og der skal gives entreprenøren den fornødne tid og mulighed for at komme med rettelser eller spørgsmål. (inspiration www.mowe.dk nyhedsbrev januar 2014)

Med forbehold kan der opstilles følgende generelle synspunkter om entreprenørens pligt til at sige fra over for projektfejl: 1) Jo klarere projektfejlen fremstår, 2) jo mere centralt projektfejlen er placeret i den ydelse, entreprenøren skal præstere, 3) jo dybere entreprenøren er involveret i byggeriet (f.eks. jo længere han er kommet i udførelsen), 4) jo mere bygherren - kendeligt for entreprenøren - forlader sig på entreprenørens ekspertise, 5) jo mere forventelige de problemer er, som projektfejlen - evt. kun i bestemte henseender - vil kunne give anledning til, 6) jo mere alvorlige de problemer er, som projektfejlen - evt. kun i tilfælde af en ugunstig udvikling - vil kunne give anledning til, desto mere nærliggende er det at pålægge entreprenøren et erstatningsretligt (med)ansvar over for bygherren. Fra ”Entreprenørens indsigelsespligt ved projektmangler ” af Professor dr.jur. Torsten Iversen UfR2013.351

Rådgiveransvar i den forbindelse Hvis en rådgiver skal levere en ydelse, f.eks. et hovedprojekt, der kan anvendes til udbud i henhold til AB 92, skal han levere dette resultat – Leveres hovedprojektet ikke til aftalt tid eller opfylder projektet ikke kravet om et klart og entydigt udbudsmateriale foreligger der misligholdelse. Hvis entreprenøren har krav på tillægsbetaling (når det ikke skyldes BH anmodning om ekstraarbejde) er det nærliggende at konkludere at rådgiveren er ansvarlig for uklart materiale. ”Entrepriseretlige mellemformer” af Ole Hansen, Djøf Forlag

Kontaktinformation: Vibeke Kragh vik@viauc.dk Tlf. 87554164