Joint Ethio-Danish NGO Project in North Wollo Slut-evaluering Præsentation i København 17. januar 2008

This evaluation took place after North Wollo had experienced 2-3 years of good rains. This fact will have had profound impact on all aspects of life in North Wollo, and hence on the findings presented here - an impact it is however, impossible to gauge.

Hvordan er evalueringen gennemført? 1.Studie af dokumenter. 2.Interviews og diskussioner med ressourcepersoner i København og Addis. 3.Interview med Zonal Steering Committee 4.Fælles besøg én dag i to kebeles. 5.Separate feltbesøg i adskillige andre kebeles. 6.Interviews med relevante regeringskontorer og NGOer 7.Daglige opsummeringer på holdet. 8.Debriefinger i Addis og i København med implementorer. 9.Samarbejdet rapportudkast. (Vi havde 19 dage i Etiopien, heraf 6 arbejdsdage i North Wollo)

Hvad var JP? •Fra nødhjælp til udvikling – et forsøg. •Integreret; landbrug – sundhed – uddannelse. •Særskilt nødhjælpsfond. •Et kompliceret institutionelt set-up •En særskilt forsknings- komponent. •10 år

Hvem var målgrupperne? •North Wollo udvalgt fordi: Hungersnød, ringe støtte, vanskeligt tilgængeligt, dårlig sundhed og uddannelse, landbrugs- potentiale •De 2 woredas og de 23 kebeles –ud fra samme kriterier. •Lokalt – dem der manglede skoler eller uddannelsescentre/skoler og dem der havde land, der kunne kunstvandes.

Hvad var strategierne? •Gå i gang hurtigt med ’hvad man havde’,– ikke ret meget tid til ’intelligent design’. •Øge fødevareproduktion, skaffe arbejde. •Giv børnene uddannelse, som en ret. •Giv befolkningen basale sundhedsservices og –viden. •Senere : Rettigheder og ’advocacy’ blev koblet på som generelle bæredygtigheds- elementer.

Strategier - 2 •Uddannelsen havde fra starten fokus på menneskene og institutionerne omkring de lokale skoler/ABEC’s. •Sundhedskomponenten havde også fokus på kapacitetsopbygning i Røde-Kors systemet og organisationsudvikling (Fase IV). •LWF havde travl med at ’få gjort noget’ og få ansatte på plads til at gøre det i North Wollo.

Strategier -3 •SCD (uddannelse) og ERCS (sundhed) arbejdede (per egne strategier) gennem regeringen. •LWF (landbrug) implementerede selv. •Grupper og borgere blev dannet omkring de enkelte aktiviteter mest for at hjælpe med at gennemføre aktiviteterne. •Det blev aldrig et mål at fremelske et lokalt, bæredygtigt civilsamfund ud fra disse grupper.

Hvad nåede man? •Fik bremset en katastrofesituation, i de tidlige år, blandt andet gennem Food for Work •Man fik bygget; Skoler, ABE-centre, sundhedsklinikker, kunstvandings-systemer, strukturer til at holde på jord og vand.

Hvad nåede man? - 2 •Man fik i det hele taget gennemført langt de fleste af de aktiviteter og outputs, der blev defineret i programmets dokumenter. •Hjalp mange mennesker. •Opbyggede megen kapacitet.

Integration •JP startede som en idé i Danmark, mellem 3 entusiastiske organisationer. De ville integration. •I Etiopien var integrationen i JP mest på feltniveau og ellers ret begrænset, især mellem de Etiopiske NGO’er.

Integration -2 •Også i Danmark blev integrationen besværlig – Dette var blandt andet en følge af bevillingsmekanismen (adskilte bevillinger langt hen ad vejen) •Der var ikke defineret strategier eller målsætninger for integrationen, den blev ikke faciliteret. •Erfaringerne fra feltniveauet blev ikke brugt til at bygge integration ’højere op’.

Integration - 3 •JP blev hen ad vejen mest til ”endnu ét (besværligt) projekt” •Nu begrænset ejerskab, både i Etiopien og Danmark, til det integrerede projekt.

Læring i og af JP •Der foregik omfattende læring på alle niveauer; i felten, i NGO’erne, i studier. •Men denne læring blev ikke rigtigt brugt i JP. Den var fragmenteret, indenfor organisationerne eller niveauerne (’lagene i bistandsløget’). •Indenfor nogle af organisationerne var den værdifuld, brugt til ny/modificerede strategier.

Forskningskomponent •Blev til noget ’udefra kommende’. •Det lykkedes ikke at sætte etiopiske forskere forrest. •Fremmede kun lidt gensidig læring. •Blev opfattet som påtrængende og bedrevidende af dem, der udførte JP, og som utilfredsstillende af forskerne. •Danske NGO’er fandt nogen forskning nyttig.

Impact/outcomes; Policy og strategi niveau •ABEC’s er blevet en regeringsstrategi, blandt andet på grund af JP – og fordi den leverer billig uddannelse. •Regeringen vil måske overtage COLTA som en generel strategi, men tage substansen ud. •Sundhedskomponenten har ikke haft strategisk indflydelse, ud over lidt i ERCS.

Impact/outcomes; Familie niveau •Større fødevaresikkerhed. •Øget social aktivitet. •Forbedret uddannelse. •Forbedret sundhed. •Øget bevidsthed, om rettigheder, muligheder for at gøre noget, om egne levevilkår (hygiejne..), om miljø og koblingen til landbrug •og meget mere…

Impact/outcomes Individuelt niveau •Mange, mange mennesker med øget viden, bevidsthed og vilje til at handle. •Lærere, sundhedspersonale, bønder, kvinder, børn… •Men de, der er i regeringen bliver hurtigt roteret.. •Og de lokale har ikke rigtigt nogen organisation og nogen midler..

Holdbarhed? •De vigtigst fysiske strukturer i landbruget vil blive vedligeholdt. Træplantninger vil blive passet. •Sundhedsklinikker overgår til regeringen – vil gå ned i standard. •ABEC’s og renoverede skoler overgår til regeringen – vil gå ned i standard.

Organisationer vil bestå? •COLTA vil bestå i form, men ikke i substans. •Child Rights Clubs, Center Management Committees vil bestå, med reduceret kapacitet og indflydelse. •Health agents: vil består som lokale CBO’er. •Røde Kors: de 2 sub-branches lukker sandsynligvis.

Organisationer vil bestå? - 2 •Brugergrupper til vandposter vil forsætte. •Mange grupper af kunstvandingsbønder vil udvikle sig til kooperativer, under staten. Nogle vil have konflikter. •Grupper til vedligeholdelse af træ-plantninger vil bestå.

Finansiel bæredygtighed? •Sundhedscentre vil (måske) få penge fra regeringen. ERCS strukturen vil (måske) yde bidrag. •ABECs og skoler er overladt til regeringen, men lokale folk skal sørge for bygninger. •Kunstvandingsanlæg vil delvis kunne betales af bønderne, men kan kræve regeringsindsats. •Vandposter kan betales af brugerne.

Hvad har vi lært? •Integration kan virke. Lokale folk tager det til sig. Men integration sker ikke af sig selv. Skal faciliteres og vokse med erfaring. •Et NGO-samarbejdsprojekt vil være enklere og mere integreret, hvis det vokser ud af lokale muligheder og ønsker (..men sådan kunne JP ikke være opstået). •Det virker at ‘sætte mennesket i centrum’. Folk i North Wollo er særdeles motiverede og vil gerne tilpasse og ændre sig og afskaffe negative traditioner. •I tilfælde af’ ’gentagelse’ bør der være et stærkere fokus på lokalt civilsamfunds-opbygning lige fra starten. Dette er den bedste garant for holdbarhed.

Hvad har vi lært? - 2 •De er muligt at forbedre fødevareproduktion og miljø i North Wollo. •Relevante læseplaner og frugtbart samarbejde mellem skole og lokalsamfund er essentielle for at skabe positiv holdning til uddannelse blandt ikke-skolevante forældre.

Hvad har vi lært? - 3 •Et frugtbart samarbejde mellem skole og lokalsamfund og et stærkt fokus på børns rettigheder kan gøre børn til change agents i deres lokalsamfund. •Man kan overdrage fysiske strukturer til regeringen, men en regering kan ikke forventes at overtage en rettighedsbaseret tilgang, introduceret af NGO’er.

Konklusioner •JP har nået en masse, indenfor sine rammer – faktisk næsten alt, hvad det formelt satte sig for. •Livelihoods er forbedret for mange mennesker, men food/livelihoods security er endnu ikke opnået. •JP var defineret af, hvad de deltagende NGO’er kunne og hvad der umiddelbart blev udviklet derfra. Dette er en mulig fremgangsmåde, hvis engagementet er der.

Konklusioner - 2 •Men JP kunne have haft godt af at lære bedre hen ad vejen og gå ud over ’de fædrene’ NGO’ers sammenbragte kunnen. •JP anvendte ikke i særlig grad ’målgruppens’ eller ’feltarbejdernes’ erfaringer (eller andre tilgange) til at udvide til andre, fundamentale aspekter af rural livelihoods og structural poverty. •Derfor er man stort set ikke nået ud over, hvad de 3 (5) NGO’er kan og vil. Det giver begrænsninger i langtidsholdbarhed. •Overdragelse til regering er ikke synonymt med bæredygtighed!

Konklusioner -3 •JP slutter – og et delvist uudnyttet potentiale af dygtige, engagerede mennesker står tilbage. •Fundamentet er bygget, men hvad med huset?