Www.regionmidtjylland.dk Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Medicinpædagogik og de individuelle planer v.1.0
Advertisements

SPØRGESKEMA HARDSYSSEL DISTRIKT Oktober Der afholdes årligt Sysselfejde for bæverne, hvad synes du om konceptet for dette arrangement?
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Tværsektoriel ledelse – hvorfor, hvordan, hvorhen?? Volume II
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Temadag 16. august 2010 Projekt ”Sæt viden i bevægelse”
SYGEPLEJESYMPOSIUM 2013: Recovery - fra vision til virkelighed, Region Hovedstadens Psykiatri, 17. januar 2013 Annette Rolsting, Bedre Psykiatri ”Sproget.
1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Analyse- og udviklingsmodel
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
4K-pårørendegruppe Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte, Rudersdal
Regionale Kontaktfora på handicapområdet Møde med repræsentanter fra DH Stig Langvad, formand, DH.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Region Midtjyllands Praksisforskningsfond.
SAMARBEJDE I PALLIATIV MEDICIN
Praksis Kommunen modtager en almen genoptræningsplan fra hospital. Er kommunen enig i, at det er en almen genoptræning? Birgit Svarre, afdelingsleder PPR.
Organisering af sundhedsberedskabet og forberedelserne vedr. influenzapandemi Orienteringsmøde vedr. influenza-situationen 18.
Praksis Matrix Evalueringsundersøgelse
Afdelingsleder Morten Freil
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Ubrudt behandlingskæde for selvmordstruede børn og unge
Medicinering af beboere på botilbud
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
Medicinsk visiterede akutmodtagelser - blå borde Opsamling fra Caféseminar om akutplan
Det Sociale Kapitel
Konference Indsats, udvikling og samarbejde på det sociale område.
Afklaringskatalog på Hjælpemiddelområdet
) Facilitatorordningen Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen & Tom Simonsen.
” Samarbejde i snitfladen” - Ældreudvalgets møde 4. maj 2010.
Region Midtjylland Sundhedsaftale
Lægedage Sammenhængende patientforløb – hvad skal der til? Oplevelser fra en kommunal hverdag og en hjemmesygeplejerskes beretninger Kommunalt perspektiv.
Arbejdsgange med udredningsret på Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens V. Stine Jørgensen, Medicinsk Afdeling, og Hanne Hansen Rützou, Sundheds-IT,
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Det Inddragende Netværksmøde
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Pakkeforløb i psykiatrien
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Etablering af regional MRSA-enhed cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Centernavn Afdeling Kompetenceudvikling Århus Sygehus.
KR Rådgivning Det gode genoptræningsforløb Afsluttende konference den 29. oktober, 2007 Region Syddanmark.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Apotek-Højskole projektet, 2. Del 2000 Angina pectoris patienten og sygehusapoteket Information om lægemidler på kardiologiske afdelinger Resultater fra.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Afdelingen for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter Rådgivning om samarbejde Vores udgangspunkt var Gode varige samarbejder bygger på tillid Det fik vi.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Tryghed ved udskrivelsen
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
Årsmøde 27. april Dagkirurgi og hjemmepleje v/ sundhedschef Annemarie S. Zacho-Broe Aarhus Kommune.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Jens Friis Bak Fmd. arbejdsgruppen. Lægefaglig direktør Hospitalsenheden Vest.
Forløbsbeskrivelse for helhedsorienteret udredning Kontakt til borger Nej Figur forklaring » Ja Nej Hvem har del i borgerens forløb?
Efteruddannelse om hjerterehabilitering Marts 2010 Kontakt: Forløbskoordinator Tove Sommer, Faaborg- Midtfyn Kommune, mobil: ,
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
Palliation til børn og unge
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Hjerteforeningens sundhedskonference 12. oktober 2016 VELKOMMEN ved adm. direktør Kim Høgh Tak for ordet. Først og fremmest vil jeg gerne starte med at.
Metoden fælles beslutningstagning
AKUTTEAMET I SILKEBORG KOMMUNE
Præsentationens transcript:

Perspektiv på den faglige indsats blandt borgere med Diabetes Type 2 - et bidrag til udvikling af kronikerprogram for diabetes type 2 i Region Midtjylland

2 ▪ Om undersøgelsen  Formål: at indhente borgernes perspektiv på en fremtidig indsats for diabetikere med udgangspunkt i deres erfaringer  To fokusgruppeinterview i maj 2008: et i Horsens og et i Herning, begge med 7 deltagere  Udvælgelseskriterier: bredde i sygdomsvarighed og komplikationer; geografisk spredning; borgere med erfaring fra kommunalt regi  Analyse: tematisk - systematisering og formidling af deltagernes udsagn

3 ▪ De forskellige sektorers bidrag Hospitalet  Behov for en specialiseret indsats  Nyttig vejledning fra diætist  Anvendelig støtte fra ’diabetessygeplejerskernes’ Ønske om:  Mulighed for løbende kontakt til den samme fagperson  Anerkendelse af individuelle behov og bekymringer

4 ▪  ”Hvis det er sådan, at vi siger, vi kunne bruge uanede midler og vi kunne få uanede mængder af læger, så ville det optimale være, at hver gang, man kom op til en læge og fik konstateret, at man havde diabetes, at så blev man sendt videre til et ambulatorium.”

5 ▪ Den praktiserende læges bidrag  Opmærksomhed på diagnosticering af sygdommen  Hjælp i den første tid svære tid: sætte gang i et forløb Deltagerne diskuterer:  Har den praktiserende læge nok specialiseret viden?  Har den praktiserende læge tid og mulighed for at hjælpe med livsstilsændringer?  Ved den praktiserende læge nok om muligheder for støtte og vejledning?

6 ▪ ”… men jeg er så skuffet over, at når man er syg og svag, så skal man oveni ud og snuse op, hvad der er af tilbud. Og det er lidt, som I andre siger, en jungle. Og tilfældigt, hvad man støder ind i”.

7 ▪ Kommunens bidrag  Blodsukkermålestrimler tilgængelig for alle type 2 diabetikere Horsens:  Kommunens kursus et godt supplement til hospital og egen læge  Ønske om inddragelse af en læge i forløbet Herning:  Usikkerhed hvad angår kommunens bidrag

8 ▪  ”På hospitalet gør de alt muligt med medicin og med at veje og måle, og hernede er det mere livsstilsændringer, ændringer i hverdagen. Det er meget delt op på den måde.”

9 ▪ ”Jeg synes, det har været et rigtig flot tilbud fra kommunens side. Det har været så godt at få undervisning, selvom ikke alt var relevant for mig. Men det gav mig en god basisviden. Og de forstod at gøre det på en måde, så det var nemt at tage med hjem. For eksempel madlavning. Det mad må ikke tordne sig op, når man har travlt og går på arbejde. Det vi fik her, det var nemt og tilgængeligt. Det er vigtigt, at det kan fungere i ens hverdag, ellers bliver det ikke til noget.”

10 ▪ Koordinering og overgange mellem sektorer  Bedre samarbejde mellem læge og hospital: hurtigere overgang til hospitalsbehandling og kontrol  Der ønskes et overblik over muligheder for hjælp, vejledning og støtte – forslag om en folder  Skepsis i forhold til en tovholder- eller koordinatorfunktion

11 ▪ ”Det jeg savner, og det jeg har savnet, da jeg var opsøgende, var et enkelt stykke papir, hvor der kunne stå noget, om de tilbud, der er. Jeg har selv skullet finde ud af alt, og jeg har været meget aktiv og opsøgende […]. Jeg vil foreslå, at der bliver lavet et papir med de tilbud og informationsmuligheder, der er. En beskrivelse af hvor, hvornår, hvor lang tid, hvem står for det, om man skal henvises og kontaktoplysninger.”

12 ▪ Livsstilsændringer og egenindsats  Ønske om specialistviden: undervisning bør varetages af diabeteskyndige og af en tværfaglig personalegruppe  Fordel med holdundervisning – små hold, der sammensættes ensartet i forhold til sygdom og sværhedsgrad  Individuel støtte og rådgivning, særlig i forhold til kost Ønske om:  opfølgningskurser, eventuelt om særlige emner  længerevarende forløb

13 ▪ Hverdagsliv  Der ønskes opmærksomhed på støtte til at kunne kombinere et arbejdsliv med diabetes – eksempelvis tilbud udenfor arbejdstid  Det er væsentligt, at pårørende får mulighed for at deltage i kurser mm.  Pårørende og venner bruges i stort omfang til at drøfte medicinering, brug af insulin, komplikationer mv.