FORÆLDRENES SORG REAKTION IFT AT FÅ ET BARN MED ADHD

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Tab og traumer 1: Hvilke patienter drejer det sig om?
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ledertræf på tværs De gode idrætsoplevelse – engagerede forældrene på sidelinjen DBU´S bud -på involvering.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
FORSTÅ DIN NABO! VI ER FORSKELLIGE.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Roskilde Tekniske Skole
Psykoedukation til unge i OPUS
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Forældremøde X årgang.
Festligt fællesskab med livsglæde som værdi. v25 Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og.
Velkommen.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Mestring af ADHD som voksen.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Den svære samtale PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Børn og unge med handicap siger deres mening
Børn og smerter Udvidet Familiekursus 6. marts 2010
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Stress En folkesygdom?.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
#HeltGak – Når livet ikke leves helt ud! V. Kasper Tingkær Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Læringslokomotivets forældresamarbejde
Kursus for personer med demens og pårørende
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

FORÆLDRENES SORG REAKTION IFT AT FÅ ET BARN MED ADHD

Præsentation Børnesygeplejerske 8 år Sundheds-Skolesygeplejerske 2år Distriktssygeplejerske Børnepsykiatri 4 -5 år Psykoterapeut til børn, unge, voksne, par og familier Samtale terapi, lege terapi, Sandplay ADHD Konsulent www.trishnymark.dk

Sandplay terapi

Sandplay terapi

Disposition Hvordan er det at få et barn der anderledes? Hvordan påvirker det parforhold? Hvordan påvirker det familieliv? Hvordan påvirker det søskende? Hvorfor er det vigtigt at komme igennem sorgprocessen? Hvordan gøre man det??? Hvordan kan sundhedsprofessionelle bedst støtte familien?

Forløb hos forældrene med et barn diagnosticeret ADHD en erkendelse at der er noget ”galt” barnet diagnosticeres en forståelse for diagnosen og at det er ”kronisk” Acceptere at symptomerne eksistere trods evt. medicinske behandling og pædagogiske tiltag Overgive ansvar til den unge /voksen for behandling

Forældrenes reaktion til at få et barn diagnosticeret ADHD Sorg reaktionen aktiveres Obs faserne er flydende og ikke stationært eller i rækkefølge. De kommer og går og kan fylde mere eller mindre. Benægtelse Vred Skyldfølelser Frygt /bekymringer Misundelse Sorg Accept og håb

BENÆGTELSE Både inden og efter diagnosen er stillet Bare en dreng med stor ”D” ”Sådan er vi i min familie” ”Barnet fejler ikke noget”, det er f eks den anden forældre, lærer, venner, der er noget galt med ”Barnet er bare langsom mht. udvikling. Det skal bare have mere tid” ”Halvdelen af alle børn skal have denne diagnose”! ”Det passer ikke!” ”Hvordan kan de stille diagnosen efter så kort tid?”

VRED Kan vendes indad så det bliver til skyld Kan vendes udad : beskylder ægtefællen ”det må være DIN side af familien! Beskylder andre lægen burde have set symptomerne før og henvist os tidligere læren/pædagog burde have sagt noget til os før

VRED OBS! Barnet kan høre disse beskyldninger! At beskylder andre beskytter forældrene. De føler sig knap så hjælpeløs OBS! Barnet kan høre disse beskyldninger! Dermed svært at stole på netop disse mennesker som skal hjælpe ham/hende og familien!

SKYLDFØLELSER ”Hvorfor mig /os”? ”Det er min skyld”! Jeg drak mens jeg var gravid Jeg var ikke nok hjem ”Jeg passede ikke nok på” ham/hende.” Jeg skulle have være mere streng /stram Skyld efterfølges ofte af sørge og samvittighedsnag Hvis man kan finde ”årsagen” til diagnosen, har man mulighed for at undgå det sker igen. Man har dermed magt /kontrol.

FRYGT / BEKYMRINGER For barnet og dets fremtid Diagnosen stiller stor krav. Magter vi opgaven? Hvem kan passe barnet?

FRYGT / BEKYMRINGER OBS Overbeskyttelse! Barnet skal passes på OG udfordres på passende vis selvom det bliver lettere frustreret. Overbeskyttelse dækker over barnets svagheder kvæler stærke sider! Forsinke udvikling Barnet føler sig udueligt

MISUNDELSE ”Alle andre forældre har det så nemt” ”Alle andre har det godt, hvorfor ikke os?” ”Det er snyd” ”Vi knokler og knokler men lige meget hjælper det!” Vigtig at lytte og samtidig korrigere forældrene Alle familie har problemer i et eller andet omfang. Fokus på de positive sider hos barnet

SORG ”Mistede drømmer” Barnet kan evt. ikke indfri forældrenes forventninger mht. skolegang, erhverv mm Familieliv bliver et andet end forstillede Barnets social liv bliver evt. anderledes end forventet

ACCEPT OG HÅB Hvis /når sorgprocessen køres til ende bliver accept og håb en del af livet for ADHD familien Gode og dårlige dage Kan vælge: vil vi have ondt af os selv eller vil vi komme videre? Barnet har både svage og styrke sider. Hvordan udnytter vi det stærke sider bedst?

Potentiale problemer hos børn med ADHD (Kilde: December 200 Journal of Abnormal Child Psychology) I hjemmet Belastende forældre –barn forhold Belastende forhold ti søskende Følelse af afmagt hos forældre Højere spiritus forbrug hos forældrene Øget risiko for depression hos moderen Øget risiko for problemer i ægteskabet

HVORDAN PÅVIRKER ADHD PARFORHOLD? Parforhold belastes! Frygt, træthed, vred belaster parforhold Beskylder hinanden enten sagt eller usagt Forældrene sørger over det samme men evt. på forskellige måder Vil ikke gøre den anden mere ked af det /bekymret Ser anderledes på barnet/behandler barnet anderledes Diagnosen spiller ind på parrets tid sammen Meget energi på at få den rette hjælp; kæmpe imod systemet Barnets evt. dårligt nattesøvn dræner

HVORDAN PÅVIRKER ADHD FAMILIELIV? Barnet med ADHD kræver mere opmærksomhed. Kan være svært for forældrene at dele sol og vind lige blandt søskende. Andre familiemedlemmer takker nej til at passe barnet med ADHD. Vennekreds indskrænkes Forældrene enten takke nej eller dele sig når inviteret i byen, skole arrangementer, mm

HVORDAN PÅVIRKER ADHD FAMILIELIV? Familie liv kræver MEGEN struktur! Søskende bliver automatisk inddraget i ”behandling” Teenager med ADHD kan vise aggressive og antisociale adfærd. Teenageårene endnu svære! Forældrene skal være endnu mere OBS på deres teenager.

SØSKENDE

Søskendes reaktioner Vrede Sorg Skyld Forlegenhed Forvirring Krænkelse Elsker/hader Jaloux/trofast Ængstelse Hjælpeløshed Perfektionist Overpræstationer Underpræstationer Depression/tilbagetrækning Dårlig opførsel

Hvad siger undersøgelserne? Beretter om at bliver drillet i skolen Flov over deres handicappede søskende Jaloux pga. ekstra opmærksomhed Vred pga. aflyste/indskrænket familieoplevelser Samme følelser hos ”almindelige” søskende, bare stærkere Lidt hurtigere moden Større ansvarsfølelse som voksne Mere sensitive overfor andres behov

Hvad kan I gøre som par? Vær åben overfor hinanden Sæt pris på jeres forskelligheder: BRUG dem! Giv jer til tid at ”sørge”/tag afsked med jeres bevidste/ubevidste ”drømmer” ”Voksen tid” evt. søg aflastning Søg hjælp /coaching /sparring

Vigtigt at give sig til ”at sørge” Nødvendigt for at ”se” barnet som det, det er, med stærke sider og svage sider Nødvendigt for at ”se” søskende som dem, de er Nødvendigt for at gøre ”forskel” på børnene, og gøre det med GOD samvittighed For at bevare jeres parforhold

ADHD diagnosen påvirker hele familien og derfor skal der tages hånd om hele familien!

Hvad skal de professionelle være opmærksom på? Viden og forståelse at forældrenes/familiens måde at reager på Information til forældrene og familien Tilpasning af informationen om diagnose (ting skal gentages) Gerne et forum hvor forældrene kan diskutere Gerne et forum til søskende Et individuelt familie forløb over 2 år

Hvad kan de professionelle gøre? En akkurat diagnosen skal stilles Samtlige familie medlemmer informeres Understreg ADHD er ingens skyld! Ændre familiens syn på barnet med ADHD Tydliggøre at ADHD påvirker hele familien OBS ”opmærksomhed balance” i familien undgår ”stor konflikter” lærer strategier lærer familien at forhandle indføre ”familiemøder” omtale mulighed for familieterapi

Sæt fokus på de positive ting og fejre dem! Tydeliggøre hvem har ansvar for hvad i familien Forældrene skal ”elske” barnet lige meget hver dag trods svingninger i adfærd Afsæt voksen tid /kæreste tid! Åbenhed omkring diagnosen i familiens netværk Udpege mulige problem områder Lav en brainstorm i familien mht. løsninger

Deltage i forældregrupper for forældre til børn med ADHD OBS ”HYPERKONTROL” hos forældrene. Hyperkontrol fører til modstand! Bevar håbet! Aftale faste feedback/feedforward tid med de voksne der omgås barnet Være en familie med et ADHD barn og ikke en ADHD familie. Husk der er svingninger trods en god behandling Hold humøret op!

BERØMTE MENNESKER DER HAR/ HAR HAFT ADHD Ludwig Beethoven Henry Ford Benjamin Franklin Louis Pasteur Woodrow Wilson John F Kennedy Bill Clinton Robin Williams Michael Phelps

Tak for nu!