CO2-emission og -reduktion fra fremstilling af cement

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Advertisements

- En historie om kulstoffets rejse
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen
Lungerne Biologibogen s
Hvad betyder omlægning af transport til gas For CO2 reduktion?
KALIBRERING af IR TERMOMETRE
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
Visionen for Energinet.dk’s affaldsstrategi
Tina Kristensen. Vattenfall
Kredsløbstræning
REnescience & Amagerforbrænding
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
Temperatur optimering
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Dynamisk belysning Individuelle præferencer i kontoromgivelser i Danmark 13. januar 2010, LYSnET møde på RUC Ásta Logadóttir, phd studerende, og Jens Christoffersen,
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Den Fremtidige Anvendelse af Biomasse i den Danske Energiforsyning
Højhastighedsbilleder af antændingen i store, to-takts skibsmotorer
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
Installationer Varmt vand.
Optimering af SkyTEM Surveys. Siden introduktionen i 2002/2003: Større rammer + højere strøm >> højere moment Hurtigere målesystem (tættere målinger)
Sortkrudt Fremstilling og Kemi.
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Forgasning af affald og biomasse
Energy Management 9. Marts Energi, Danisco, Grindsted Martin K. Madsen, Fabriksdirektør Danisco, Grindsted.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Katalytisk omdannelse af syntesegas til højere alkoholer
Klimaændringer – kort version
Hvordan kan man se forskel på et sort hul og en neutron-stjerne?
REAKTIONSLIGNINGER.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
Lidt baggrund 1 Aars Varmeværk ano 2014 Etableret i Forsyner 5300 forbrugere i 4 byer. Affaldskapacitet: ton per år Alternative brændselstyper,
Elsam og fremtidens danske energiforsyning Fremtidens energiforsyning 22. februar 2005 Adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen Elsam A/S.
Regler for gylleseparering og afbrænding af husdyrgødning
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Erfaringer med biologisk nedbrydning af kulbrinter i jord og grundvand
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Biogasanlæg ved Andi.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Biomasse Fra Affald til Olie.
21. NOVEMBER 2011 UDDANNELSESMINISTER MORTEN ØSTERGAARD BESØGER AARHUS UNIVERSITET VELKOMST VED REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
THE ROTARY FOUNDATION DOING GOOD IN THE WORLD Det hele begyndte med at Arch Klump fik en idé i 1917!
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Overskudsvarme John Tang, Dansk Fjernvarme.
Biodiesel and bioethanol
Projektseminar om ETV DANETV – hvad skal vi levere hvorfor og hvornår? Christian Grøn, DHI.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Bioøkonomi - dansk styrkeområde -lokal jobskaber -global mulighed Lene Lange Professor, PhD et Dr.scient BioEngineering Center.
Energibesparelser ved indregulering af varmeforsyningen
Generel deklaration 2017 Firma logo
Generel deklaration 2018 Firma logo
Præsentationens transcript:

CO2-emission og -reduktion fra fremstilling af cement Seniorrådgiver Jytte Boll Illerup Lektor Weigang Lin PhD-studerende Sharat Kumar Pathi Professor Kim Dam-Johansen

New Cement Production Technology En forskningsplatform finasieret af Højteknologifonden, FLSmidth A/S og DTU Kemiteknik 2007-2012: 50 mio. dkk (7 mio Euro) Samarbejde mellem DTU Kemiteknik og FLSmidth A/S CHEC Annual Day 2010, October 5

Forskningsindhold Fokus på fire hovedområder Energieffektivitet Alternative brændsler Klinkerdannelse Reduktion af emissioner CHEC Annual Day 2010, October 5

Klinkerbrænding Faststoftemperatur  1450°C Fremstilling af cement Brændsel Gips (CaSO4) Kalksten (CaCO3) Cement Formaling af Klinker Formaling af råmel Lermineraler (SiO2, Al2O3, Fe2O3) Klinkerbrænding Faststoftemperatur  1450°C

Fremstilling af færdig cementprodukt Meget energikrævende og udledning af CO2 Varme del Fremstilling af råmel Kalcinering CaCO3  CaO + CO2 Fremstilling af færdig cementprodukt 5 5

CO2 emissionskilder Råmel (50%) Brændsel og elektricitet (50%) 1 ton cement  1 ton CO2 Air Clinker 100°C Tertiary air 850-1100°C 290°C 480°C 650°C 800°C 890°C Kalcineringsbrændsel 60% brændsel Roterovn Brændsel (40%) Raw meal inlet Rotary kiln Calciner Preheater CHEC Annual Day 2010, October 5 6 6

Reduktion af CO2 Øget energieffektivitet Anvendelse af alternative brændsler (biomasse, affald etc.) Rensning af røggassen Dvs. udskillelse og opkoncentrering af CO2 og forbrænding i ren ilt CHEC Annual Day 2010, October 5

Carbonate looping process – anvendelse af kalksten Kalcinering (endoterm) Karbonering (eksoterm) Ligevægtspartialtryk Karbonering In carbonate looping process CO2 is captured and released by carbnation and calcination reaction. The curve here shows the thermodynaic equilibrium of CO2 partial pressure governing these reactions. At 900 oC equilibirum particla pressure is aroung 1 bar so calcination of limestone in pure co2 atmosphere is possible at temperatures above 900 oC. In this process there are two fluidized bed reactor one for carbonation where CO2 from flue is captured by calcined limestone at 600-650 oC and flue gas free from co2 is released. The carbonated limestone is send to the calciner maintained at 900-950 oC for release of captured CO2. the almost pure co2 is ready for compression and sequestration. However energy for calcination is supplied be oxy-fuel combustion. Kalcinering

Princip for ‘Carbonate looping’ Ref.: C. Abanades et al.

’CO2 Capture’ på cementfabrikker Vigtige design -parameter: Energi optimering – integrering af energistrømme Ref.: European Cement Research Academy

Dimensionering af looping-systemet CO2 kapacitet af CaO afhænger af Temperaturer og opholdstider Kalkstenstype (porøsitet, overfladeareal) Partikeldiameter Gassammensætning (CO2, SO2, H2O…) Antal af recirkulationer CHEC Annual Day 2010, October 5

Eksperimentel opstilling – TGA TGA = Thermogravimetric Analyzer Opvarmningshastighed 1000°C/min Afkøling 300°C/min Modstandsdygtig overfor korrosive gasser (e.g. SO2 and HCl) Dvs., vi kan opnå realistiske forsøgsbetingelser Ref.: Jon Christensen

Foreløbige resultater Kalcineringsbetingelser har stor betydning Øget sintring ses ved Højere temperatur Hurtigere opvarmning Kalcinering i CO2 Kapacitet lavere end generelt fundet i litteraturen

Andre forhold Strømningsforhold i reaktorerne – fluidisering ved høje temperaturer Aflejring af CaO/CaCO3 partikler på overflad af reaktor og systemer – blokering af systemet Nedslidning af CaO/CaCO3 partiklerne CHEC Annual Day 2010, October 5

Pilot-skala reaktor Reaktor Højde: 2,5 m Diameter: 6 cm Temperatur: 0-850 oC Gas: Luft (0-200 Nl/min) og CO2 (0- 100 Nl/min) Faststof: 0-250 g/min In order understand the carbonate looping process a single riser reactor is built for studying carbonation reaction along with determining important parameters like solid circulation rate useful desing second fluidized bed reactor for calcination reaction. The height of reactor is 2.5 m and diameter 60 mm. CHEC Annual Day 2010, October 5

Fremtidigt arbejde Parameterstudier – undersøge vigtige sintringsparametre Lavere kalcineringstemperatur og kortere tid Karakterisering af CaO/CaCO3 (porositet, porestørrelse, overfladeareal) Indflydelse af SO2 i røggas Udbygge looping-reaktor systemet Udføre kontinuerte forsøg Studere partikelflow ved kalcinerende og karbonerende betingelser Viden om opskalering fra pilot til fuldskala CHEC Annual Day 2010, October 5

Tak for opmærksomheden! Kontakt: Jytte Boll Illerup, jbi@kt.dtu.dk