STRESS i SKOLEN - Fokus på balance mellem krav og ressourcer

Program 9.45 – 10.45 Om stress 10.45 – 11.05 Formiddagspause 11.05 – 12.00 Redskaber til at forebygge, begrænse og behandle stress 12.00 – 13.00 Frokost 13.00 – 14.00 Et eksempel fra det virkelige liv med efterfølgende diskussion 14.00 – 14.15 Eftermiddagspause 14.15 – 15.15 Om at arbejde løsningsfokuseret 15.15 – 15.30 Afslutning ved repræsentant fra branchearbejdsmiljørådet

Om stress

Fysiske symptomer Hovedpine Hjertebanken Rysten på hænder Svimmelhed Mavesmerter Diarre Nedsat sexlyst Hyppige infektioner Forværring af kronisk sygdom. Psykiske symptomer Træthed Tristhed Ulyst Irritabilitet Angst Indre uro Hukommelses- og koncentrationsbesvær Rastløshed Følelse af udmattelse og magtesløshed. Adfærdsmæssige symptomer Søvnløshed Lav selvfølelse Følelseskulde Indesluttethed Vrede Aggressivitet Nedsat præstationsevne Ubeslutsomhed Øget brug af stimulanser Appetitændringer

Stressorer – det der skaber stress Forhold i omgivelserne -arbejdet -fritidslivet Egne forventninger og forestillinger Er det meningsfuldt at skelne mellem forskellige stressorer?

Symptomer på stress - på arbejdspladsen Dårlig støtte kollegaer imellem Sladder, bagtalelse eller klikedannelse Dalende effektivitet, flere fejl Utryghed og ringe forandringsparathed Ringe lyst til sociale arrangementer Stigende sygefravær Stort personale gennemtræk

Hvad fremmer stress Usikkerhed om fremtiden – hyppige forandringer Uklarhed om roller, forventninger, mål En ikke-støttende arbejdsplads kultur ”Besværlige” relationer, hyppige konflikter, voldsrisiko For høje krav Ringe indflydelse Manglende belønning

Hvad hæmmer stress Mening i arbejdet Indflydelse på og kontrol med egen arbejdssituation - Balance mellem krav og ressourcer Tydelighed – kommunikation, roller, ansvar, forventninger… Mulighed for støtte fra leder og kollegaer Forudsigelighed Anerkendelse Tryghed og tillid

Balance mellem Ressourcer og krav Uddannelse Arbejds- og livserfaring Støtte fra kolleger Støtte fra leder Anerkendelse Fysiske forhold og tekniske hjælpemidler Livssituation og -indstilling Krav Viden om …. Håndtere urolige børn Håndtere Kritiske forældre Administrative færdigheder Empati Udholde støj Samarbejde Overblik

Lille øvelse Skriv på et stykke papir tre forhold i arbejdet der giver dig energi, og tre forhold i arbejdet der dræner dig for energi Ca. 5 minutter Tal men din ”sidemand/kvinde” om de forhold i arbejdet der dræner/giver energi Ca. 10 minutter

Stress Er reaktion på at vi stilles over for krav som vi ikke oplever at have mulighed for at imødekomme. Ubalance mellem krav og ressourcer. Mange forskellige forhold i arbejds- og fritidslivet kan provokere stress. Stress er ikke en sygdom (diagnose), men stressbelastnings reaktioner kan være behandlingskrævende. Vedvarende stress kan medføre fysiske og psykiske lidelser/sygdomme Tabuisering og placering af skyld – vanskeliggør et fornuftigt arbejde for at afhjælpe stress

Om redskaber til at forebygge, begrænse og behandle stress

Redskaber og metoder til at begrænse stress og fremme overskud Arbejdspladsudvikling – i hverdagen og på temadage Balance regnskab – krav og ressourcer Supervision/coaching Stresspolitik Arbejds- og livsadfærd

Den professionelles 3 handlingsdomæner Det personlige Domæne – univers Æstetik Produktionens Domæne – univers Rammer Lovgivning Retningslinier Mål og strategier Regler Hvad gør vi her? Rammer for arbejdet Ansvar/kompetence Hvad er den rette kurs? Ledelse og beslutninger Min private rygsæk Værdier Rigtigt/forkert Kulturel baggrund Moral/etik Professions-valg Religion Følelser og holdninger Nysgerrighed Uenighed velkommen ”Se verden med andres briller” Spørgsmål og undren Ingen kritik Nye perspektiver Ligeværdighed Refleksionens Domæne – multivers Samarbejde/for- klaringer

Supervision/coaching Supervision betyder over – blik og det er netop formålet – at blive i stand til at få overblik – det giver ny inspiration og mulighed for at vælge sine handlinger. Supervision er en struktureret arbejdsmetode, hvor en supervisor styrer processen, og hvor der er fortrolighed omkring det, der drøftes. En gruppe kan lære selv at supervisere hinanden.

At komme hele vejen omkring Følelser og holdninger Handlinger og effekt af handlinger Hvad gør du når du føler dig…? Hvordan viser det sig? Hvordan påvirker det dit arbejde? Hvem har øje for det? Hvilke følelser det får frem i dig? Hvad er en god leder/kollega? Hvad er fagligt forsvarligt? Hvorfor tror du at han/hun gør som han/hun gør? Hvad ville du ønske at han/hun gjorde? Hvad ville du evt. kunne gøre? Hvis jeg spurgte din …..hvad tror du så han/hun ville sige? Overvejelser, takner, forklaringer

Har I brug for en stress-politik? Hvad gør I for at forebygge stress i hverdagen? Hvad gør I, når en kollega viser symptomer på stress? Har I sygefravær, der skyldes stress? Hvordan håndterer I det, når en kollega kommer tilbage efter at have været sygemeldt med stress?

En stresspolitik kan fyldes ud med Det forstår vi med stress Det forventer vi af hinanden Vi skal være særligt opmærksomme når f.eks. Fagfordeling, nye kollegaer, sygemeldte og tilbage fra sygefravær, kritiske forældre, vanskelige elever.. Uddannelse for ledere, TR og SIR Evt. stress/trivsels-ressourcepersoner Kriseberedskab Temadage/kurser om forhold der kan forebygge eller reducerer stress – F.eks. kommunikation, forventninger til hinanden og til arbejdet, afklaring af holdninger og værdier, stress reducerende adfærd. Etablering af netværk Aftaler om supervision/coaching

På gruppe-niveau kan det f.eks. være Udarbejdelse af interne spilleregler for gruppen Refleksions-rum (coaching, supervision) Klar kontekst om mål, rammer og ledelse Sammenhæng mellem ansvar og indflydelse/beslutningskompetence. Balance mellem krav og ressourcer

Mindfulness Mindfulness -fuld opmærksomhed, åndsnærvær, nærvær. Er en meditationsform, der bruges til at reducere stress, smerter og angst samt til forebyggelse af depression. Det er en måde, at forholde sig opmærksomt og årvågent på - i øjeblikket - uden at flygte fra noget eller klynge sig til noget og uden at dømme og vurdere. ”At lade det som er, være der”.

Om at arbejde med løsningsfokuserede metoder

Otte trossætninger i LØFT Hvad vi tror, har betydning for, hvad vi leder efter og taler om Der findes både problemer og ikkeproblemer Du behøver ikke forstå problemet for at løse det - find hellere en nøgle til løsningen Adfærd, der vises opmærksomhed, bliver gentaget Sprog skaber virkeligheder Små forandringer skaber større forandringer Forandringer er uundgåelige, stabilitet er en illusion Den, der selv er berørt af sagen, ved bedst Gro Johnsrud Langslet ”LØFT i organisationer – løsningsfokuseret tilgang til organisationsudvikling, ledelsesudvikling og konfliktløsning”

Både i supervision/coaching og i den anerkendende samtale anvendes særlige måder af stille spørgsmål på f.eks. Mirakelspørgsmål Miraklet er sket – I er helt fri for stress, hvordan ville det kunne ses på skolen/SFO’en – hvad ville være anderledes? Undtagelsesspørgsmål Er der tidspunkter hvor det – trods den stressede hverdag bare fungerer? Skalaspørgsmål På en skala fra 1-10 hvor stressede er I så her på skolen/SFO’en – lige nu? Mestringsspørgsmål Hvad er det I kan eller hvad er det der gør at I trods den stressede hverdag alligevel får det til at fungere?

Øvelse II Med udgangspunkt i formiddagens øvelse om hvad der giver hhv. dræner dig for energi, gennemføres nu et interview men løsningsfokuseret fokus på et forhold der dræner for energi. En bliver interviewet, en interviewer og en observerer Den der bliver interviewet vælger, om fokus er det der dræner ham/hende eller fokus er det der dræner på skolen.

Hvad kan jeg (måske) selv gøre for at begrænse stress?

Stressreduktionens gyldne regler 1. Lav dig en daglig arbejdsliste Mange har glæde af at udarbejde deres egen daglige arbejdsliste. Husk at skrive det på, som du også har nået, og som oprindelig ikke stod på listen. Så vil du måske opdage, at dine opgaver ofte ændrer sig meget i løbet af en dag. Listen kan hjælpe med at skabe overblik over både det, man skal nå, og over det, man faktisk nåede.

Stressreduktionens gyldne regler 2. Stop op, og giv dig selv en pause Når vi bliver stressede, er vi tilbøjelige til at miste overblikket, og evnen til at prioritere og tage beslutninger reduceres. Så i stedet for altid at køre på, er det en god idé af og til at stoppe op og give sig selv en pause. 3. Analyser din arbejdssituation Find ud af, hvad der fremmer stress i din arbejdssituation. Lav en oversigt over en typisk arbejdsdag, og gør op, hvad der giver, og hvad der dræner dig for energi.

Stressreduktionens gyldne regler 4. Hvad kan du selv ændre på? Hvis der er noget i din jobsituation, du ikke trives med, så find ud af, hvad der kan ændres, og hvad der ikke kan. Arbejd så på at ændre det, du kan. Tit bruger man alt for meget energi på forhold, som man alligevel ikke kan ændre på, og det tager tid fra at gøre noget ved det, som man faktisk kan ændre på. 5. Opstil mål for dit arbejde Ingen kan lave toppræstationer hele tiden. Hvad er dine mål for dit arbejde? Hvornår er det godt nok? Og hvad er vigtigt for dig?

Stressreduktionens gyldne regler 6. Bed om feedback Tit er vores egen vurdering af os selv langt mindre positiv end omgivelsernes, eller vi har bare svært ved at vurdere os selv. Bed om tilbagemeldinger fra personer, du har tillid til. Sig tydeligt, hvad du gerne vil have tilbagemelding på, fx ”Virker jeg rolig, forvirret eller hektisk, når jeg fremlægger noget?” ”Kommer mit budskab tydeligt nok frem?” Chancen for at få brugbar feedback øges, når man er konkret. 7. Accepter, at kritik af dit arbejde er uundgåelig Vi udsættes alle for kritik fra tid til anden. Især når man arbejder med mennesker, er kritik uundgåelig. Med en professionel distance til kritikken, hvor du ser kritikken som rettet mod dit arbejde og ikke din person, er der større chance for, at du kan bruge kritikken til noget. Del dine oplevelser med andre.

Stressreduktionens gyldne regler 8. Husk, at du kan trække dig, når situationen føles uoverskuelig Er du havnet i en situation, hvor du føler dig presset, så giv dig selv lov til at bevæge dig væk fra situationen. Ingen skal stille op til alt, og er din grænse nået, så flyt dig, og giv dig selv et pusterum. Det er bedre at trække sig og måske være nødt til at gå for en stund end at skulle bruge lang tid bagefter på at reparere på sig selv. 9. Bed om hjælp, når du har brug for det Vi har alle brug for hjælp, ind imellem. Alt for mange får stressreaktioner, fordi de ikke vil bede andre om hjælp. En støttende arbejdspladskultur er et godt værn mod stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Stressreduktionens gyldne regler 10. Etabler en supervisionsgruppe Faste supervisionsgrupper på arbejdspladsen er en effektiv måde til at sikre faglig udvikling og konstruktiv håndtering af stress, når det opstår. 11. Hold fokus på det positive Vi er som mennesker tilbøjelige til at huske de ting, vi ikke synes vi gjorde godt nok. Man husker kritikken frem for rosen. Du kan vælge at være bevidst opmærksom på det positive, give opmærksomhed til det, der gik godt, og glædes over det, du nåede. Det er stressforebyggende at fokusere på det positive.

Stressreduktionens gyldne regler 12. Sørg for at lade batterierne op Ingen kan blive ved med at give uden også at modtage. Det er meget stressforebyggende og stressreducerende at gøre noget, man har lyst til. Stressbelastede personer har ofte tilsidesat lystbetonede aktiviteter i længere tid. Det er sundt at prioritere sig selv, uanset om det er gennem en teatertur, at læse en god bog, at rejse eller noget helt fjerde. 13. Brug motion, afspænding og meditation Når man er stresset, er man tilbøjelig til at drikker mere kaffe, spise meget sukker, tage bilen i stedet for cyklen, ryge endnu mere osv. – alt det modsatte af, hvad der er godt for én. Det er stressreducerende at dyrke motion, afspænding og meditation.

Stressreduktionens gyldne regler 14. Sørg for søvn og restitution Søvn og hvile er nødvendigt, også for at forebygge stress. Problemer med at falde i søvn eller urolig og afbrudt søvn er almindelige stressreaktioner. Når man sover dårligt, bliver man også mere sårbar og har vanskeligere ved at håndtere stressbelastninger. Det er i søvnen og hvilen, at man genopbygges fysiologisk og psykisk. Det er individuelt, hvor meget søvn man har brug for. Nogle er friske og udhvilede efter 5-6 timers søvn, mens andre behøver 8-9 timer. 15. Tilføj dine egne gyldne regler for stressreduktion.

Gode hjemmesider www.arbejdsmiljoviden.dk www.arbejdsmiljøweb.dk www.bar-u-f.dk www.etsundtarbejdsliv.dk www.personaleweb.dk www.at.dk www.ami.dk www.luama.dk