Digital kunst

Definition på kunst Ars Electronica i Linz Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 Mimesis Narcissisme > Oceanisk evne Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie Temaer i digital kunst

Definition på kunst: Originalitetskrav Autonomi Kulturel kapital Ontologi Det kulturelle felt

Definition på kunst: Originalitetskrav: Værket skal være enestående og må ikke kopiere tidligere værker uden der er tale om en reformulering. (Værkets varenatur.) Autonomi: Værket skal ikke være anvendeligt. Således adskiller det sig fra: Design – brugervenlighed f.eks. Vareæstetik – en vares overflade og konnotationer Det naturskønne og ubearbejdede Erkendelse af videnskabelig natur

Definition på kunst: Kulturel kapital: Værket skal kunne give producenten eller konsumenten en mængde kulturel kapital. Opfyldelsen af dette krav er afhængig af den herskende klasses æstetiske domæne. Værket er altså altid indskrevet i en klassemæssig sammenhæng, der beror på et socialt magtforhold. Ontologi: Værket skal give indsigt og erkendelse om livet på et ontologisk plan. (Modsat underholdning. Og her har vi måske forskellen på oplevelsesøkonomi og erfaringsøkonomi?)

Definition på kunst: Det kulturelle felt: Museet som værkets sted. Værket skal have tilkæmpet sig en placering i det kulturelle felt. Anerkendelse eller blot diskuterbart. Gatekeepers skal have givet værket adgang til det kulturelle felt.

De udstillede genstande skal nødvendigvis berøres. Mimesis: Værkernes teknologi muliggør og kræver i mange tilfælde en øjeblikkelig og umiddelbart afbildning – af museet selv (metafiktion) og af betragteren og gæsten (narcissisme). Usability: ikke ikke-intenderet usikkerhed. Teknologisk imperativ. Computeren som medium i forskellige former. Lys og lyd. Multimodalitet i værkerne plus brugerinddragelse. Smag: Gæsterne var unge og børn primært. Intenderet sociabilitet, som når afbillede gæster, sammen indgår i en virtuel verden. Metafiktion: Værkproduktion kommer i forgrunden, når det er brugeren, der skal producere værket. De værkproducerende redskaber kommer i forgrunden via den ikke nødvendigvis simple betjening af dem.

Ortega Y Gasset: Menneskets fordrivelse fra kunsten, 1926 Modernismens autonomi fra funktion og fra mimesis betød det menneskeliges fordrivelse fra kunsten. Den postmoderne digitale kunst har inddraget mennesket igen i kunsten. Både som kunstner, betragter og motiv.

Mimesis, modalitet og konvergens Aristoteles: en stiliseret gengivelse af virkeligheden (Poetik) Platon: kunst er en gengivelse af en gengivelse (Republikken) – den fænomenologiske verden kontra den perfekte

Mimesis, modalitet og konvergens Troværdighedsmarkører: Farver: Mætning Forskelle Kontekstualisering: Artikulerede baggrunde Fokus Overeksponering Ellipse - eller fravær af rekvisitter Abstraktionsgrad: Detaljemængde Dybde Komposition

Mimesis, modalitet og konvergens Troværdighedsmarkører: Troværdighedsmarkører er en slags advarsel om afbildningens svagheder. De er mere Platoniske end Aristoteliske. En kontrakt med aflæseren parallelitet med betragterens rolle i aflæsning af digital kunst,

Mimesis, modalitet og konvergens Samme binære sproglige dybdestruktur kodetab det virtuelle - Platoniske Pygmalion-paradokset betragteren tekstualiseres

Narcissisme > Oceanisk evne

Narcissisme > Oceanisk evne Den oceaniske evne er forudsætningen for interaktive medier Immersion Ophævelsen af skellet mellem subjekt og tekst

Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie To typer: 1. Digitale redskaber er anvendt til produktionen af kunstværket; men kunstværkets endelige form er analogt. Dvs. distributionen af det er analogt. Eksempel: en skulptur, en spillefilm. Værktøj. 2. Værket produceres og distribueres digitalt. Dvs. dets endelige fysiske form er digital. F.eks. en screensaver? Værktøj og medium. Overordnet: teknologisk kunst med en digital basis. Dvs. den sproglige dybdestruktur er binær: 0 og 1. (Konvergens)

Digital kunst, kunsthistorie og teknologihistorie Kunstinstitutionen og digital kunst: Dada Futurismens fascination af maskiner, fart og modernitet. Fluxus Konceptkunst Installationer

Temaer i digital kunst Kunstigt liv Kunstig intelligens Intelligente agenter Telenærvær Telerobotter Krop og identitet Databaser, - visualiseringer og –mapping Subversiv aktivisme Hybride former

Kunstigt liv Life Spacies II http://beallcenter.uci.edu/shift/games/lifespacies.html

Kunstig intelligens Robotskulpturer http://accad.osu.edu/~rinaldo/ - Ken Rinaldo

Intelligente agenter Ken Feingold (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

Intelligente agenter Ken Feingold (silicone, pigments, fiberglass, steel, software, electronics, etc; 24"x28"x24h")

Telenærvær – Telepresence eller telematics Ken Goldbergs Telegarden fra 1995- http://www.ieor.berkeley.edu/~goldberg/garden/Ars/

Krop og identitet Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Krop og identitet Lea Cheangs BRANDON, Guggenheim Museum, N.Y. 1998 http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Databaser, - visualiseringer og –mapping Alex Galloway, Carnivore, 2001 http://www.medienkunstnetz.de/works/the-brandon-project/

Databaser, - visualiseringer og –mapping Nancy Paterson, Stock Market Skirt, 1998 http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stock.html og også med webcam: http://www.vacuumwoman.com/MediaWorks/Stock/stockwebcam.html

Subversiv aktivisme iSee-projektet - institute of applied autonomy http://www.appliedautonomy.com/isee.html

Subversiv aktivisme iSee-projektet - institute of applied autonomy http://www.appliedautonomy.com/isee.html

Hybride former Epidemic af Nikolaj Bendix http://www.about-time.dk/html/larsen.html

Opgave Besvar på baggrund af læsningen og af forelæsningen om digital kunst disse spørgsmål og emner. Din besvarelse skal fylde ca. én side i alt: Vælg mellem disse to: http://www.diacenter.org/ruppersberg/ eller http://www.diacenter.org/km/ 1. Originalitet og remediering (med remediering menes her forholdet til tilsvarende analoge værker) 2. Betragterens involvering i værket: Hvor stor indflydelse har betragteren på værkets form og indhold? 3. Giver kendskab til værket betragteren kulturel kapital? 4. Beskriv metafiktive elementer.