Euroen og den økonomiske udfordring Henrik Kureer, lektor, cand. polit. DEO 10. september 2013

Athen, juli 2013

USA’s arbejdsløshed under The Great Depression 1929 1933 3,2 24,9 Grækenlands arbejdsløshed under The Great Recession 2007 2013 8,3% 27,8% Kilde: Christine Romer Kilde: OECD Outlook 93, June 2013

UK – højere gæld – men lavere rente! Kilde: Paul De Grauwe, http://www.voxeu.org/article/managing-fragile-eurozone UK – højere gæld – men lavere rente! UK – egen valuta – kan lade seddelpressen køre - kan devaluere Spanien – ikke adgang til seddelpressen – kan gå bankerot Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik

Ø’et Økonomisk union En gruppe lande, der samarbejder om den økonomiske politik Fællesmarked (Indre marked) med fri bevægelighed af varer, serviceydelser, kapital og arbejdskraft Løs koordinering af finanspolitikken Fælles finanspolitik – styret centralt af EU (føderal, finans-politisk union) Stabilitetspagten 1997 Regler for offentligt underskud (3% af BNP), offentlig gæld (60% af BNP) Sixpack 2011 & Finanspagten 2012 Ændrede stemmeregler Strammere regler for budgetunderskud (strukturel saldo: 0,5%) - Øget overvågning af nationale budgetter

M’et Monetær union En gruppe lande, der samarbejder tæt på det valutamæssige område Monetær union light: Total fastlåsning af landenes valutaer (Danmark / Færøerne Eurozonen 1999) Monetær union hardcore: Én fælles valuta for alle lande Én fælles centralbank Bankunion Euroen indføres 2002 Eurosystemet 1999 Fastlåsning af 11 landes valuta ECB oprettes – fælles pengepolitik Fælles banktilsyn 2013 Fuldendt bankunion???

Historiske møntunioner Den Skandinaviske Møntunion Danmark - Norge - Sverige 1877-1914 Den Latinske Møntunion Frankrig – Italien – Belgien - Schweiz 1865-1914 (francen indføres)

Den Italienske Møntunion 1861-1999 Politisk samling af Italien 1861-1870 Liren bliver fælles valuta 1893 Banca d’Italia oprettes 1926 Banca d’Italia eneret på seddeludstedelse Den Tyske Møntunion 1871-1999 Politisk samling af Tyskland 1871 (Tyske Kejserrige) 1873 Mark bliver fælles valuta 1876 Reichsbank oprettes 1910 Reichsbank får seddelmonopol Den Amerikanske Møntunion 1863-?? Politisk samling af USA 1788 National Banking Act 1863 – dollaren bliver fælles valuta (solo) Federal Reserve System 1913 Glass-Steagall 1933 Banking Act of 1935

Vigtige konklusioner - på baggrund af få (!) historiske eksempler Monetære unioner baseret på selvstændige nationalstater er ikke holdbare i længden (Skandinavisk Møntunion / Latinske Møntunion). Holdbare monetære unioner er baseret på en politisk samling af de deltagende lande – dvs. skabelsen af én samlet nationalstat med fælles regering centralbank, mv. (Italien, Tyskland, USA) I de holdbare monetære unioner er man startet med den politiske samling (skabelsen af en ny nationalstat) – og har herefter udbygget det monetære samarbejde gradvist for at ende op med en fælles centralbank.

Fordele ved fælles valuta Kursrisiko fjernes. Meget lettere for landene at handle med hinanden (øget konkurrence, specialisering, stordrift mv.) – hvilket skaber velstand ifølge traditionel handelsteori Øget tranparens – lettere at sammenligne priser over grænsen Fælles valuta fjerner valutaspekulation mod den enkelte valuta (bør give øget frihed til at føre national finanspolitik) Medlemslandene får indflydelse på styringen af den fælles valuta (i Ecofin-rådet og ECB)

Ulemper ved fælles valuta Landene mister mulighederne for at føre selvstændig pengepolitik (landet kan ikke selv bestemme renten – den er fælles for alle lande) Fraværet af seddelfinansiering af statsunderskud øger risiko for statsbankerot – og skaber mistillid blandt globale investorer (og dermed højere rente og øget risiko for bankerot). Dvs. øget risiko for spekulation fra finansmarkederne. Ergo: Finansmarkederne får enorm magt. Landene mister mulighederne for at føre selvstændig valutapolitik (landet kan ikke devaluere eller re-valuere, da landet ikke har egen valuta) Det er svært for den fælles central-bank at fastlægge en fælles rente, der tilgodeser alle medlemslandene. Fælles valuta nødvendiggør fælles politiske præferencer (omkring prioritering af fx arbejdsløshed, inflation mv.)

(teorien om optimale valutaområder) Hvad kræves der af de deltagende lande, hvis en møntunion skal være en succes? (teorien om optimale valutaområder) Der skal være omfattende handel mellem de involverede lande. Unionen bør ikke kunne rammes af asymmetriske chok. Landene skal følge en parallel udvikling. Der skal være fri bevægelighed af arbejdskraft mellem landene – så de arbejdsløse i ét land kan flytte til lande med mangel på arbejdskraft. Fleksibelt arbejdsmarked med fleksibel løndannelse. Mundell Kenen Landene skal have fælles finanspolitisk myndighed, som kan yde økonomisk støtte til områder i krise.

Asymmetriske chok: Tysklands lavvækstscenarie hvad angår lønninger Frankrigs 35 timers uge Boligboblen i visse lande Tilstrømningen af kapital til Sydeuropa Grækenlands uansvarlige finanspolitik Store betalingsbalanceunderskud i visse lande Krugman: The mother of all asymmetric shocks – the creation of the euro itself Kilde: Bla. De Grauwe

Florida Spanien Arbejdsløshed april 2013 : 7%

Konvergens??!!

Udviklingen i priserne, 2000-2010 (inflationen) Kilde: IMF Database

Kilde: IMF Database

Kilde: OECD Outlook 93, June 2013

Devaluering af valuta kontra intern devaluering

Optimistiske antagelser omkring ØMU’en Omkostningsforskelle ville blive udlignet af Det Indre Marked og øget konkurrence Eurolandene ville hen ad vejen indføre strukturreformer Fokus på monetære størrelser – ikke på reale størrelser (arbejdsløshed, BNP-vækst , konkurrenceevne mv.) (neoklassisk)

Der blev ikke taget højde for: Ingen national ”seddelpresse” – ingen national centralbankfinansiering af nationalt budgetunderskud – ergo: risiko for bankerot i de enkelte lande og dermed øget eksponering over for finansmarkederne Øget finansiel integration medfører risiko for at et lands konkurs truer hele eurozonen (gennem bankernes finansiering af statsunderskud) Behovet for en bankunion

The real story behind the euromess lies not in the profligacy of politicians but in the arrogance of elites – specifically, the policy elites who pushed Europe into adopting a single currency well before the continent was ready for such an experiment. Den virkelige historie bag eurorodet ligger ikke i politikernes tøjlesløshed, men i elitens arrogance – især de politiske eliter, der pressede Europa ud i vedtagelsen af ​​en fælles valuta i god tid før kontinentet var klar til sådan et eksperiment. Paul Krugman, New York Times February 15, 2010

Løsninger på eurokrisen ”The Big Picture” Finanspolitisk union – fælles styring – fælles finansiering Bankunion Opløsning af eurosystemet – devalueringer ”Lappeløsninger” ’Marshall-hjælp’ fra de rige lande i nord Finanspolitisk ekspansion i de rige lande i nord Gøre ingenting – hidtidige indgreb er nok (Sixpack, Finanspagt, Bankunion mv.)

Konvergenskrav Lav inflation Lav rente Offentligsaldo under 3% af BNP Offentlig gæld under 60% af BNP Stabil valuta – ERM-medlemskab uden devaluering i 2 år Men ingen krav om at nedbringe store underskud/overskud på betalingsbalancen, konvergens af BNP pr. indb. og arbejdsløshed – dvs. reale størrelser