Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt casestudie af en gruppe kontanthjælpsmodtageres forløb mod beskæftigelse Hvis jeg lige skal starte med at præsentere mig selv. Mit navn er Sophie, jeg er uddannet sociolog, og blev efter nytår ansat på Aalborg Universitet, hvor jeg fra 1. maj startede som ph.d. på BIP projektet.

Disposition Formålet med de kvalitative casestudier Beskrivelse af målgruppen Præsentation af en borgerfortælling Diskussion af indledende mønstre i materialet Input til den kommende dataindsamling Spørgsmål/kommentarer Jeg vil holde et kort oplæg i dag omkring den del af BIP, som jeg er ansvarlig for. Først vil jeg kort beskrive selve formålet med de kvalitative casestudier og det arbejde jeg er i gang med. Derefter får I et rids af målgruppen for casestudierne inden jeg som et eksempel på det datamateriale jeg indsamler, dykker ned i en enkelt borgerfortælling. Jeg skal her samtidig sige, at alt hvad jeg præsenterer i dag er meget foreløbigt – det er først den seneste måned jeg har været ude og interviewe borgerne, og jeg har derfor ikke selv haft tid til at gå i dybden med materialet. Men derfor skal I ikke snydes for et par smugkig allerede nu. Til sidst når jeg har fortalt om, hvad jeg har set indtil nu, vil jeg gøre høre, hvis I har input, spørgsmål eller kommentarer, til det i har hørt, eller til den kommende dataindsamling, som jeg skal i gang med. Hvis I har spørgsmål undervejs, bryder I bare ind.

Formålet med de kvalitative casestudier Progression i arbejdsmarkedsparathed er en nødvendig gradbøjning … Men måling på indikatorerne kan ikke stå alene… Vi skal også indfange den viden borgerne selv sidder inde med… Med BIP antager vi, at progression i arbejdsmarkedsparathed er en gradbøjning der er nødvendig at lave i arbejdet med ikke-arbejdsmarkedsparate, eller indsatsklare, borgeres forløb mod beskæftigelse. Og netop derfor er det relevant og nødvendigt at grave nærmere ned i borgernes progression eller mangel på samme, og hvad der har været årsag til den progression. Men for at undersøge det, kan man ikke kun nøjes med at måle progression på de udvalgte indikatorer – som Michael præsenterede før. Derimod er den viden, der siger noget om arbejdsmarkedsparathed bundet til de relationer, aktiviteter og processer, der udspiller sig i kontanthjælpsmodtagernes mod- og medspil med beskæftigelsessystemet. Udover de løbende målinger på indikatorerne, som I står for i det daglige, er det derfor også nødvendigt at inddrage kontanthjælpsmodtagernes perspektiv på beskæftigelsesindsatsen, herunder deres handlinger, reaktioner på indsatser og den praksis, der finder sted, som har betydning deres arbejdsmarkedsparathed.

Formålet med de kvalitative casestudier 25 borgere Variation i køn, alder og ledighedshistorik Kombination af kvalitative interviews, observationer og evt. dokumentstudier af journaler mv. Den måde jeg vil gøre det på, er at følge omkring 25 borgere i to år, hvor jeg med nogle måneders mellemrum mødes med dem, og hvor de får tid til enten at fortælle om og dele deres viden og erfaringer med beskæftigelsesindsatsen, eller hvor jeg observerer deres samtaler med sagsbehandlere, deres dagligdag på et aktiveringssted osv. Det særlige ved denne tilgang, og BIP i det hele taget, er, at vi på denne måde får mulighed for at følge den samme gruppe borgere over tid, og i en kombination mellem udviklingen på indikatorerne og borgernes egne fortællinger, kan blive kloge på, hvilken betydning beskæftigelsesindsatsen har for borgernes arbejdsmarkedsparathed.

Beskrivelse af målgruppen Pt. 20 borgere, heraf: 11 kvinder og 9 mænd I alderen 35 til 48 år Fra tre forskellige jobcentre 2 integrationsborgere Borgere med kort og lang ledighedshistorik bag sig Borgere med kort, lang eller ingen uddannelsesbaggrund Borgere med misbrugs- og/eller helbredsproblemer (fysisk som psykisk), vanskelig opvækst og manglende netværk På nuværende tidspunkt består målgruppen i de kvalitative casestudier af 20 borgere, hvor jeg har haft det første møde med 14 af dem. Jeg mangler fortsat at få repræsenteret ydergrupperne ift. alder, dvs. de lidt yngre og de lidt ældre. Jeg mangler fortsat at få repræsenteret et større jobcenter (Århus?!) Erfaringerne med gennemførelse af interviewene er: Stor åbenhed og fortællelyst. I mange af interviewene har jeg blot skulle stille det første spørgsmål, og så har borgerne talt i over en time om præcist det jeg gerne vil vide mere om. Dog har jeg kunnet mærke en forskel på, hvorvidt interview gennemføres på JC eller et neutralt sted. Da jeg var i Viborg blev alle interviewene enten gennemført hos Væksthuset, som de udvalgte borgere ikke umiddelbart forbandt med jobcenteret, eller hjemme hos borgerne selv. Og her var stor fortællelyst hos alle borgerne. Da jeg derimod var i Sønderborg, foregik flere af interviewene på jobcenteret, og på en eller anden måde var det som om, at de her fokuserede mere på det job-relaterede og ikke af sig selv gik så meget i dybden med deres omkringliggende barriere mv. Derfor vil jeg i den kommende dataindsamling forsøge, at jeg minimum mødes med hver borger en gang uden for jobcenterregi.

En borgerfortælling … Først fakta: Kvinde 42 år 3 børn Samboende med kæreste Kontanthjælp stort set uafbrudt i 24 år Så fortællingen … Anette er 42 år, og bor sammen med sin kæreste. Hun har tre børn, to drenge på hhv. 4½ og 17 år samt en datter på 19 år. Anette har været på kontanthjælp siden folkeskolen, kun afbrudt af et enkelt job og to års efterfølgende fagforening. Den eneste erhvervserfaring Anette har, er som gruppeleder på et aktiveringssted, hvor hun blev ansat til at få dagligdagen på værkstedet til at fungere, efter hun selv havde været der som kontanthjælpsmodtager. Her var hun indtil de lukkede i først i 1990’erne. Herefter prøvede hun at arbejde som SOSU hjælper, men det kunne hendes arme ikke holde til.

En borgerfortælling … ’Det kan godt være, at jeg ville kunne være i brugsen i fire timer om dagen, men så ville det også betyde at jeg bare skulle gå hjem og sætte mig bagefter. Og jeg har altså også en søn på 4½ år og en kæreste der skal have noget at spise. Jeg ved godt, at han kan selvfølgelig også lave noget, men stadigvæk vil jeg også godt være noget, når jeg kommer hjem. (…) Jeg vil ligesom godt kunne lave mad til familien’. Anette er i øjeblikket i praktik i den lokale brugs tre timer om dagen. LÆS CITAT OP: Anette fortæller... Ifølge Anette er det først det sidste stykke tid (minimum 2 år), hvor hun har været ’hjemme hjemme’. Ellers har hun været på forskellige kurser, tilbud mv. Hun syntes selv det ikke er det klogeste at sætte sig, og derfor er hun glad for de tre timer om dagen i praktik. Derudover er Anette præget af flere diffuse lidelser. Særligt hendes arme og hænder, som hun har meget ondt i, og som forårsager, at hun ofte taber ting fordi hendes kræfter sætter ud.

En borgerfortælling … ‘Det er bare sådan det er, men sådan har jeg altid levet, så det er slet ikke noget der egentlig generer mig. Selvfølgelig ville jeg gerne have givet mine unger mere end jeg har kunnet, men de har stadig tøj på kroppen og mad i maven, og det er vel også noget værd? (…) For et år siden sagde vi, at vi har ikke råd til bilen lige nu, men så må vi se, hvad vi så gør. Det skal der nok blive råd til igen på et tidspunkt. Jeg tager bussen og [navn på kæreste] tager knallerten, og så har vi en veninde som vi kan låne en bil af. Så jo jo, det hele det kører egentlig ganske fint’. Som citatet illustrerer, så har Anette affundet sig med blandt andet de økonomiske begrænsninger i at være på kontanthjælp og oplever egentlig, at det hele kører meget fint. LÆS CITAT OP.: Anette forklarer…

En borgerfortælling … ‘Noget det første [navn på sagsbehandler] sagde til mig, da jeg kom ned til hende var: ’jeg ved da lige hvad du skal’, ’Nå, hvad skal jeg?, ’Jamen du skal da i en børnehave!’, hvor jeg sagde: ’det er da ved gud jeg ikke skal’, (…) Det er ikke det jeg kan. Det ligger mig så fjernt. Men jeg tror det er den der indoktrinering fra mine forældre med, at det er sku da ikke rigtigt arbejde. I min familie der er man ikke noget med mindre man kan bygge et hus’. Anette fortæller, at hun ikke har mod på en uddannelse, da hun ikke kan se, hvad hun får ud af det lige nu og her. Hun er kun interesseret i konkret arbejde, da de fleste i hendes familie har en håndværkerbaggrund. LÆS CITAT OP: Anette fortæller… Uden at fortolke og analysere for meget på Anettes fortælling, for det er jeg slet ikke i stand til endnu, så tyder det for mig på, at for Anette handler et manglende arbejde ikke kun om, at hun er helbredsmæssigt udfordret ift. hendes hænder. Det handler også om noget mere grundlæggende, nemlig hendes forståelse af, hvad et rigtig arbejde er – hvilket sætter hindringer i vejen for hende, idet hun med sit helbred og indstilling til uddannelse i øvrigt, aldrig får et håndværksrelateret job.

En borgerfortælling … To be continued … ’Jeg ved det faktisk ikke. Men det har selvfølgelig også noget at gøre med, at de ting jeg har prøvet har mest været kurser. Jeg har jo ikke sådan været rigtig ude at arbejde. Og man kan vende den rundt og sige, at da jeg så endelig var i arbejde, så var det i kommuneregi. Altså… Så jeg har jo været rundt i systemet siden jeg var 18 på den ene eller den anden måde – udover de to år, hvor jeg var på dagpenge efter et halvt års arbejde. Så jeg har været på passiv forsørgelse hele mit liv. Så der er ikke noget der lige slår mig som værende det mest fantastiske, det er der ikke’. To be continued … Det, og den manglende kontakt til arbejdsmarkedet overhovedet, betyder også, at Anette ikke kan pege på et drømmejob eller for den sags skyld kan se hvilket job hun vil være i stand til at varetage. LÆS CITAT OP: Anette fortæller.. Men … det må tiden vise, når jeg møder Anette igen.

Diskussion af indledende mønstre Der er stor variation i de enkelte borgeres fortællinger, men også fælles mønstre på tværs: Overvægt og dårligt helbred blandt kvinderne Misbrug (alkohol og stoffer) blandt mændene Ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet lige siden ungdomsårene Det nære netværk har samme karakteristika som borgerne selv De følgende slides indeholder nogle foreløbige mønstre på tværs af borgernes fortællinger, men de skal udelukkende ses som foreløbige smagsprøver på, hvad jeg indtil har mødt i samtalerne med borgerne. Det jeg præsenterer her, kan derfor sagtens nå at ændre sig flere gange inden for de næste tre år. Men derfor synes jeg alligevel, at jeg ville prøve at give jer en lille ide om, hvad datamaterialet indtil nu peger på.

Diskussion af indledende mønstre Det fortæller borgerne om: Indsatser: borgerne har alle oplevet at blive placeret på ‘urtetes-, navlepiller- eller pipfuglekurser’, men mange peger også på, at særligt en type indsats har været god: ‘Men det [træning] hjælper lidt på mit humør og lysten til at leve igen, fordi der er andre mennesker dernede som er i samme situation som mig. Og det kan jeg godt mærke, at det giver mere energi og lyst til det. For lige nu der sidder jeg og tænker: ’hvad skal der blive af mig? Jeg sidder her som over 40-årig og føler at livet næsten er overstået på grund af en skade, som jeg ikke kan komme videre fra. Jeg ser da lidt lys derude i mørket og måske kommer det lidt tættere på for mig engang’. (Kvinde, 43 år, 7 år på kontanthjælp) Først slide.. En kvinde fortæller: LÆS CITAT OP. Mange af borgerne fortæller, at det særligt er aktiviteter, hvor der har været knyttet motion til, som har gjort en positiv forskel for dem. De kommer op ad sofaen, møder andre mennesker, får energi af at møde andre mennesker, bliver bedre tilpas med sig selv, og ser mere lyst på fremtiden. Selv en mandlig alkoholiker peger på det som det bedste tilbud for ham, til trods for, at han havde vanskeligt ved at holde sig på løbebåndet når han var fuld.

Diskussion af indledende mønstre Det fortæller borgerne om: Relationen til sagsbehandlerne: borgerne fortæller om negative oplevelser, men er også tydelige omkring hvornår de haft en god relation, og hvad den har betydet for dem. (SD: Men hvad er det så hun gør?) Jamen vi snakker jo bare. Hun er ikke sådan regelrytter. Eller jo, hun gør jo det hun skal. Men vi snakker jo bare. Når jeg ringer, så behøver jeg bare sige: ’Hej Hansen’ og så ved hun hvem det er. Hun ved det. Vi snakker som om vi kender hinanden’. (Mand, 35 år, senest 2 år på kontanthjælp) Først slide… Før citatet her fortæller informanten om en sagsbehandler, han har været meget utilfreds med, da han føler at pågældende fremfor at bakke en ledige op, er overlegen og rakker ned på den enkelte. En mand fortæller … Borgerne fortæller, at med en god sagsbehandler behøver de ikke hver gang inden et møde bruge meget energi på at mande sig op, undervejs være i tvivl om, om de forstår hvad sagsbehandleren siger og samtidig føler sig respekteret, når der bliver lyttet til dem, og deres ønsker om en bestemt type praktik bliver imødekommet.

Diskussion af indledende mønstre Det fortæller borgerne om: Forventninger til fremtiden: alle borgere har et ønske om at blive en del af arbejdsmarkedet (igen), men af forskellige årsager har de fleste svært ved at pege på hvornår og i hvilket job: ‘Jeg ved ikke hvad han [sagsbehandleren] finder på. Jeg har sagt til ham, at jeg er helt tom oppe i hjernen. Jeg bliver mere og mere tom, for hvad skal jeg finde på? Og jo mere man sidder og lytter med i fjernsynet, jo mere tænker man: ’Hold da kæft, jeg kommer sku da aldrig ind nogen steder (…) Så jeg håber, med hans hjælp, at der kan blive strikket et eller andet sammen så jeg kan komme ud. Jeg ville jo helst bare gerne klare mig selv’. (Kvinde, 43 år, 7 år på kontanthjælp) Først slide… En kvinde fortæller … Fælles for borgernes fortællinger er, at jo længere tid de har været på kontanthjælp, jo mere begynder de at tvivle på dem selv, deres kompetencer og chancen for engang at blive en del af arbejdsmarkedet.

Input til den kommende dataindsamling Særlige borgertyper I mangler viden om, eller vurderer som interessante at følge? Har I nogle erfaringer med indsatser el.lign. som I ønsker belyst yderligere gennem casestudierne? Jeg mangler fortsat omkring ti borgere, så hvis I vil være behjælpelige, hører jeg gerne fra jer! Her til sidst kunne jeg godt tænke mig at høre – som inspiration til den kommende dataindsamling, om nogen af jer har tænkt på særlige typer af borgere, indsatser eller lign. som I ønsker at få belyst eller undersøgt nærmere? Samtidig vil jeg lige benytte muligheden for at gøre opmærksom på, at hvis nogen af jer sidder med borgere, som I tror vil være interesserede i at følge mig, så hører jeg meget gerne fra jer. Kontantoplysninger på næste slide.

Spørgsmål eller kommentarer? Sophie Danneris Jensen Kroghstræde 7, lok. 75 9220 Aalborg Øst Tlf. 99 40 28 31 Mobil: 40 43 26 67 E-mail: sophiedj@socsci.aau.dk