Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hæmaturi Hvem skal ikke udredes..
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Brug af internettet i standardiseringen og behandlingen af sår
Best practice i sårbehandlingen
Udredning af allergi Kursusdag 1.
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Projekt Socialsygeplejerske
Aabenraa – Haderslev sygehus ?
Kompression i Sønderborg
Telemedicin - hvorledes får vi det implementeret
Sår-i-Syd Folkehjem Aabenraa
”Der er ingen sår der ser godt ud”
. Vejledning til udfyldelse af screeningsskema og sundhedskort Bemærk: trin 3 og 4 i algoritmen side 14 udføres kun på afsnit P202, P402 og P601. Screeningskema:
Hjemmebehandling af medicinske patienter
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Type 2 diabetes Senfølger
Diabetes og fødder Sønderborg bibliotek
Patient med Skinnebenssår / ulcus cruris
Hvad er telemedicin og hvordan fungerer det.
Telemedicin – hvorledes får vi det implementeret? Velkommen.
Store Praksisdag 3 februar 2011 Diabetesteam i Almen praksis Praktiserende læge Michel Kjeldsen og Konsultationssygeplejerske Pia Matthiesen.
Oplæg vedr. ambulante funktioner i Psykiatrien, Region Nordjylland
Kan vi som læger ændre patientens holdning til at have rygondt ?
Rolf Jelnes ”Sår-i-Syd”
Samarbejde med praktiserende læger
Organisering Hvad er ”Sår-i-Syd” En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ”postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, der.
Berit Enggaard Kaae Praktiserende læge Gundsømagle
Sekundære hovedpiner Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med.
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Temadag om diabetiske fodsår.
Sår-i-Syd Et projekt med 4 vindere og ingen tabere Agerskov Kro den
Hvad er ”Sår-i-Syd” ? En decentral, tværfaglig og tværsektoriel samarbejdsmodel – med en ” postkasse” på sygehuset. Ressourcepersoner, som findes.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Ulcus cruris - kirurgisk
Velkommen Introduktion.
Den kroniske bensårspatient - hvorledes kan vi gøre det bedre - fagligt og menneskeligt ? ”Sår-i-Syd” og CVU Sønderjylland.
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
Telemedicin i sårbehandlingen  Def: Levering af sundhedsfaglige ydelser over afstand.
Telemedicinsk vurdering af sår Nationale målsætninger og sundhedsfaglige effektmål i Region Midtjylland Center for Telemedicin, Region Midtjylland.
Sårsygeplejerske anno 2005 / 2006
Intelligente tekstiler i sundhedsvæsenet
Tyktarms- og endetarmskræft
Diabetisk fodsår. Hulda Skov.
Telemedicin i sårbehandlingen, forbedring ?
Pakkeforløb for kræftpatienter
Problemer ved diabetiske fodsår – hvorledes løser vi dem ?
Lungekræftpakke Regionshospitalet Randers
Perifer tryk Kirsten Falch og Allan Johansen Nuklearmedicinsk Afdeling Odense Universitetshospital 2014.
Standardbehandling til alle patienter med akut koronart syndrom: Tbl. ASA 75 mg x 1. Ved ASA-intolerans gives clopidogrel 75 mg x 1 livslangt Tbl. clopidogrel.
Resultat af Tønder rapporten 2009 dagklinik Tilstedeværelse af sygeplejerske til mhp overflytning. undersøgelsesklinik ( elektiv og.
Hvad er Tobs og hvorfor TOBS ? Implementering og evaluering af TOBS.
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Aftale format – Use cases
Blodsukkermåling og Cellens opbygning
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom - Scoringsskema
Nyt fra neurologisk afdeling
Aftale format – Use cases
Traume mod patella– BHS niveau 2
Traume mod hånd med hudlæsion – BHS niveau 2
E-læring på patientens præmisser
Demens set fra Geronto- /Neuropsykiatrisk Ambulatoriums perspektiv
E-læring på patientens præmisser
Håndtering af kredsløbssår og traumatiske sår
Debridering – en uddelegeret kompetence
Årsagen skal behandles Diagnosen skal stilles
Overvejelser når man ser et bensår i hjemmesygeplejen
Præsentationens transcript:

Hvad gør man i primær/ praksissektoren og hvad bør man gøre? Rolf Jelnes Sårfunktionen, Ortopædkirurgisk afd. Sygehus Sønderjylland

Det gode og hurtige patientforløb Såret opstår, der går nogen tid før borgeren henvender sig til lægen, når man får mistanke om et kronisk sår, bør Lægen henvise til specialist for at få stillet en årsagsdiagnose – sår er et symptom! De nødvendige undersøgelser udføres, en plan lægges Videre behandling foregår i primærsektor Monitorering undervejs for at sikre kvalitet

Første gang I ser en pt med kronisk sår: anamnese: er der en forklaring på sårets opståen? eller er det opstået af sig selv ? er der andre sygdomme ? varicer diabetes mellitus underekstremitetsarterioclerose rheumatoid artritis andre ?

Når det er gjort: objektiv undersøgelse Lad os se film: puls forhold, kan man ikke mærke puls, da: måling af ankelblodtryk, ankel/arm index undersøgelse for neuropati Lad os se film:

Konsekvens af undersøgelserne: Er ABI normalt (0,8-1,2), ABI er ankel systolisk blodtryk divideret med armsystolist blodtryk, det højeste målte fra begge arme, og er der ikke neuropati, kan kompression startes, men pt. skal henvises til undersøgelse for venesygdom, med duplexscanning

Konsekvens af undersøgelserne ABI mellem 0,5-0,8, da skal patienten henvises ad almindelige kanaler Oplysningerne skal skrives på henvisningen, gerne med yderligere oplysninger Claudicatio intermittens ????

er ABI under 0,5, skal patienten straks henvises til karkirugisk afdeling er ABI under 0,5 og der er påvist neuropati, skal der tages fat i knoglen til nærmeste center – patienten skal ses subakut

Er det en diabetiker, med et fodsår, hvor I påviser neuropati, skal patienten straks henvises til specialist, fordi: patienten skal have behandlersko, med individuelt tilpassede aflastninger, en sygehusudgift! Det er fodtøjet, der har skabt såret – det er måden til at reducere antallet af amputationer.

Det er ikke produkterne, der får et kronisk sår til at hele, Det er udredning og godt håndværk Det er den måde, vi kan nedsætte antallet af amputaioner