Den sansende hjerne Neurokonference 2011.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter
Kompetenceafklaring af børnene
Den 16.august 2010 Regionsgården
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Kursus i Toscana 6-10 juni 2012 Steen Lund Hansen
Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser.
Den autonome og sansende hjerne
En medfølelsesfokuseret tilgang til samarbejdet med socialt udsatte Randers Kommune Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
- gennem Marte Meo metoden
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Ved sous- chef Said Akrim
Specialbørnehaven Børnehuset Sønderskov
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Specialpædagogisk massage
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Jeg støtter barnet ved:
Velkommen.
Præstationsangst!.
Forening af krop og sind
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Irene Oestrich, psykolog, ph.d., adj. Professor
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
De viktiga relationerna Om vi vill öka inlärningen, så är en mycket viktig komponent att utbilda lärarna till att skapa goda relationer. Det är några ganska.
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Sårbarhed hos børn og unge
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Jeg gør det bedste jeg kan
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Nervesystemet S. 5. Dka.
Relationskompetence – hvad er det?
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Hvad er psykomotorisk terapi. Den kognitive model Tanker FølelserKrop Adfærd.
Personligheds-forstyrrelser / Borderline
Relations kompetencer
Affektregulering og mentalisering
Forebyggende Elementer
Dagplejen Svendborg Barnet I Centrum Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum – Ole Henrik Hansen Deltager: Dagplejer: Pia Rønver,
Traumer og PTSD III Program Kom til stede Siden sidst – evaluering Psykisk 1. hjælp Hvordan tale med børn og unge Rollercoaster – hvordan arbejde med børn.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Psykiske følger af utilfredshed med udseendet NOl-LEOOS
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
~Velkommen ~ Et liv i balance. TINGENE BLIVER IKKE BEDRE – DU FÅR DET BEDRE.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet
Børn og unge med komplekse traumer
Dynamisk system teori - model
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens
Grænser.
Trivsel og mental sundhed
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Børnefællesskaber og inklusion Hvordan arbejder vi med det
KODEORD KONTROL.
Børn med en anden forståelse
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Kroppen i samtalen og relationsarbejdet
Nervesystemet CNS Funktion:
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Den sansende hjerne Neurokonference 2011

Den sansende hjerne. Regulerer dit velbefindende Den sansende hjerne. Regulerer dit velbefindende. Hjemsted for mange psykiske lidelse. Inger Ottesen, Kettrup

Den sansende hjernes arbejdsområder Opmærksomhed: fastholder fokus og koncentration. Arousalregulering: Fastholder af spænding på hjernen Affektiv kontrol: Fastholder primitive emotionelle reaktioner der sikrer overlevelse, aggression, kamp/flugt, voldsom vrede/glæde. Hjælper med initiativ Basal sanseintegration: Fastholder og kontrollerer bevægelseskvalitet - cerebellum regulerer og koordinerer bevægelsesniveau, automatiserede bevægelser, vestibulærfunktion , proprioceptiv ledsansning. På minussiden registreres angst og kaos Vitale autonome systemer: Renlighed, sult / mæthed, blodtryk, temperaturregulering, søvn, vejrtrækning, puls, neurotransmitterregulering – fighting, fleeing, feeding og fucking Inger Ottesen, Kettrup

Hjernestammen Bottum-up / Top-down Kontrollerer bioelektrisk grundaktivitet - søvn, bevidsthed og opmærksomhed Regulerer væskebalancen, BT, TP, appetit, vågenhed, primære emotionelle tilstande. Regulerer hormoner Sanseintegration – sympatisk og parasympatisk Thalamus: modtager sensoriske impulser fra hele kroppen – fordeler dem til de forskellige områder i cortex – bidrager til integration af motoriske funktioner Det neuropsykologiskelandskab- Inger Ottesen, Kettrup 04-04-2011

Proprioception: Registrering af kroppens egen tilstand Har til opgave at give oplysninger om hvilke fysiske følelser vi kan forvente, når vi selv har udført en handling . Somato sensibel – underliggende bindevæv Registrerer berøring, tryk, udstrækning, temperatur og enhver form for kvæstelse Forbinder den generelle kropsfornemmelse og følelserne Området fyrer også når vi iagttager, når en anden person handler eller føler. Det neuropsykologiskelandskab- Inger Ottesen, Kettrup 04-04-2011

Theraplay Neurokonference 2011 Dorte Pedersen, NPK 2011

Historien Theraplay er en korttids - og teapeutstyret legeterapiform. Theraplay benytter sig af følsom og organiserende berøring, tumlelege og glædesfyldte samspil. Samspillet vægter adgang til det sansende og følende niveau. Igennem samspillet lagres nye følelsesmæssige erfaringer, som fordre tilknytning og dermed tryggere indre repræsentationer. Dorte Pedersen, NPK 2011

Jukka Mäkela Finsk børnepsykiater som er uddannet i en behandlingsform med basis i neuroaffektiv udviklingspsykologi. ”Children don´t want to work with cognitive issues. They want to have fun”. Der er tale om en energifyldt, legende og glædesfyldt metode, hvor omsorgsgiveren på en omsorgsfuld og insisterende måde forsøger at etablere et positivt resonans felt. Theraplay aktiviteter bruger rytme, resonans, affektiv afstemning, synkronisering og spejlneuronernes funktioner til at støtte og opbygge relationen. Dorte Pedersen, NPK 2011

Theraplay er en intervention, der: Theraplay anvender aktiv fysisk samspil, der stimulere den vestibulære og proprioceptive sans, samt beroligende berøring og lindrende sanselige oplevelser. Formålet er at styrke tilknytning, selvværd og tillid til andre gennem glædesfyldt engagement. Dorte Pedersen, NPK 2011

Metodens dimensioner og fokus Fokus er interaktionen indenfor de 4 dimensioner : Struktur Omsorg / næring Engagement Udfordring Video anvendes til analyse og interventions delen Dorte Pedersen, NPK 2011

Struktur Omsorgsgiveren som karavanefører. Viser vejen for aktiviteten. Vise og sætte grænser både fysisk og psykisk, som fremmer en mere hensigtsmæssig adfærd. Guide borgeren igennem oplevelsen – aktiviteten. Det er ikke kontrol, men tanken om at: en der er større skaber ro og sikkerhed. Den måde de bevæger sig ind og ud af aktiviteten og er sammen i den. Dorte Pedersen, NPK 2011

Karavaneføren Dorte Pedersen, NPK 2011

Omsorgslege Handler om at skabe tryghed og sikkerhed. Hjælp til at skabe indre repræsentationer af sig selv som elskelig og acceptabel bare ”som han er”. Overskud og overblik til at tage vare på borgeren. Skabe eller genskabe kontakten igennem omsorgen. Berøring er en vigtig ingrediens i de fleste nærende oplevelser. Dorte Pedersen, NPK 2011

Engagement Fokus på resonansfeltet i samspillet. Via tegn afstemme borgernes arousal niveau. Det er omsorgsgiverens ansvar at initiere kontakten ikke borgerens. Delt glæde er en stærk kraft i at ændre negative indre erfaringer - til positive erfaringer. Skaber stærke følelsesmæssige bånd. Dorte Pedersen, NPK 2011

Udfordring Fokus på at skabe en følelse af kompetence og mestring hos borgeren. Tage udfordring i det borgeren kan og har interesse for. Omsorgsgiveren er ansvarlig for at kompensere og støtte når det behøves. Dorte Pedersen, NPK 2011