Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Neurokonference 2011 Neuropædagogiske kompetencecenter
FORÆLDREGRUPPE - som en del af behandlingen
Anden nordiske konference om mentalisering København d
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Team for seksuelt misbrugte børn på Rigshospitalet
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
25.September 2006 Hvad er formålet med dette arrangement v/ elene fleischer.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Den sansende hjerne Neurokonference 2011.
Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser.
Skoleparathed.
Den autonome og sansende hjerne
HVAD INDAD TABES, SKAL UDAD VINDES
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Konstruktiv konflikthåndtering
Den præfrontale og tænkende hjerne.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Intervention og emotionel udvikling
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Specialpædagogisk massage
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Oplæg ved Steen Hilling, D. 20 marts 2013
7. Nationale Kongres Foreningen for palliativ indsats 21. Juni 2013
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Forening af krop og sind
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Forældresamarbejde PUC Taarnby d. 22 marts 2012
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
Selvbeskyttelsesstrategier og regression
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Uddannelseskode: 44859
Neuroaffektiv udviklingspsykologi
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
IKKE ALLE SÅR ER SYNLIGE Dødt nervevæv Test af den levende hjerne.
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
Affektregulering og mentalisering
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Dagplejen Svendborg Barnet I Centrum Emotionel relatering og modtagelse Barnet I Centrum – Ole Henrik Hansen Deltager: Dagplejer: Pia Rønver,
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Traumer og PTSD III Program Kom til stede Siden sidst – evaluering Psykisk 1. hjælp Hvordan tale med børn og unge Rollercoaster – hvordan arbejde med børn.
Daniel Stern Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger.
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
~Velkommen ~ Et liv i balance. TINGENE BLIVER IKKE BEDRE – DU FÅR DET BEDRE.
c c Kognition Motorik Emotion Barn Samspi l Forældre.
Neuropædagogik – pædagogik med hjernen og med hjertet
Robusthed. ”I stedet for at bruge alle ressourcerne på at forhindre folk i at falde i floden og drukne, er det bedre at give dem mulighederne for at lære.
Spejlinger og mønstre. Program Kom til stede Siden sidst, evaluering og kursusbevis Redskaber indtil nu Spejling Stillface Hils på Bo Opvarmning Øvelse.
Misbrug, psykisk lidelse og recovery
KODEORD KONTROL.
Børn med en anden forståelse
Kroppen i samtalen og relationsarbejdet
.
Autisme og angst Sikon 30. April 2019 Christina Sommer
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

De sociale interaktioner styrer følelser - Alle følelser er sociale (Richard Davidson)

Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling. Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får tilbage er med til at ændre strukturen. I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem den stimulering det får

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i opmærksomhedsfunktionerne

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress. Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med barnets nervesystem.

Stressresiliens/stressfølsomhed Hvis rotteunger adskilles fra moderen i de første uger efter fødslen, sker der en permanent forøgelse i det gen, som kontrollerer hormonet for tilknytningsstress, og det vil udvikle en livslang følsomhed overfor stress. Rotteunger, som slikkes og plejes som spæde af deres omsorgsgiver, udvikler en livslang beskyttelse mod stress Hofer 1975, Plotsky & Meaney 1993

Arv er miljøreaktiv

Erfaringer kan ændre den modne hjerne men erfaringer i barndommens kritiske faser organiserer hjernesystemer (Bruce Perry)

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale Windows of opportunity Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Sociale interaktioner Sociale interaktioner resulterer i forøget metabolsk aktivitet, mRNA-syntese og neural vækst. Relationer kan skabe et fysiobiologisk miljø, som støtter neural plasticitet. (Louis Cozolino)

Sociale interaktioner Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Donald D. Winnicott ”Når jeg ser og bliver set, så er jeg” Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er

Traumatisering En almindelig form for traumatisering af personligheden, består i en fortløbende relation, der kan virke traumatiserende på grund af katastrofal mangel på almindelig omsorg, enten højstressfyldt i tilfælde af overgreb og ambivalens eller medføre manglende udvikling på grund af lav arousal i tilfælde af deprivation

Traumatisering Den traumatiske relation bliver efterhånden integreret i det psykiske system, og for voksne er infantile traumer, ligesom alle andre hændelser, blevet en del af en kompliceret psykisk struktur. Den vanskelige opgave er at forklare, hvordan bestemte ydre forhold bliver til indre psykiske processer.

Den hierarkiske hjerne Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne Den paleomammale hjerne Reptilhjernen

Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne: Den paleomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Den tredelte hjerne Præfrontal cortex - tænkende Limbisk -følende Autonom - sansende

Zone of proximal development Nærmeste udviklingszone Mestringsområde Uden for mestringsmuligheder

Top-down & bottom-up processer

Hjerneorganisering og plasticitet Neocortex Limbisk system Mellemhjerne Kompleksitet Plasticitet Hjernestamme

Den polyvagale teori Det vegetative umyeliniserede vagussystem: Freeze (gå-død) adfærd (Aktivt fra fødslen) Sympatisk nervesystem: Kamp/flugt adfærd Hæmmer det vegetative vagale system (Aktivt fra fødslen) Det mammale myeliniserede vagussystem: Justerer engagement og disengagement, bl.a. gennem ansigtsudtryk, vokalisering og gestik Hæmmer sympatisk aktivitet (Modnes gennem de første 6-8 uger) (Stephen Porges)

Balancering på hjernestamme niveau Arousalregulering Timing/rytme Imitation/spejlneuroner Regulering af hjernekemi Sympatisk aktivitet – motivation Parasympatisk aktivitet – ro og fordybelse Vejrtrækning

Balancering på limbisk niveau Psykobiologisk regulering igennem kontakt Affektiv/limbisk afstemning Tilknytningsdannelse Afgrænsning mellem selv og andre Udvidet opmærksomhedsstyring Begyndende empati Objektkonstans

Narcissistisk deflationsaffekt 15-16 måneder gamle børns narcissisme er særlig sårbar overfor deflation. Når det glædesfyldte ophidsede barn uventet møder et ansigt af fejlafstemning, udløses en narcissistisk deflationsaffekt. Narcissistisk deflation transformerer det narcissistiske raseri til mere modne former for aggression. Barnet lærer affektmodulering og reparation af fejlafstemning. Ved fastholdelse kan barnet dissociere.

Narcissistisk deflationsaffekt  barn mor  Transformation fra lyst til realitetsprincip Misafstemning Skam  mor Lav arousal  barn Regulering af skam Genopretning af sikker tilknytning  mor  barn

Balancering på præfrontalniveau Behovsudsættelse/Impulshæmning Adskille fantasi og virkelighed Theory of mind Koordinerer sansninger, følelser og tanker Undertrykker forstyrrende tanker Hæmmer impulser fra amygdala Styrer adfærd implicit og eksplicit Finder løsninger på følelsesmæssige problemer

Manglende evne til at kunne regulere intensiteten af arousal og affekt er et alvorligt symptom hos børn udsat for omsorgssvigt, hvilket bl.a. betyder, at barnet mister muligheden for selvberoligelse.

Hvor er der udviklingsmuligheder? Personlighedsstruktur Traumatiseringsgrad Tilknytningsmønster/intersubjektivitet Omsorgspersonernes forældrekapacitet

At finde bølgen der bærer

Frontallapkorset

Frontallapkorset Struktur/rammesætning Rytmer Forudsigelighed Forberedelse Følelsesmæssig neutralitet

Følelsesmæssig neutralitet Personlig forankring Empatisk/Indlevende Ikke dømmende

Afstemning i den tredelte hjerne Afstemning på præfrontalt niveau: Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordan noget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelse og støtte gennem sproglig dialog. Afstemning på limbisk niveau: Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning. Afstemning på autonomt niveau: Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i ”grounding”, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner