Proteiner Aminosyrer

Proteintyper Proteintype Eksempler Funktion og/eller forekomst Strukturprotein Keratin Hud og negle

Spiralformet, fiberdannende protein. Rig på aminosyren cystein Spiralformet, fiberdannende protein. Rig på aminosyren cystein. Disulfidbindinger mellem S i to cysteinmolekyler og hydrogenbindinger internt i det enkelte molekyle

Proteintyper Proteintype Eksempler Funktion og/eller forekomst Strukturprotein Kollagen Elastin Sener Elastisk bindevæv

Kollagen er et fibrøst protein hvor polypeptidkæderne er arrangeret i lange fibre eller flader. Kollagen har en ret simpel aminosyresammensætning idet det hovedsageligt udgøres af glycin, alanin, prolin, lysin (modificeret efter indbygning til hydroxylysin) og hydroxyprolin. Aminosyren prolin hydroxyleres til hydroxylprolin af et enzym der kræver ascorbinsyre, dette forklarer hvorfor svær ascorbinsyremangel kan medføre sygdommen skørbug, collagenfibrene hænger ikke så godt sammen når prolin ikke hydroxyleres til hydroxyprolin.

Elastin (B) er det der gør vores hud blød og gør at den vender tilbage til normal udseende efter et tryk. Med alderen nedbrydes elastin og kollagentrækket giver rynkerne

Proteintyper Proteintype Eksampler Funktion og/eller forekomst Kontraktile proteiner Aktin Myosin Muskler

1. Ifølge "sliding filament theory" brydes bindingerne mellem aktin og myosin når ATP bindes til myosin efter at ADP+P er frigivet. Når ATP spaltes til ADP+P ændres konformationen af myosin, og nye broer kan dannes mellem aktin og myosin. Rigor mortis skylder netop, ATP i muskelcellen bliver nedbrudt, og bindingerne mellem aktin og myosin kan derfor ikke brydes.

Proteintyper Proteintyper Eksempler Funktion og/eller forekomst Enzymer DNA polymerase Amylase DNA replikation i cellekernen Fordøjelses- Enzym i spyt og tyndtarm

nobelprize.org/educational_games/medicine/dna/a/replication/replication_ani.html http://

Amylose, polysakkarid i stivelse Amylase spalter amylose i alfa 1,4 og 1,6 bindinger

Proteintyper Proteintyper Eksempler Funktion og/eller forekomst Transportprotein Hæmoglobin Ilt-transport i blodet

                                                                En prostetisk gruppe er en del af et proteinmolekyle, der ikke udgøres af aminosyrer. Det er oftest her proteinets funktion udføres Den globulære aminosyrekæde (der er fire i alt)

Proteintyper Proteintyper Eksempler Funktion og/eller forekomst Hormoner Insulin Regulerer blodsukkerkoncentrationen, dannes i bugspytkirtlen

InsulinUdskriv Andre navne: (Eng.: Insulin) Insulin er et peptidhormon som består af to peptidkæder (A- og B-kæden) som er forbundet af disulfidbindinger. A-kæden består af 21 aminosyrerester, medens B-kæden består af 30. Insulin syntetiseres i b -cellerne i pancreas i de Langerhanske øer, som en hel kæde, men inden sekretionen fraspaltes forbindelsespeptidet (som består af aminosyrerne 31-65) ved at aminosyreparene 64+65 og 31+32 fjernes således at forbindelsespeptidet (som nu er kommet til at hedde C-peptidet) kommer til at bestå af aminosyrene 33 -63 efter fraspaltningen. Hastigheden af sekretionen fra b -cellerne afhænger af glucosekoncentrationen i blodplasmaet, hvis denne kommer over den normale på ca. 5 mmol/l starter insulinsekretionen. Dette foregår ved at metabolismen af b -cellerne øges ved den forhøjede glucosekoncentration. Dette fører til højere koncentration af ATP hvilket igen er nødvendig for initieringen af exocytosen hvor vesikler med insulin fusionerer med cellemembranen og udstøder indholdet i blodet. Dette er første fase af insulinresponset. Derefter kommer anden fase af insulinsresponset som hovedsagelig stammer fra øget biosyntese af insulin. Glucose er ikke det eneste stof som kan initiere insulinsekretionen idet aminosyrer også er i stand til at gøre det, hvilket resulterer i at der efter et proteinholdigt måltid sker en øgning af proteinbiosyntesen. Af andre faktorer som er i stand til at øge insulinsekretionen kan nævnes: Fedtsyrer - specielt de langkædede, mave-tarm hormoner som gastrin og sekretin, acetylcholin samt sulfonylurea-forbindelser. Af faktorer som hæmmer sekretionen af insulin kan somatostatin, adrenalin og noradrenalin nævnes. Insulinet føres rundt i blodet i fri tilstand uden at være bundet til et carrierprotein, hvilket er almindeligt for mange andre stoffer som fx. glucose, aminosyrer og fedtsyrer. Insulin påvirker mål-vævene via specifikke receptorer som sidder på cellemembranernes yderside, efter de er bundet og receptorerne har signaleret til cellen at insulinet er bundet til receptoren trækkes insulin-receptor komplekset ind i cellen og insulinet fjernes ved at blive nedbrudt til frie aminosyrer af proteaser. Se også glucagon.

The process by which insulin is released from beta cells, in response to changes in blood glucose concentration, is a complex and interesting mechanism that illustrates the intricate nature of insulin regulation. Type 2 glucose transporters (GLUT2) mediate the entry of glucose into beta cells (see panel 2). As the raw fuel for glycolysis, the universal energy-producing pathway, glucose is phosphorylated by the rate-limiting enzyme glucokinase. This modified glucose becomes effectively trapped within the beta cells and is further metabolized to create ATP, the central energy molecule. The increased ATP:ADP ratio causes the ATP-gated potassium channels in the cellular membrane to close up, preventing potassium ions from being shunted across the cell membrane. The ensuing rise in positive charge inside the cell, due to the increased concentration of potassium ions, leads to depolarization of the cell. The net effect is the activation of voltage-gated calcium channels, which transport calcium ions into the cell. The brisk increase in intracellular calcium concentrations triggers export of the insulin-storing granules by a process known as exocytosis. The ultimate result is the export of insulin from beta cells and its diffusion into nearby blood vessels. Extensive vascular capacity of surrounding pancreatic islets ensures the prompt diffusion of insulin (and glucose) between beta cells and blood vessels.

                                                                         Insulin molecules circulate throughout the blood stream until they bind to their associated (insulin) receptors. The insulin receptors promote the uptake of glucose into various tissues that contain type 4 glucose transporters (GLUT4). Such tissues include skeletal muscles (which burn glucose for energy) and fat tissues (which convert glucose to triglycerides for storage). The initial binding of insulin to its receptor initiates a signal transduction cascade that communicates the message delivered by insulin: remove glucose from blood plasma (see panel 3). Among the wide array of cellular responses resulting from insulin ?activation,? the key step in glucose metabolism is the immediate activation and increased levels of GLUT4 glucose transporters. By the facilitative transport of glucose into the cells, the glucose transporters effectively remove glucose from the blood stream. Insulin binding results in changes in the activities and concentrations of intracellular enzymes such as GLUT4. These changes can last from minutes to hours. As important as insulin is to preventing too high of a blood glucose level, it is just as important that there not be too much insulin and hypoglycemia. As one step in monitoring insulin levels, the enzyme insulinase (found in the liver and kidneys) breaks down blood-circulating insulin resulting in a half-life of about six minutes for the hormone. This degradative process ensures that levels of circulating insulin are modulated and that blood glucose levels do not get dangerously low.

Mekanismerne ved faldende og stigende blodsukkerkoncetnration

Proteintyper Proteintyper Eksempler Funktion og/eller forekomst Beskyttelsespro-teiner Antistoffer (IgG, IgM o.s.v.) Binder sig til antigener i blodet

Proteintyper Proteintyper Eksempler Funktion og/eller forekomst Næringsprotein Kasein I mælk Ovalbumin I æg Gluten I hvede

Ved normal pH i mælk binder Calciumphosphat micellerne sammen, det gør at proteinet flyder i mælken. Hvis pH sænkes bindes Calciumphosphat og proteinet fælder ud