Tema 2: Om virksomhedens horisontale og vertikale grænser Forelæsning 4: De økonomiske grænser for virksomhedens størrelse og vækst

Dagsorden Forelæsning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

Økonomisk vs. Sociologisk perspektiv: Skift fra tema 1 til tema 2 Neoklassisk teori Aktør-orienteret: rationalitet Eksternt perspektiv fra branche-niveau Anonymiseret beskr. V=prod.funktion Tværsnits-analyse Contingency-teorien Strukturalistisk: tilpasning Internt perspektiv fra enkelte org.niveau Mere Detaljeret beskr. O=adaptiv enhed Tværsnits-analyse

Dagsorden Forelæsning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

En kort introduktion til neoklassisk teori Introduktion til udbuds-siden:faste vs. Variable omkostninger, totalomkostnings-kurven (TC), Marginalomkostkurven MC og Gennemsnitsomkostningskurven (ATC) Introduktion til efterspørgsels-siden: efterspørgselsloven, elasticitets-begrebet og marginalindtægts-kurven (MR) Profitmaksimeringsløsningen under forskellige markedsstrukturer (FK, M, MK, OK)

UDBUDSSIDEN Udledning af MC, ATC og AVC fra TC(x)-kurven Tavlen

EFTERSPØRGSELSSIDEN Introduktion af efterspørgselsloven, pris-elasticitet og MR-kurven Tavlen

Elasticitetsbegrebet Efterspørgselsloven fortæller virksomheden, at når den hæver prisen på sine varer, så må den regne med at miste afsætning Med elasticitets-begrebet søger man at give et mål for, hvor følsom afsætningen (den afsatte mængde) er, når prisen ændres Elasticiteten e = dq/q/dp/p Jo mere horisontal en efterspørgelskurve er, desto større elasticitet har den.

Introduktion af profitmaksimering ved fuldkommen konkurrence og Monopol Tavlen /

Forudsætninger for fuldkommen konkurrence Teorien bygger på flg forudsætninger: Produktet på markedet er homogent Antallet af sælgere er stort Afsætningskurvens elasticitet  uendelig Virksomhederne har perfekt information om efficiente teknologier, omkostnings- og afsætningsforhold Der er fri adgang til og exit fra branchen Virksomhederne profitmaksimerer: max profit = TR(q) – TC(q)

Markeds- eller branche-former: En oversigt Fuldkommen konkurrence Monopolistisk konkurrence Oligopol Duopol Monopol Pol= sælger (græsk)

Dagsorden Forelæsning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

Stordriftsfordele: Introduktion Economies of scale = stordriftsfordele = skalafordele Eksisterer, når en virksomhed opnår reduktioner i enhedsomkostningerne, når den øger fabrikationen af et bestemt produkt eller service ”Economies of scale” findes således på den faldende del af AC-kurven (dvs. der, hvor MC<AC). Economies of scale eller en faldende AC-kurve findes f.eks, når en virksomhed er i stand til at sprede sine faste omkostninger ud på et større og større antal producerede enheder (tænk blot på ”software”-producenten)

Den u-formede AC-kurve AC-kurven begynder at falde, når de faste omkostninger fordeles ud på en større og større prouceret mængde AC-kurven begynder at stige, når man nærmer sig kapacitets-grænsen U-formen implicerer, at der er omkostningsmæssige fordele ved meget små og meget store virsomheder Man kan entydigt fastlægge en virksomheds optimale størrelse L-formede omkostningskurve og Minimum efficient scale

Economies of scale findes i forskellige funktioner Produktion: spredning af faste omkostninger til maskiner, indlæring på flere producerede enheder Indkøb: store virksomheder kan ofte opnå store mængderabatter på sine indkøb af råvarer, halvfrabikata,etc. Reklame: store virksomheder har meget lavere reklameomkostninger per potentiel kunde end små virksomheder. Reklamer for varemærker forstærker denne effekt F&U: Normalt skal man foretage en større investering i sådanne udgifter, før de vil have nogen effekt. Derfor ser man ofte, at små virksomheder ikke har nogen F&U-udgifter

Den L-formede AC-kurve

Jack Welsch og minimum efficiency of scale JW er kendt fordi han formåede at vende General Electric fra en truende fallit til en af Amerikas mest succesfulde virksomheder. Da JW overtog GE i 1981 var det en konglomerat virksomhed, der var ekstremt inefficient Jack Welsch introducerede en meget hår kur til at vende udvikling, der gjorde at han fik tilnavnet ”Neutron Jack” En af hans vigtigste politikker var ideen, at GE skulle være nr. 1 eller 2 i alle de produktområder, som de var involveret i. Baggrunden herfor var, at det normalt kun var nr. 1 og 2, som havde stor nok omsætning til at nå ud på ”minimum efficiency of scale” (Fix, Close or Sell-sloganet)

Hvorfor bliver Jack Welsch betragtet som en af verdens bedste ledere

Minimum efficiency of Scale i Danfoss Da Jørgen Mads Clausen blev direktør for Danfoss i midten af 90’erne institutionaliserede han Welch’s ”Fix, Close or Sell”-reglen. I starten drejede det sig ikke om at være nr. 1 eller 2 i en branche, men blandt de ca. 5 største Denne politik har indebåret væsentlige reorganisering af hvilke produktområder Danfoss har satset på. F.eks er Sauer-Danfoss a/s dannet af Danfoss’ hydraulik-division (nr.5) og Sauer-Sundstrand A/S(nr.6) hvoraf begge ejer 38 pct . Sammenlægningen gav den største hydraulik-virksomhed i verden.

Lærings-kurven: Erfaringernes rolle i produktionen Hvor ”economies of scale” referer til fordelene ved at producere store mængder på et givent tidspunkt, så refererer erfaringskurven til fordelene ved at producere på basis af større erfaring, learning by doing eller know how. Armen Alchian observerede først fænomenet i produktionen af fly Læring indebærer mindre omkostninger, mere kvalitet og muligheden for lavere priser Fordelene ved læring måles ved, hvor meget de gnst omkostningerne (AC) falder, når den akkumulerede produktion fordobles Strategi: forsøg at producere så meget som muligt (også når der ikke er kunder til det) med henblik på at opnå omkostningsfordele i forhold til konkurrenterne

Læringskurven: Hvad sker der med AC, når den akkumulerede produktion fordobles ?

Economies of scope: et dansk eksempel Coloplast blev startet i 1957 på basis af et produkt, der skulle hjælpe stomi-patienter til en mere værdig tilværelse (sygehjælper Elise Hansen) Kernekompetencen, der især gjorde dette produkt konkurrencedygtigt var den anvendte type lim, som ikke skadede huden ved megen hyppig brug Coloplast’s efterfølgende udvikling kan i høj grad ses som et forsøg på at udnytte denne kernekompetence/economies of scope i en lang række nye produkter;: 1) kontinensprodukter 2) sår- og hudpleje og 3) brystproteser Se baggrunden for virksomheden på flg. Web-adresse: http://www.coloplast.dk/ECompany/DKMed/Homepage.nsf/(VIEWDOCSBYID)/F1BF282ADD82B82041256A860048DA4A

Economies of scale and scope Begreberne ”economies of scale” og ”economies of scope” bruges ofte af praktikere i flæng Virksomhedsledere refererer ofte til economies of scale og economies scope (også når de ikke eksisterer), når de forsøger at retfærdiggøre nye vækst-initiativer.

Dagsorden Forelæsning 4 Skiftet fra tema 1 til tema 2 Kort introduktion til neoklassisk teori Stordrifts- og samdriftsfordele Kritik af neoklassisk virksomhedsteori og alternative virksomhedsteorier

Kritik af den neoklassiske virksomhedsteori Profitmaksimerings-hypotesen er en urealistisk forudsætning: Kritik af profit-delen: Moderne aktieselskaber med spredt ejerskab har typisk andre målsætninger end profit, f.eks vækst-maksimering (Berle & Means, 1933) Kritik af maksimerings-delen: a) virksomheder har ikke perfekt information og kan ikke optimere i hver enkelt situation b) Man handler ikke på et ”case-by-case” grundlag, men følger bestemte handlings-regler som f.eks mark-up prisfastsættelse (Hall & Hitch, 1939)

Det klassiske forsvar af profitmaksimerings-teorien: Friedman og Machlup Man kan ikke vurdere en teori direkte via realismen af dens forudsætninger(direkte test), men kun via indirekte test, dvs. test af de prediktioner, som kan udledes af teorien Optimale handlingsmønstre behøver ikke kun at være fremkommet gennem bevidste kalkulationer, men kan ligesåvel være fremkommet gennem en naturlig udvælgelses-proces (kun de virksomheder, der handler ioverensstemmelse med profitmax-hypotesen overlever (markedsselektions-tesen) ”Som-om” tolkning af profitmaksimerings-hypotesen: erfarne forretningsfolk foretager ikke analytiske maksimerings-beregninger, men kan vurdere en situation på basis af intution/tavs viden (ad hoc-forsvaret illustreret med overhalings-eksemplet i N&S, p.93-4))

To tilsyneladende modstridende beslutnings-systemer Analytisk-logisk Uden nogen ”bias” Med indsats Eksplicit Abstrakt Præcise svar Proaktivt Bruger megen opmærksomhed Neoklassisk beslutningsteori Intuition: Med ”bias” Uden indsats Ikke-artikuleret Kontekstafhængigt Approximative svar Reaktivt Automatisk, økonomiserende Behavioralistisk/ evolutionær teori

Den økonomiske virksomhedsteoris udvikling: En oversigt 1890/1930: Etablering af den neoklassiske virksomhedsteori: Maksimering under forskellige markedsformer 1930: Indvendinger mod profitmaksimeringshypotesen(Berle & Means, 1933 og Hall & Hitch, 1939) 1950/1960: Behavioralismen (Cyert, March, Simon) 1960: Managerialismen (Baumol, 1959, Marris, 1964) 1970. Transaktionsomkostningsteorien og principal-agent teori (Coase,1937, Williamson, 1975, Jensen & Meckling,1976) 1980. Evolutionær virksomhedsteori (Nelson & Winter, 1982) 1980- Spilteorien bliver den moderne ”mainstream”-teori 1990. Ressourcebaseret virksomhedsteori (Penrose)

Den behavioralistiske virksomhedsteori (R.Cyert, J.G.March og H.Simon) Virksomheden er det primære forklaringsobjekt og anskues som: En politisk koalition (virksomhedens mål tages derfor ikke som eksogent givne, men noget som skal forklares) En adaptiv og lærende enhed: Virksomheden består af en række handlingsregler – standard operating procedures – som er løsninger på ”standard” problemer, som virksomheden historisk har været konfronteret med og fundet ”acceptable” løsninger på. En ”satisfierende” og ”begrænset rationel” enhed: Organisatorisk læring er problem-styret og initieres, når den ikke formår at leve op til sit aspirations-niveau. Organisatorisk læring er også ”biased”, idet søgning efter nye alternativer foregår i bestemte retninger (sti-afhængighed)

Baggrunden for evolutionær virksomheds- og branche-teori (Nelson & Winter, 1982) Evolutionær teori bygger videre på 3 bidrag: Behavioralistisk virksomhedsteori: udvider denne teori til også at omhandle, hvordan regler/rutiner ændres over tid (fra kortsigtet til langsigtet analyse) Machlup-Friedmans ad hoc forsvar af neoklassisk teori. Modsat disse søger N&W at opbygge en egentlig evolutionær teori og ikke blot bruge markeds-selektion som ad hoc forsvar for maksimerings-teorien Schumpeters dynamiske konkurrence-teori: konkurrence er ikke kun pris-konkurrence, men konkurrence om at introducere nye produkter, nye markeder, nye organisationsformer og nye produktions-processer (kreativ destruktion)

De tre mekanismer i evolutionær teori Nelson & Winter søger at finde analogier til: Arveligheds-mekanismen (kontinuiteten): I biologien er det generne, der viderefører viden om fitness. I virksomhedsteorien udpeges rutiner som det analoge begreb Variations-mekanismen: I biologien er det bl.a mutationer (fejlkodning af generne). I virksomhedsteorien udpeges ”innovationer” (skift i rutiner) som det analoge begreb Selektions-mekanismen: I biologien er det konkurrencen mellem arterne om overlevelse, mens det i virksomhedsteorien er konkurrencen (på et marked) mellem forskellige bundter af rutiner

Rutiner og kapabiliteter i organisationer En rutine er et repetitivt, koordineret aktivitets-mønster i en organisation Mængden af rutiner knyttet til bestemte omgivelser kaldes en organisations repetoire: jo mere stabile omgivelserne er desto mere veludviklet er organisationens repetoire Rutinerne udgør organisationens hukommelse Rutinerne i en organisation skaber en våbenhvile mellem dennes forskellige interessenter

Penrose’s resourcebaserede teori I I modsætning til neoklassisk teori ser Penrose virksomheden som en historisk entitet (endogent vækst-perspektiv) Virksomheden ses ikke som en produktionsfunktion, men som en produktiv enhed, der består af en række (materielle og immatrielle resourcer) Fra de forskellige resourcer kan man få et bredere eller smallere sæt af tjenesteydelser

Penrose’s resourcebaserede teori II Hvilke tjenesteydelser, som virksomheden kan få ud af dens ressourcer afhænger til ethvert tidspunkt af dens oparbejdede viden (kapabiliteter/organisationens færdigheder) Virksomhedens vækst bestemmes af, hvor hurtigt virksomheden er i stand til at frigøre nye ledelsesmæssige ressourcer ved at rutinisere tidligere opgaver og hermed frigøre nye ledelsesmæssige ressourcer til ny vækst Denne mekanisme bag virksomhedens vækst bygger på, at der er imperfekte faktormarkeder (”man kan ikke købe sig til ny vækst”)

Dagens økonom-vits "Economics is like red whine - you shouldn't smell it but drink it, but if you drink too much on one occasion, there is a risk for dizziness"