Hvad sker der med os, når vi dør? Problemet med mellemtilstanden

Indledning ”Opstandelsestro er ikke andet eller mere end gudstro, er aldrig fremtidstro, aldrig udødelighedshåb, aldrig gensynsforventninger – alt det er jo bare forsøg på at indrette sig lidt hyggeligt i en ellers uhyggelig tilværelse – men opstandelsestro er blot det at tage livet af Guds hånd som den, der ved, at den skyldige, den gældsbundne i det højeste kan håbe på barmhjertighed” (Lindhardt, Det evige liv, s. 17f). Niels Henrik Gregersen:”Den sidste Dom”. DTT 1996 s. 161-187. Johannes Værge, Efter døden. En bog om det evige liv. Anis 2008

Kødets opstandelse og det evige liv ”Og jeg så en ny himmel og en ny jord … Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal bo hos dem” (Åb 21,1-3). ”Verdens genfødelse” (Matt 19,28) ”Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning” (Rom 8,22f).

I forhold til andre opfattelser af, hvad der sker med de døde N.T. Wright, The Resurrection of the Son of God, 2003. En ældre opfattelse (Homer, de store tragedieforfattere osv.) Den yngre opfattelse (Platon osv.) Fælles: døden kan ikke ophæves ”Da de hørte om dødes opstandelse, spottede nogle” (ApG 17,32). ”Gud kan ikke gøre afskyelige ting, ej heller noget, der er imod naturen” (Kelsos) Et håb på dødens præmisser

Ikke bare et liv efter døden, men et liv efter livet efter døden N.T. Wright, Surprised by Hope: Rethinking Heaven, the Resurrection, and the Mission of the Church 2008 Det vestlige antropocentriske perspektiv Det østelige kosmiske perspektiv ”I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren” (1 Kor 15,58). ”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt” (Fil 3,20ff).

Forvandling ”Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft. Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme” (1 Kor 15,42ff).

Mellemtilstanden

Katolsk teologi og fromhed Dantes guddommelige kommedie Requiem Dies iræ Rex tremendae En dobbelt dom: ved Kristi genkomst og ved døden (den partikulære dom) 1) fortabelse, helvede 2) herlighed, himmelen, den salige skuen af Gud (visio beatifica) 3) skærsilden

Ingemann og Martensen Ingemann,Tankebrev fra en afdød ”Den store mester kommer” Han kender tegn og mærke på klarheds gennembrud, når sølvstoffets ædle indre af ertsen lutrer sig ud. Martensen: ”et forsat Udviklingens Rige”, hvor ”sjælene skal beredes og modnes til den yderste Dom”. ”et Inderlighedens Rige, den stille Selvbesindelses og Selvfordybelses Rige, et Erindringens Rige i den fulde Betydning af ordet, i den Betydning, at Sjælen her gaaer ind i sit eget Indre”.

Prenter Skabelse og genløsning s. 606-617 Opgøret med den katolske tale om dobbelt dom Dommen ved Kristi genkomst Fordi han er vores retfærdighed

Døden (og mellemtilstanden) en søvn? Luther Hvilen indtil opstandelsens morgen ”Denne forestilling er ingen løsning, da den indebærer en forestilling om evighedens ’tidløshed’, som synes at udelukke et virkeligt forhold mellem den evige Gud og Hans i tiden skabte verden” (s. 612). ”Sie (de døde) wohnen für das allgemeine evangelische Bewusstsein irgendwo an einem ’Styx’” (613).

Fællesskab mellem levende og døde ”Vi beder Kristus om ikke at slippe dem, men stadig tage dem sammen med os ind i sit evige offer indtil genkomsten” (612). ”Vi ihukommer deres forbøn” (s. 612). ”Om helgendyrkelsen lærer de, at ihukommelsen af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger i overensstemmelse med vort kald” (CA 21). I Kristus ”…da er de helliges samfund det eneste fællesskab, for hvilket døden ikke kan sætte nogen grænse” (613).

De døde har endnu ikke del i den himmelske salighed ”Såfremt de døde først ved dommen og i kraft af frikendelsesordet fra Kristus træder over i det evige liv, kan dødsøjeblikket som sådant ikke være indgangen til ’evigheden’. Og dermed er sagt, at de døde indtil dommen står under Guds herredømme, men at de ikke før dommen har del i Guds evighed” (612,9ff). ”Helgenerne ’på den anden side’ er sammen med os en kirke i venten på opstandelsen. De tilhører ikke ’den triumferende kirke’. Den bliver først synlig ved Herrens genkomst. Men de tilhører en biende kirke, som er ét med den stridende kirke her på jorden, i det samme takkens og bønnens offer, frembåret for os af den opstandne Kristus” (615,3ff).

Paulus ”Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. Men hvis fortsat liv på jorden betyder frugt af mit arbejde, så ved jeg ikke, hvad jeg helst vil. Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer” (Fil 1,21ff). ”Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej” (2 Kor 5,8f). Farisæerne og deres tro på en mellemtilstand ”de siger, at der hverken er nogen opstandelse eller nogen engel eller ånd, men farisæerne hævder begge dele” (ApG 23,8). ”Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over døde og levende” (Rom 14,9)

Håbets ”allerede” – opfyldelsen i Kristus ”Lovet være du, hellige Gud og Fader, fordi du friede os ud af mørkets magt og førte os over i din elskede Søns rige. Vi ihukommer med taksigelse hans bitre lidelse og død, hans sejrrige opstandelse og himmelfart og forventer hans komme i herlighed”.

Enheden med Kristus ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig” (Gal 2,20). ”Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed” (Kol 3,4). ”Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus” (Ef 2,4ff).

Johannesevangeliet 5,24: ”Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet”. 6,39: ”Og hans vilje er, at enhver som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” 6,54: ”Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” 6,68: ”Du har det evige livs ord”. 8,50: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.” 10,27: ”Mine får hører mig røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.” 11,25f: ”Jeg er opstandelsen og livet; den som tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det…” 17,2f: ”… for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt Jesus Kristus.”

”Martha sagde til Jesus: »Herre, havde du været her, var min bror ikke død. …Jesus sagde til hende: »Din bror skal opstå.« Martha sagde til ham: »Ja, jeg ved, at han skal opstå ved opstandelsen på den yderste dag.« Jesus sagde til hende: »Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?«” (11,21ff)