Byen og det moderne liv Storbyen blev samlingsstedet for den nye industri, den øgede handel og det moderne liv. De nye økonomier sugede arbejdskraft og varer til sig. Befolkningstallet i byen voksede hastigt. Røgen væltede ud af skorstene, sporvogne bandt de nye bydele sammen, de første lysreklamer blev tændt og forlystelseslivet eksploderede. Kunstnere, politikere, handelsfolk og lærde søgte mod byen. Byen blev en smeltedigel for nye strømninger i tiden, og livet i den blev synonym med det moderne liv. Storbyens vækst havde også en slagside. Mange arbejderes lønninger var ringe og deres boligforhold elendige. Lysreklamer set fra Rådhuspladsen, 1925 Byen og fabrikken Byens systemer Det moderne liv

Industrien og fabrikkerne satte stort præg på udviklingen af storbyen. Byen og fabrikken Industrien og fabrikkerne satte stort præg på udviklingen af storbyen. Omkring år 1900 lå fabrikkerne stadig tæt på centrum, og overalt i byerne kunne ses rygende skorstene. Nye bydele opstod for at sikre boliger til arbejderne. Industriens behov for gode transportforhold betød, at en ny rationel byplanlægning blev nødvendig. De nye bykvarterer formede sig derfor anderledes stringente og symmetriske, ofte omkring en central trafikåre. Omkring 1900 var arbejderboligerne af ringe standard. Dårlige sanitære forhold var årsag til epidemiske sygdomme som fx tuberkulose. Arbejderbevægelsen dannede byggeforeninger, der skulle bygge bedre boliger til arbejder-klassen. Det førte til bedre byggerier, selvom de ikke altid var så billige som ønskeligt. Carslbergs arbejderboliger, også kaldet kartoffelrækkerne. I dag er de attraktive liebhaverboliger, men i 1900 var de kummerlige boliger med flere familier i hvert hus. Familiehuse bygget af Valby og omegns byggeforening. Foreningen blev grundlagt af bryggeriarbejdere ved Carlsberg i 1898

Industriens billeder Omkring 1890 dukker malerier af dansk industri op som en ny kunstnerisk genre. Flere virksomheder som F.L. Smidth og Carlsberg hyrede kunstnere for at male portrætter af ledelsen og afbilde deres fabrikker. P.S. Krøyer, Fra jernstøberiet på B&W, 1885 Laurits Tuxen, F. L. Smidth maskinhal, 1911. Kunsnteren, der havde malet kongelige over hele Europa, blev hyret af F. L. Smidth Magnus Bengtsson, Tre Smede, 1912. Kunstneren var i 1911 blevet berømt for illustrationer til Vilhelm Bergstrøms digtsamling Stempler og Hjul, 1911. Hans illustrationer inspirerede brygger Carl Jacobsen, der hyrede ham for en årrække til at male ved Carlsberg.

Byens Systemer At få storbyen til at fungere krævede gode transportforhold, sikre forsyningssystemer og bortskaffelse af affald og spildevand. Omkring år 1900 ofrede man store summer på at udbygge infrastrukturerne i København. Med udbygningen af systemerne kom også elektrisk gadebelysning, lysreklamer og vandkunst. Der kom rindende vand i husene og de første WC’er blev installeret. København fik sit første gasværk i 1857, men systemet blev først for alvor udbygget efter 1890. I 1900 var bygas almindelig. Københavns første elværk blev sat i drift i 1892. I 1925 havde 90% af københavnerne elektrisk lys. Første renovationsselskab etableredes i 1898. I 1925 begyndte leveringen af fjernvarme. Arbejdere ved Københavns Belysningsvæsen lægger gasrør på Nørrebro, 1910. Arbejderne i hullet bærer gasmasker i tilfælde af utætheder i rørene.

Det moderne liv Mange fik mere fritid og flere penge mellem hænderne. Det betød, at forlystelsessteder som teatre, varieteer og værtshuse blomstrede op. Siden 1904 kom biograferne til og i 20’erne jazzklubber og dansesteder. Nye, og mere frigjorte, kvindeidealer dukkede op. Kvinderne smed korsettet og iførte sig mere afslappede gevandter. Paris var forbilledet med sine caféer, forlystelsessteder og dekadente bohemeliv. Nye trends udgik i årene omkring 1900 fra Paris. Da jazzen spredte sig i Europa, var det med udgangspunkt i Paris. I 1920’erne kom der fart på økonomien. I byerne kom der flere biler, busser, sporvogne og cykler. Jazzen spredte ny rytme til ungdommen, og underholdningsindustrien blomstrede som aldrig før. Tiden blev derfor kaldet ”De brølende tyvere”. Toulouse Lautrec, Cancan dansere i Paris, 1895. Jazzdansen Charleston bredte sig som et modefænomen i 20’erne

Garconne pigerne I 1920’erne så verden en ny kvindetype, nemlig ’garconnepigen’. De kvindelige former skjultes, kjolen blev kortere, støvler erstattes af sko og frem for alt blev håret klippet kort. De nye kvinder begyndte også at gå ud i nattelivet. Garconnepiger, 1925. Udtrykket kommer af Victor Marguerittes roman La Garconne, fra 1922. Hovedpersonen i romanen er en ung pige, der insisterer på sin ret til at gøre som mændene. Æske til hårklipper af mærket Bubikopf. Bubikopf var en tysk betegnelse for den karakteristiske korthårsfrisure, der kendetegnede garconnepigen.

Jazz Jazz’en spredte sig fra sorte miljøer i USA’s sydstater til spillesaloner i Chicago og New York omkring 1915. I Europa fik jazz’en først fodfæste i Paris. Fra 1923 spredte jazz’en sig bl.a. gennem en populær sang og dans kaldet Charleston. To citater om jazz: ”Jazz (amerik. c: Bulder), …, J-bands stammer fra negermusikken og har en barbarisk Sammensætning, der ofte efterligner Dyrebrøl, …” Store Nordiske Konversations-Leksikon, 1924 ” [Jazz er] …Tidens, Arbejdets, Teknikkens og Maskinernes Rytme. Den er det hastige, hurtige, kæmpende, pulserende Bylivs Musik – og i Byen hører den til -: der er Gadelarm og Automobilstøj i den – og der er dybt i dens Kærne de store Byers knugende Stemning: spleen’en.” C.E.Hansen, Jazz. Tidens Toner – tidens Rytmer, 1929 Reklameplakat for jazzklub i Paris 1925. I baggrunden figurerer Josephine Baker, der i 1926 chokerede verden ved at optræde kun iført bananskørt.

Josephine Baker Jazz-sangerinden Josephine Baker blev kendt verden over, da hun i 1926 optrådte i Paris, kun iført et skørt af bananer. Det vakte både stor forargelse, og vild begejstring. Da hun i 1928 ankom til København, forsøgte mange forgæves at stoppe hendes optræden. Arkitekten og anmelderen Poul Henningsen – kendt som PH – var blandt de få begejstrede. I en lang artikel i Politiken forsvarer PH Josephine Baker som en repræsentant for en sand naturlighed i et ellers opstyltet samfund. "Hvis naturlighed kunne læres, ville mødrene sende deres unge piger til Josephine Baker”, skrev han. Josephine Bakers optræden var overalt i verden årsag til lignende debatter, der handlede om sortes og kvinders frigørelse. Hun blev et kærkomment indslag for samfundsrevsere og provokatører, og inspiration for en ny generation af kvinder, som satte seksuel frigørelse på dagsordenen. Josephine Baker danser Charleston, 1926. Hans Bendix, Hjem fra skole, 1928