Dansk Mælkeproduktion

Stalden Staldsystemer Malkning Ældre bindestald, med mulighed for græs om sommeren Dybstrøelsesstald Sengebåsestald. 88% af køerne opstaldes i løsdrift med sengebåse. 7% opstaldes i med dybstrøelse. Rørmalkeanlæg Sildebensstald- 30 grader eller 50/60 grader Parallel malkestald AMS (Malkerobotter) Karrusel Tandem- malkestald Ca. 800 af 5000 malkebesætninger benytter i dag AMS systemerne. Den tætte kontakt med dyrene forsvinder da computerne overtager overvågningen af mælkekvaliteten.

Tekniske hjælpemidler Stalden Tekniske hjælpemidler Indretning af stalden Ca. 800 af 5000 malkebesætninger benytter i dag AMS systemerne. Den tætte kontakt med dyrene forsvinder da computerne overtager overvågningen af mælkekvaliteten. - Produktionssystemet er baseret på krav til dyrenes velfærd. - En glad/sund ko - højere ydelse, længere levetid. - Indretning af sengebåse skal svare til køernes størrelse. Tryksår eller hudafskrabninger tyder på forkerte mål i bl.a. sengebåse. - Rene og hygiejniske båse højner mælkekvaliteten, formindsker risikoen for yverbetændelse.

Køer på græs Cirka 33 procent af samtlige køer er på græs. Cirka 5 procent af besætningerne lukker køerne på græs dag og nat. Cirka 30 procent af besætningerne bruger dagafgræsning til køerne. Køer på græs (år 2009) Knap 1 procent af besætningerne bruger natafgræsning til køerne. Cirka 70 procent af besætningerne lukker ikke deres køer på græs om sommeren.

Strukturudvikling (antal køer pr. bedrift) I år 2009 i Danmark er der ca. 4000 kvægbesætninger. I 1995 var der ca. 14.000 kvægbesætninger. Dengang havde man i gennemsnit 50 køer i sin besætning. I dag er gennemsnittet på ca. 135 køer. Det vil sige at en besætning i dag levere ca. 3,5 gange så meget mælk til mejeriet end en besætning i 1995 gjorde.

Mælk Ydelse pr. ko Mælkepris Bestemmes af køernes gener. Der avles mod en højtydende ko, med godt helbred og god reproduktion. Ydelsen svinger fra race til race. Tunge racer, SDM/RDM, yder højere end jersey, men bl.a. fedtprocenten i jersey mælk er højere end hos de tunge racer. Den gennemsnitlige mælkepris lå i 2010 på 2,26kr. pr. kg. Men i udgangen af 2010 lå den på 2,41kr pr. kg. Man forventer at det er den samme pris i 2011.

Race fordeling de 3 mest almindelige SDM sortbroget dansk malkerace RDM Rød dansk malkerace Andel: 69% Udbredelse: Hele landet Oprindelse: Holland, Nordtyskland og Vestjylland. Skulderhøjde: Ca. 145cm Vægt: Op til 700kg Daglig ydelse: Ca. 26L Fedtprocent i mælken: 4,1 % Andel: 9,7 % Udbredelse: Flest i Sjælland Oprindelse: Danmark Skulderhøjde: Ca. 141 cm Vægt: Op til 700kg Daglig ydelse: Ca. 26L Fedtprocent i mælken: 4,2 %

Race fordeling de 3 mest almindelige DJ Dansk Jersey Andel: 12,5 % Udbredelse: Flest på Fyn og Sjælland Oprindelse: Øen Jersey i Den Engelske Kanal Skulderhøjde: Ca. 125 cm Vægt: Omkring 450 kg Daglig ydelse: Ca. 17 L Fedtprocent i mælken: 6,1%

Kvote system Mælkekvoten blev indført i EU i 1984. Hver kvægbedrift har en besætningskvote. Hvis man overskrider kvoten, altså levere for meget mælk, skal man betale en strafafgift. Man forventer at kvoten ophører i år 2015. I afslutningen år 2010 lå prisen på mælkekvote et sted mellem 2,28 og 2,32 kr. pr. kg kvote.

Økologiske/konventionelle bedrifter Ca. 10 % af mælkeproduktionen er økologisk. Køerne fodres økologisk og skal have adgang til motion. Der er specielle krav med hensyn til fravænning, fodring af kalve osv. som skal overholdes. Øko- besætninger har ca. 20 køer mere end konventionelle og levere ca. 1500 kg mindre pr. årsko.