Er der en udkant i Danmark? Befolkningsudvikling, pendling og beskæftigelse i Region Sjælland V/Martin Stryhn Koch, Analytiker, Oxford Research Tirsdag d. 4. januar 2014

Indhold Udkantsbegrebet og teorier om regional udvikling Erhvervsudvikling og urbanisering Boligpriser Befolkningsudvikling – Befolkningstilvækst i byerne Flytninger – hvorfor flytter folk? Pendling mellem regionerne og pendlingstypologi Uddannelsesniveau Arbejdspladser og beskæftigelse

Hvordan kan udkant forstås? Udkant findes ikke i Danmark Set i et internationalt perspektiv (fx Sverige, Norge og Finland) Korte afstande til fx universitetsby og lufthavne Periferi i Danmark, men europæisk sammenhæng en del af de inderste ringe Forskellige definitioner af udkant I nogets udkant fx skovens eller byens Yderområde eller periferi Afsides liggende sted Et geografisk område, der ligger længst fra centrum Hvor er centrum på Sjælland? Er centrum/udkant bestemt af lokalisering og fysisk afstand? (det absolutte rum) Er centrum/udkant bestemt af den tidsmæssige afstand? (det relationelle rum) Eller er centrum/udkast bestemt af både det rumlig, det social og det historiske? (det relationelle rum) – København som ”centrum” 10 debatpunkt om erhvervsudvikling i yderområderne: argument fra Henrik Toft Jensen og Viggo Plum med det formål at skabe debat

Kan Vestegnen betragtes som udkant? Vestegnen (den københavnske vestegn) Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Vallensbæk kommuner I ”udkanten” af Storkøbenhavn og Region Hovedstaden (adm. region) Mange industriarbejdspladser på Vestegnen efter Anden verdenskrig Fremstillingsindustriarbejdspladser er nu flyttet ud af landet Lavere uddannelsesniveau og få forsknings- og uddannelsesinstitutioner Sammenlignet med det øvrige Region Hovedstaden Tendens til flere ældre, færre unge og færre børnefamilier på Vestegnen Mange af de borgere, der er en del af de store årgange, som flyttede ud på Vestegnen i 1960’erne og 1970’erne, er, hvis de ikke allerede er blevet det, på vej til at blive pensionister Udfordringer med sundhed og image Relativt set I 2011 (gældende for vestegnskommunerne foruden Rødovre) 213.000 indbyggere, 140.000 arbejdspladser og 109.000 personer i arbejdsstyrken Industrien flyttede ud af København til bl.a. Vestegnen Nye store erhvervsområder fra 1960’erne og 1970’erne - arbejdskraften flyttede med Der er markant færre med en videregående uddannelse, større andel med en erhvervsuddannelse, en mindre andel har en gymnasial uddannelse og langt flere har kun har grundskole som højeste gennemførte uddannelse (Vestegnssamarbejdet 2010a: 3) Vestegnen har en relativt set højere andel arbejdssteder inden for bygge og anlæg, handel og transport sammenlignet med Region Hovedstaden og landet som helhed (Vestegnssamarbejdet 2010a: 55)

Divergens eller konvergens? Divergensteori – Gunnar Myrdal, Sverige Tendens til at forskelle mellem rige og fattige regioner øges – mellem lande og indenfor samme land Flytninger forstærker forskellene - oftere at uddannede og værdiskabende dele af befolkningen flytter Kapitalen flytter til områder med tilflytning - vækst i efterspørgsel  profitmuligheder Nye virksomheder  nye arbejdspladser  stigende kommunale skatteindtægter Nedlæggelse af arbejdspladser (og fraflytninger) medfører lavere skatteindtægter  højere skatteprocent (og kommunal udligning) Staten må modvirke divergens ved regionale udviklingspolitikker (Inspireret af Milton Keynes) Neoklassisk ligevægtsteori (konvergens) – Walter Isard, USA Regionale uligheder vil udjævnes over tid - konvergens mellem de forskelle regioner Forudsætning: Kapital og arbejdskræft kan flytte derhen, hvor udbyttet er størst En del af kapitalen vil flytte til regioner med lavere lønninger  højere profitter Staten skal ikke føre regionale udviklingspolitikker, da det vil føre til forvridninger i markedsmekanismerne. Staten skal kun sørge for transport og uddannelse

Nedgang i landbrugs- og industribeskæftigelsen i Danmark Økonomiske omstrukturering, erhvervsudvikling og globaliseringen har medført udflytning af fremstillingsindustriarbejdspladser til andre lande Særligt landdistrikterne (yderområderne) er blevet ramt, da der opstår flere nye typer arbejdspladser i de større byer I 1960 var 18 pct. beskæftiget i landbrugserhvervene. I 2007 var andelen faldet til 3. pct. Landbruget beskæftiger max. 40.000 personer (Tanvig 2012: 11) Der bor lidt over 700.000 i landdistrikterne (Statistikbanken 2013). I dag er der under 300.000 industribeskæftigede i Danmark (nov. 2011) Et fald på ca. 65.000 industribeskæftigede fra nov. 2008-nov. 2011 Faldet er en del af en trend på over 30 år Prognoserne peger på at faldet fortsætter En stor del af de, der bor i landdistrikterne er således beskæftiget inden for andre sektorer I 1948 arbejdede 23 pct. af de beskæftigede danskere i de primære erhverv, dvs. landbrug, fiskeri og råstofudvinding (Danmarks Statistik 2008: 9).

Historisk vandring fra land til by, særligt markant efter 2 Historisk vandring fra land til by, særligt markant efter 2. Verdenskrig Fortsat generel tendens til, at flere bor i byerne, både små og store byer, frem for på landet – på verdensplan og i Danmark I Region Sjælland er befolkningstallet i byerne i perioden 2007-2012 vokset med 2 pct., mens befolkningstallet i landdistrikterne er faldet med knap 7 pct. I de større byer med mere end 5.000 indbyggere har der været en vækst i befolkningstallet på 2,3 pct. (Region Sjælland) Befolkningstallet falder i yderområdekommunerne på Sjælland dvs. de kommuner, der ligger længst fra København Store forskydninger i erhvervsstrukturen. Industrialiseringen og opsvinget inden for handel, håndværk og servicefag bidrog til kraftig vækst i befolkningen i byområderne i 1970’erne. Landbrugets mekanisering samt industriens og den offentlige sektors stigende efterspørgsel efter arbejdskraft satte fart i afvandringen fra landdistrikterne (Danmarks Statistik 2008: 5). Perioder med tendenser til vandring fra by til land, da dele af fremstillingsindustrien flyttede fra de større byer til mere tyndt befolkede egne i fra 1970-1990 (Tanvig 2012: 11-12).

Befolkningsvækst i byerne uanset bystørrelse Generelt er der en tendens til, at flere bor i byerne – små som store byer – frem for på landet. Det samlede befolkningstal i byerne i Region Sjælland er vokset med knap 13.000 (+2,0 pct.) fra 2007-2012, mens der er et fald i befolkningstallet i landdistrikterne på mere end 11.250 (-6,7 pct.).. De større byer, dvs. byer med mere end 5.000 indbyggere, har samlet set fået knap 9.000 ekstra indbyggere (+2,3 pct.). Ringsted, Roskilde og Holbæk er de af de større byer, der er vokset mest, mens Nakskov, Korsør og Nykøbing Falster modsat har oplevet de største fald i befolkningstallet.

Befolkningsudvikling i byer med over 5 Befolkningsudvikling i byer med over 5.000 indbyggere, Region Sjælland, 2007-2012 Neder Vindinge er i dag er en bydel i Vordingborg, men som til og med 2009 var en selvstændig by med ca. 2.200 indbyggere. Netop ”sammensmeltningen” af Neder Vindinge og Vordingborg er årsagen til, at Vordingborg siden 2007 er den af byerne i Region Sjælland med mere end 5.000 indbyggere, der er vokset relativt mest (+ 30,1 pct.), jf. Tabel 4. ”Renses” for Neder Vindinges indlemmelse i Vordingborg er befolkningstallet fra 2007 til 2012 i det ”oprindelige” Vordingborg kun steget med ca. 5,5 pct. med ca. 500 indbyggere. Af andre eksempler på indlemmelser af mindre byer i større byer, der giver en særlig stor stigning i befolkningstallet er Tjebberups indlemmelse i Holbæk henover 2009-2010. Ses bort fra Tjebberup er befolkningstallet fra 2007 til 2012 steget med 2,8 pct., og ikke 4,6 pct.

Boligpriser Samlet stigning i boligpriser på landsplan (Faldt i september 2013 – efter en periode med stigende priser) Store regionale forskelle Stigningen er særligt trukket af Hovedstaden (København, Frederiksberg, Gentofte), Nordsjællandske kommuner (fx Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm) og andre større byer (Aarhus) Prognoser: boligpriserne vil samlet set stige svagt – især trukket af udviklingen omkring de store byer (Kilde: Diverse cheføkonomer) http://www.business.dk/bolig/afstanden-mellem-boligpriser-paa-landet-og-i-byen-er-historisk-stor

Gennemsnitligt prisfald på boliger i Danmark - ifølge boliga Gennemsnitligt prisfald på boliger i Danmark - ifølge boliga.dk (29-1-2014) Kommune Antal til salg %-fald 1 Lolland (Region Sj.) 937 -9,7% 2 Guldborgsund (Region Sj.) 1.525 -8,0% 3 Vordingborg (Region Sj.) 1.007 -7,6% 4 Odsherred (Region Sj.) 1.187 5 Samsø 143 -7,3% 6 Fakse (Region Sj.) 520 -7,2% 7 Holbæk (Region Sj.) 1.104 -6,8% 8 Langeland 643 -6,3% 9 Kalundborg (Region Sj.) 1.219 -6,2% 10 Nyborg 371 11 Sorø (Region Sj.) 442 -6,0% 12 Lemvig 547 13 Faaborg-Midtfyn 967 -5,6% 14 Aabenraa 780 15 Læsø 259 http://www.boliga.dk/top10.aspx http://www.boliga.dk/boligpriser/ Liggetider pr. kommune  KommuneAntal til salgLiggetid 1Læsø260771 dage 2Samsø143758 dage 3Fanø253705 dage 4Lolland967658 dage 5Lemvig549598 dage 6Stevns384584 dage 7Struer554545 dage 8Guldborgsund1548540 dage 9Odder557523 dage 10Aabenraa785508 dage 11Vesthimmerlands1021507 dage 12Langeland648505 dage 13Varde1477505 dage 14Mariagerfjord1008504 dage 15Fakse526499 dage

Befolkningsudviklingen i kommunerne på Sjælland Bornholm og Christiansø er begge faldet i befolkningstallet det seneste år og de seneste fem år. Halsnæs, Frederikssund, Fredensborg og Helsingør har oplevet mindre fald i befolkningstallet det seneste år. Længst fra København i Region Hovedstaden. Halsnæs har ”kun” oplevet en befolkningstilvækst på 12 borgere de seneste 5 år. De øvrige er steget med hhv. 154, 420 og 949 borgere over de seneste fem år. København (14.205 på 1 år, +65.000 på 5 år) og Frederiksberg (knap 2.000 på 1 år, og knap 10.000 på 5 år) samt kommunerne tæt på de to kommuner oplevet stor befolkningstilvækst.

Befolkningsudvikling – afstanden til København påvirker befolkningstallet Sorteret efter det seneste fald i befolkning i den enkelte kommune, fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2013 En kommune der har haft en svagere stigningsprocent end en anden over hele perioden fra 2. kvartal 2008 til 2. kvartal 2013 kan således godt stå over én med en højere. Jo længere væk kommune ligger fra København desto længere tid siden er det kommunen har oplevet en befolkningstilvækst. I det følgende ser vi på komponenterne det er sammensat af. Kilde: DST og egne beregninger.

Befolkningstilvækst, fødselsoverskud, nettotilflyttede, nettoindvandrede i kommunerne i Region Sjælland, 2008K3-2013K2 Et negativt fødselsoverskud eller fødselsunderskud betyder, at der fødes færre børn end, der dør borgere = en befolkningssammensætning med mange ældre borgere. Roskilde, Køge og Ringsted har relativt stor nettotilflytning. Kalundborg, Guldborgsund og Lolland har oplevet samlet negativ flyttebalance. Kilde: DST og egne beregninger.

De unge mellem 20-24 år flytter fortsat i stor stil til Region Hovedstaden tættere på byen og uddannelse. Færre mellem 0-14 år og færre mellem særligt 30-34 år flytter fra Region H til Region Sj.

Mange unge flytter fortsat til Region Hovedstaden – samlet en begrænset stigning I 2006 flyttede 13.862 personer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. I 2012 flyttede 15.488 personer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden – en begrænset stigning. Overvejende unge 20-24 år, der flytter fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Mange af disse flytter for at bo nær deres uddannelsessted og helst så centralt som muligt. 

Et betydeligt fald i flytninger fra Region Hovedstaden til Region Sjælland I 2006 flyttede 18.640 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjælland. I 2012 flyttede 14.418 personer fra Region Hovedstaden til Region Sjælland – et betydeligt fald Større aldersspredning på de personer, der flytter fra Region Hovedstaden til Region Sjælland: For aldersgrupperne: 0 – 9 år et fald på 1.400 personer eller næsten 50 pct. For aldersgruppen: 25 – 35 år et fald på ca. 1.900 personer eller godt 35 pct.

Far, mor og børn bliver boende i Region Hovedstaden Det store fald i flytningerne fra Region Hovedstaden til Region Sjælland skyldes, at far, mor og børn i et mindre omfang flytter fra Region Hovedstaden. Når de har afsluttet deres uddannelse og når andet barn er på vej eller kommet. De bliver nu i Region Hovedstaden. Der kan være forskellige forklaringer på dette:  Der er bygget mange nye og moderne boliger i hovedstaden, der gør det attraktivt at blive boende. Livet i storbyen er attraktivt med byens cafeer, bylivet og de mange valgmuligheder. De unge familier, der sidder i andelsboliger eller ejerlejligheder er teknisk insolvente, de kan ikke sælge til en pris, der er ligeså høj, som deres gæld i boligen. Faldet i antal arbejdspladser i Region Hovedstaden er meget lille.

Hvorfor flytter folk? Uddannelse – den største mobilitet finder sted ved start og slut på uddannelse Karriere og beskæftigelse – nyt job kan være årsag til at flytte, men i mange tilfælde flytter folk før de søger job Vækstregioner er særligt attraktive for folk med højere uddannelse og faglige kvalifikationer (har bedre råd til de højere leveomkostninger) Flytninger til yderområder, at job oftere betyder relativt mindre Pendling er en løsning Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Ønsker om ændrede/forberede boliger/nabolag eller ny livsstil Ønsker om billigere boliger – income-transfer Ønsker om at vende tilbage til fødested – dvs. tilbageflyttere SBI 2010 Yderområder og deres til- og fraflytning

Nov. 2011 betegnes af Danmarks Statistik som 2012 Nov. 2011 betegnes af Danmarks Statistik som 2012. De sidste nye registerdata.

Natbefolkning, indpendling, udpendling, dagbefolkning i kommunerne i Region Sjælland, nov. 2011 Ingen kommuner i Region Sj. havde ved sidste registerdataoptælling i nov. 2011 flere indpendlere end udpendlere. Roskilde og Køge har flest indpendlere, en stor dagsbefolkning (folk der arbejder i kommunen) og relativt mange, der både bor og arbejder i samme kommune. Roskilde og Køge har et sygehus. Balance i Roskilde og Køge Næstved, Slagelse, Holbæk og Guldborgsund har også sygehuse.

Pendlingstypologi (a) Tiltrækningskommuner Roskilde og Køge kommuner har mange ind- og udpendlere. Da begge kommuner også har en relativt stor dagsbefolkning, er de i stedet sat under kategorien tiltrækningskommuner. Denne type kommuner tiltrækker relativt mange indpendlere til arbejdspladser i kommunen. I Region Sjælland kan følgende to kommuner siges at være tiltrækningskommuner: Roskilde og Køge kommuner Selvforsynende kommuner De selvforsynende kommuner er kendetegnet ved i høj grad at være selvforsynet med den arbejdskraft som kommunens arbejdspladser skal bruge dvs., at arbejdskraften typisk bor i kommunen. Det giver en relativ lille andel ind- og udpendlere. De selvforsynende kommuner i Region Sjælland er: Lolland, Guldborgsund, Odsherred, Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Slagelse og Holbæk Kommuner.

Pendlingstypologi (b) Sovekommuner Sovekommunerne er først og fremmest kendetegnet ved at have relativt få arbejdspladser i kommunen sammenlignet med befolkningstallet. De er kendetegnet ved en lille dagbefolkning, der er væsentlig mindre end kommunes natbefolkning. Dette er samtidig ensbetydende med, at der er væsentlig flere der udpendler end, der indpendler til kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske sovekommuner: Solrød, Lejre og Stevns kommuner Pendlingskommuner Pendlingskommunerne er kendetegnet ved, at der både er stor indpendling og stor udpendling. Det betyder samtidig, at de har relativt få borgere, som både bor og arbejder i kommunen. Følgende tre kommuner kan betegnes som typiske pendlerkommuner: Greve, Ringsted, Sorø (og Faxe) kommuner. Faxe Kommune falder umiddelbart uden for ovenstående fire kategorier. Faxe Kommune har en relativ stor andel borgere, der både bor og arbejder i kommunen, men har også en væsentlig større andel af kommunens natbefolkning, der udpendler til en arbejdsplads i en anden kommune, end kommunerne i kategorien med selvforsynende kommuner. Men da Faxe også har en del flere indpendlere end de tre kommuner i sovekommune-kategorien falder Faxe også udenfor denne kategori. Faxe Kommune kan dermed betegnes som en mellemting mellem en selvforsynende- og en sovekommune.

Markant flest højtuddannede i Region Hovedstaden, og relativt færrest i Region Syddanmark og Region Sjælland Mere end 50 pct. af danskerne mellem 15 og 69 år med enten en bachelor, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse som det højeste uddannelsesniveau bor i Region Hovedstaden. Relativt betragtet har Region Syddanmark færrest i de tre kategorier. Eksempelvis bor knap 9 pct. af de, der har en forskeruddannelse i Region Syddanmark, mens der i alt bor 21,2 pct. af danskerne mellem 15 og 69 år i Region Syddanmark. Over 8 pct. af danskerne med en forskeruddannelse bor i Region Sj, men har bor der i ”kun” 14,5 pct. af danskerne mellem 15 og 69 år i Region Sjælland. Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

Højeste uddannelsesniveau i de administrative regioner med en Storbyregion Det interessante, og måske også hvad man kan regne med, er, at uddannelsesniveauet er højest i Region Hovedstaden og Region Midtjylland (det østjyske bybånd og Aarhus). Region Hovedstaden har dog flest - også relativt - med en lang videregående uddannelse eller en bachelor. De tre andre regioner, Syddanmark, Nordjylland og Sjælland, minder meget om hinanden. Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

Lavest stigning i uddannelsesniveauet er i Region Sjælland Region Sjælland har perioden 2006-2012 haft den mindst positive udvikling i uddannelsesniveau. Sammenlignet med de fire andre regioner og hele landet samlet set hat Region Sjælland fra 2006-2012 haft de procentuelt laveste stigninger i antallet borgere, hvor det højst fuldførte uddannelsesniveau er en mellemlang videregående uddannelse, en bachelor, en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse. Små talstørrelser, så det bliver hurtigt store procenter. Kilde: DST og egne beregninger. For data gælder, at befolkningen er mellem 15 og 69 år. Data er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før.

Udviklingen af antal beskæftigede over tid, hele landet, 1996K1-2012K4 Tydelig vækst i beskæftigelsen og efterfølgende fald. Hvordan ser det ud på regionalt niveau? Baseret på arbejdsmarkedstilknytning (sæsonkorrigeret)

Beskæftigede (arbejdssted) i alle erhverv fordelt på de fem regioner, nov. 2007-nov. 2011 Relativt lille fald i beskæftigelsen i Region Hovedstaden. En anden branchestruktur, herunder mange inden for medicinalindustrien og andre videnstunge erhverv (store F&U udgifter)