Oplæg til arbejdsgruppe vedr Oplæg til arbejdsgruppe vedr. vejledning om udsatte unge og samarbejde mellem frie skoler og kommuner Af cand.psych. Ph.d.stud. Mia Glendøs

Indhold: forskellige mulighedsrum: Forældrenes muligheder hvor går bekymrede forældre hen? Børnenes mulighedsrum hvad fortæller barnets adfærd? Hvad søger børn rådgivning og hjælp til, når de selv ”bestemmer tid og sted”? Vejledning til københavnske folkeskoler (inspiration?) De professionelles mulighedsrum Hvem er de professionelle/ hvem skal samarbejde? Råd til det daglige professionelle personale omkring kommune samarbejde

mulighedsrum Prof forældre børn Alle mennesker er en del af den kontekst de ER i. – Det de kan + det de vil = har mulighed for. Vi levere alle indflydelse på hinandens mulighedsrum og er alle influeret af andre menneskers mulighedsrum.

Forældre mulighedsrum Hvor går forældrene hen, når det er i tvivl og skal rådføre sig? Nogle går til familie, venner, bekendte, private professionelle. Her en top 10 opgørelse over hvilke emner forældre rådførte sig om via Børns Vilkårs forældretelefon 2010: Statistik kan være misvisende, hvis man ikke holder sig for øje hvem der måler og på hvad. Hvis det havde handlet om forældrehenvendelser til SOF afdelinger ville statistikken måske se helt anderledes ud og det ville den igen også, vis man målte forældrehenvendelser til BUF – hvor det meste handler om børnenes trivsel i skole- opg daginstitutionsregi.

Børnenes mulighedsrum Tegn Symptomer omkring manglende trivsel Muligheder for at høre børnenes stemmer og perspektiv i børnesager Hvilke handlemuligheder har og anvender børn/unge i situationer, hvor de mistrives af forskellige årsager. – man kan også kalde handlinger for reaktioner.

Børns reaktioner? Hvilke handlemuligheder har og anvender børn/unge i situationer, hvor de mistrives af forskellige årsager?

Bud på børns psykiske reaktioner Dominans overfor jævnaldrene? Overskridende adfærd? Undgåelse af opmærksomhedstiltrækning? Tiltrækning af opmærksomhed Stræbsom adfærd ved skolearbejde? Opgivelse (”nægtelse”) af skolekrav? ”let antændelig” adfærd? Voldelig adfærd (overfor andre og sig selv)? Misbrug? Unormal/bekymrende udvikling? Fysiske tegn på overgreb – udsendelse i Danskernes Akademi omkring udsatte børn. blå mærker på knæende er måske normale, men blå mærker bag på benene er ikke så almindelige.

Top 10 over problemstillinger, børn ringede til BørneTelefonen om i 2010:

Top 10 over problemstillinger, børn skrev til BørneBrevkassen om i 2010:

Top 10 over problemstillinger, børn skrev til BørneChatten om i 2010: Mediet – kanalen man giver børn til at udtale sig kan være afgørende for, hvad de fortæller.

Vejledende instanser til københavnske folkeskoler www.bufnet.kk.dk/0-18/ErDuBekymretForEtBarn

De professionelles mulighedsrum ”SAMARBEJDE” Lærer Andet personale på skoler Kommunalt ansatte SFO medarbejdere Daginstitutionsmedarbejdere Evt. sygehusmedarbejdere mm. Professionelles samarbejde med andre: Børn! Forældre Andre pårørende Indforstået sprogbrug kan gøre samarbejdet besværligt Nøgle: nysgerrighed på ordvalg! Vær altid opmærksom på barnet stemme i sager, der angår dem! I samarbejde, bliver man nød til at hjælpe hinanden til at forstå hinandens sprog.

Hvad siger maven? Mavefornemmelser kan ofte være staten på en professionel bekymring om et barn. . – lærer arbejder altid også når det holder pause, hvilket er sejt, men også nogle gange en smule ufrugtbart i forhold til at få aftalt nogle konkrete nye indgangsvinkler til at givet barn, kræver det nok et mere organiseret møde, hvor man aftaler hvem der gør hvad og hvordan der bliver fulgt op på den underen/undersøgelse, der satte mødet i gang.

Tvivl / bekymring: del & strukturer Del bekymring med kollegaer, forældre, pårørende, skoleledelse, barnet selv, dets kammerarter Nedskriv tidlig indsamlet information Indberetninger, indstillinger og bekymringsbreve og mails til kommunen går hurtigere igennem, hvis de er så tykke som muligt Strukturer al samarbejde – med tydelig enighed om hvem, der gør hvad. Tal gerne med de kommunalt ansatte, men forvent ikke at de føre journal før der ligger en indberetning. Forvent ikke en hurtig sagsgang fordi der ligger en hurtig (og ufuldendt indberetning). Alt det der ikke står i en indberetning skal de kommunalt ansatte ud og finde ud af selv, så hvis lærerne allerede ved det, skal det med.

Råd til professionel voksen, med daglig kontakt til børn (udsatte børn) Bekendt med regler i forhold til den skærpede underretningspligt Ved tvivl – stå ikke alene: Snak med forældre, team, skoleledelse, barn + struktur ved de tidligt opfangede info. Kammerarterne som informationskilde ved stor bekymringer Få barnet stemme ind så hurtigt som muligt: Vær ærlige: hvem er dette barn mest åben overfor, hvilken lærer kan han hun måske bedst lide, hvem ville han/hun betro sig til? – lad de mennesker spørge –overvej barnet medie/kanal

Opsummering: Forældrenes muligheder Børnenes mulighedsrum Top 10 over henvendelsers temaer på anonym forældretelefon Børnenes mulighedsrum Reaktioner hos børn i mistrivsel Medie/Kanal betydning for hvad der bliver sagt Inspiration fra Når du er bekymret for et barn Børnelinialen Bekymrende fraværd De professionelles mulighedsrum Samarbejde og sprog (nøgleord: nysgerrighed) Råd omkring kommune samarbejde tyk indberetning og tidlig nedskrivning Struktur og klarhed Barnets stemme PERSPEKTIV: Hvad er det særlige mulighedsrum for frie skoler mm?