Ernas grønne gave Et partnerskab om et netværks- og ledelsesprojekt mellem Svendborg kommune og 4 selvejende daginstitutioner i netværket Fyrtårnet ved Generalsekretær Charlotte Biil Menighedernes Daginstitutioner

Fra velfærdsstat til velfærdssamfund - men hvordan? Aktivt medborgerskab SSamskabelse SFrivillige og selvejende organisationer Borgerdreven og radikal innovation

Finanslovsbevilling 2010 5. mill. kr. Menighedernes Daginstitutioner’s partnerskabsprojekt for selvejende daginstitutioner 2011-2014 Finanslovsbevilling 2010 5. mill. kr. Advisory Board: MDI, Socialministeriet, Socialstyrelsen, CBS LPF, BUPL, LFS, UCC, kommunerne Svendborg, København, Århus, Selveje Danmark, andre selvejende, børne- og kulturchefforeningen, Dansk Erhverv EVA KL Frivillig-hedsråd KORA 1 netværk i Svendborg: Fyrtårnet 22 netværk i Århus 14 netværk i København

Ønsker at være fællesskab om sam- skabelse, aktivt medborgerskab, bor- Svendborg kommune og de 4 selvejende daginstitutioner har 2 paradox-problemer i samarbejdet: Bborgmesteren Curt Sørensen Kommunen: Ønsker at være fællesskab om sam- skabelse, aktivt medborgerskab, bor- gerdreven innovation i forhold til dag-institutionskvalitet og velfærdsfor- ståelsen, men også samtidig kontrakt 2. Gør som vi siger – men vær ikke for succesfulde 4 selvejende daginstitutioner: Fyrtårnet

Formål partnerskabsprojektet At afprøve et partnerskab mellem Svendborg kommune og 4 selvejende daginstitutioner for at løse problemerne Hvor der udvikles en ny netværks- og ledelsesmodel Netværk: min. 250 børn Ledelsesmodel: uddannelse på diplomniveau til ledere, bestyrelseskurser, facilitering, kvalitetsmålinger og nye samarbejdsaftaler

Fase 1: 2011-2012 Driftoverenskomsten afløses af en partnerskabsaftale 2012 – kommunen sætter Fyrtårnet ”fri” Uddannelser til lederne på diplomniveau i netværksledelse, bestyrelseskurser, konsulentbistand fra MDI På uddannelsen laves: Netværket Fyrtårnet, Netværkskontrakt, Fælles læreplan, Kvalitetsmålinger på HR, økonomi, civilsamfund, ledelse, pædagogik

Fase 1 styringsmæssigt: Svendborg kommune træder tilbage fra styringen og lader tværgående strategier og programmer udfyl- de samarbejdet, der skal udarbejdes af Fyrtårnet. Kommunen bliver supervisor og foregribende overfor Fyrtårnet. Fyrtårnet tager i stedet styringen på sig – de mægtiggøres, og udarbejder Netværkskontrakt, fælles læreplan og kvalitetsmålinger for, hvordan arbejdet skal foregå, og hvad det skal gå ud på. Fyrtårnet gør sig til et formbart medie og bliver foregribende overfor kommunen.

Fase 1 organisatorisk: 1. netværkslag: kommunen og Fyrtårn samarbejder om driften – der er de kontrakt og to forskellige organisationer 2. netværkslag: kommunen og Fyrtårn er fællesskab om at udvikle daginstitutionsydelsen og velfærdsforståelsen i kommunen. Der er de som én organisation, som alle der deler den gode sag i princippet kan koble sig på. Fyrtårnet blive et laboratorium for velfærdsudvikling og en potentiel politisk aktør.

Fase 2: Ernas grønne gave – styringsmodellen fra fase 1 skal stå sin prøve I sommeren 2012 giver Erna sin kolonihave til Fyrtårnet – hun prøver først en kommunal, der ikke kan overskue det. Kommunen træder tilbage fra magten og lader Fyrtårnet klare papirarbejdet som mægtiggjort. Men foregribende og omsorgsfuldt, så Fyrtårnet bliver tryg. Fordi begge parter er foregribende og omsorgsfulde eksploderer samarbejdet og mange kobler sig på fra lokalsamfund: Silvan, havefolk, forældre, pressen, kolonihavefest og Gerdapris. Kolonihaven istandsættes efter alle kunstens regler.

Hvad Ernas gave udløser mellem Svendborg kommune, Fyrtårnet, Erna, Silvan, havefolk, forældre, ansatte osv.

En ny samarbejds- og organisa-tionsform En politisk aktør for samskabelse, aktivt medborger-skab og innovation er opstået En ny samarbejds- og organisa-tionsform 2. organisationslag: fælleskab for dem der kobler på sagen om godt børneliv i daginsti- tutionen og velfærdsforståelsen 1. organisationslag: Kontrakt om daginstitutions-ydelsen

Udfordringer Styring hvor der ikke er et autoritativt centrum Samarbejde på tværs af sektorer Manglende landsdækkende kvalitetsmålinger/evalueringer Helt afhængig af det lokale samarbejde mellem kommune, frivillig organisation og lokalsamfund og programmer at udfolde sig indenfor Den juridiske kontrakt som drifts- overenskomsten kan ikke fange det, der er det allervigtigeste for samarbejdet… Men spændende potentialer Når det ikke er en minister, der styrer det der sker – hvem gør så? Og er der nogen der gør det? Det synes jeg bestemt der er. Men man skal tænke sig om både som kommune og frivillig organisation og tage ejerskab til de tværgående strategier og programmer. Hvis målet er samskabelse, aktivt medborgerskab og borgerdreven innovation – der skal skabe merværdi i velfærdsydelsen. Så må vi opgive det civilsamfundbegreb og friv. Org. Begreb der har hærget frivillighedspolitikken i Dk og stadig gør det. Hvis det handler om som med Ernas kolonihave at få en masse forskellige aktører i spil fra lokalsamfundet, så skal disse begreber tænkes anerledes og understøttes anerledes. Evalueringer og kval.mål: et stort chock at opdage at enhver kommune og nærmest afdeling i kommunen laver kval.mål og evalueringsveje på hver deres måde og at pengene fosser ud af statskassen. Det giver manglende synlighed og gennemsigtighed i forhold til hvem der performer hvad. Her må jeg dog i samme åndedræt sige at de frivillige og selvejende organisationer er ikke bedre. Der er kun det at sige til det – at det kan ingen af os være bekendt. Kommuner der påberåber sig kommunalt selvstyre og frivillige organisationer der påberåder sig deres suverænitet… Afhængig af det lokale samarbejde – en sådan forandringsorganisation og politisk aktør er som alle andre børn dybt afhængige af den jordbund den bliver passet i. Det kan den juridiske driftoverenskomst, udbudsskabeloner osv. Slet ikke fange. Der skal et helt andet blik til. Når de strategier der indsætter sig handler om at få den anden til at mægtiggøre sig – hvor der samtidig skal være omsorg og supervision og foregribelse. Den jordbund der fremmer den slags familier mellem kommuner og frivillige organisationer fordres ikke af den frivillighedspolitik vi har i dag – med et sektorblik der fungerer som hegnspæle i forhold til hvem der dømmes inde og ude hvad processen med frivillighedschartret ligenu vidner om. Det handler om tillid hvad vi også taler meget om – men mere om det – det handler om gensidig kompetenceudvikling og læring – og ikke mindst kærlighed. Skal vi virkelig over rampen handler det om at invitere til en loveaffair mellem de frivillige organisationer og kommunerne.