Brugen af Best Practice – Muligheder og begrænsninger Netværkskursus v/Bjarke Oxlund 1. oktober 2008 Arrangører: Tematisk Forum Aidsnet Kønsnet Børne- og ungdomsnetværket Uddannelsesnetværket

Fyraftensmødet: Indhold Introduktion til Best Practice som begreb Et sæt af retningslinier for, hvordan Best Practice kan anvendes som redskab i en proces Sammenhæng med rettighedsbaseret arbejde Analyse af begrænsninger og muligheder Referencer til relevant litteratur

Præmis for manualen At alt ikke er lige godt Hvis vi ikke kan nuancere vores tilgang til Best Practices bliver det meningsløst Der må gemme sig noget mere og bedre omme bag ved udviklings-jargon’en, hvis vi gør os umage med at præcisere

Den simple….. Genopfind ikke hjulet … Byg på andres viden … Lær af andre …

Hvad siger UNAIDS? Best Practice er en måde at akkumulere og anvende viden på i forskellige situationer og sammenhænge. Det er både erfaringsopsamling og en kontinuerlig proces, som indeholder læring, feedback, refleksion og analyse i forhold til, hvad der virker, hvordan og hvorfor etc.

UNAIDS: Processen involverer Udveksling af erfaringer, inklusiv deling af viden mellem individuelle eksperter og tekniske ressource-netværk Pilot test og anvendt forskning Dokumentation

UNAIDS: Kriterierne er…. Effektivitet God etik Relevans Lave omkostninger Gentagelighed Bæredygtighed

Begrænsning ift. UNAIDS definition Betegnelsen Best Practice er ikke reserveret til den ”Gyldne Standard”, men kan bruges om alle interventioner, som har virket helt og fuldt, halvvejs eller som blot kan være nyttige at drage en lære af.

Advance Africa’s definition

Advance Africa: Fokus på evidens En Best Practice må: Være evidens-baseret Kunne overføres Anvise praktiske, effektive og omkostningseffektive løsninger på problemer Dokumentere succesfaktorer Underkastes uvildig, tvær-organisatorisk undersøgelse

En tidligere Advance Africa pyramide

Niveauer i pyramiden Best Practice (    ud af 4) Better Practice (   ud af 4) State of the Art (  ud af 4) Innovations ( ud af 4) Lessons Learned (nyttige observationer) Principles (normative sandheder)

Evidens-baseret tilgang Stammer oprindeligt fra medicin, hvor evidens er lig med randomiserede kontrollerede forsøg I udvikling bruger vi begrebet mere i stil med brugen inden for folkesundhed, hvor der anvendes mere observation og semi- eksperimentelle studier

Fokus på ny og dokumenteret viden Systematisk litteratursøgning (både i videnskabelige databaser og i projekt-databaser) Baseline surveys Stærkt M&E system Grundig evaluering med identifikation af Best Practice og succesfaktorer Dissemination og vidensdeling

Evidens i forhold til en LFA

Clearing House

Mulige tilgange Brug af Best Practice Collections til at identificere nyttige programmer i nye sammenhænge og nye tematiske områder Brug Best Practice Tjekliste i planlægningen og implementeringen af programmer Systematisk gentagelse af lovende praksisser efterfulgt af stringent evaluering og dokumentation med henblik på inklusion i Best Practice Collection

Hvor kom rettigheder ind? 1948: Menneskerettighedsdeklarationen 1950erne og 1960erne: Økonomisk udvikling 1970erne: Social udvikling 1980erne og 1990erne: bæredygtighed og ”people- centred” udvikling 1989 med Convention on the Rights of the Child

Rettighedsbaseret tilgang Rettighedsbaserede tilgange er blevet Best Practice Rettigheder kommer med pligter Man opererer med rettighedshavere og ansvarshavere F.eks. forældreløse børn og lokalmyndigheder eller hiv-positive bøsser og sundhedsvæsenet

Fra ”charity” til ”rights” Fokus på behov Ydelser i form af social service Hierarkiske mål Rights: Fokus på rettigheder Fortalerarbejde over for ansvarshavere Ligeværdige mål

3 rettighedsbaserede metoder Deltagelse og styrkelse af børn og unges og hiv- positives evne til at kræve deres ret Promovering af lighed Promovering af ansvarlighed i forhold til at sikre rettigheder

Deltagelse som metode At arbejde ud fra deltagelse indebærer at: Børn, unge og hiv-positive bliver hjulpet til at kræve deres ret Aktivist-organisationers kapacitet til at kræve deres medlemmers ret øges Udvide og styrke det politiske rum, hvori folk kan kræve deres ret

Lighed som metode At arbejde ud fra lighed er at: Promovere inklusion af børn, unge og hiv-positive i det bredere samfund Promovere lighed og diversitet i forhold til identitet og valg Udvikle målgruppens fulde potentiale Udfordre diskrimination

Ansvarlighed som metode At arbejde ud fra ansvarlighed er at: Stille ansvarshaverne til regnskab i forhold til at respektere, beskytte og overholde rettigheder Øge ansvarshavernes ansvar i forhold til at opfylde rettigheder Styrke ansvarsstrukturer og overkomme barrierer for ansvar

Rettigheder på tværs af sektorer Eksempel: Børns rettigheder handler ikke bare om uddannelse, men også om ernæring, husly, deltagelse, beskyttelse og sundhed. Mange forskellige ansvarshavere skal være med til at sikre, at disse rettigheder opfyldes.

Inspiration: Best Practice Tjekliste Er interventionen rettighedsbaseret? Promoverer den aktiv deltagelse og involvering af målgruppen? Er den afbalanceret i forhold til køn? Er sårbarhed analyseret på tværs af sektorer? Er den evidens-baseret? Er den effektiv? Er den bæredygtig? Kan den gentages?

Oversigts mekanisme Enighed blandt deltagerorganisationer om: Etablering af en oversigts-kommitte Best Practice kriterier Udbredelsesstrategi

Forslag til kriterier Rettigheder (0-25 point) Evidens (0-15 point) Effektivitet (0-15 point) Omkostningseffektivitet (0-15 point) Overførbarhed (0-15 point) Bæredygtighed (0-15 point)

Best Practice tillidspyramide

Tak!