Mulighedernes jagtformer Strand- og havjagt Mulighedernes jagtformer Tak fordi vi/jeg måtte komme her for at fortælle om strand- og havjagt, som er en mulighed der står åben for alle jægere i Danmark. Husk at præsentere dig over for tilhørerne Udarbejdet af Claus Lind Christensen – Strandoghavjagt.dk i samarbejde med Strand- og havjagtsudvalget og Niels Henrik Simonsen fra Danmarks Jægerforbund. Præsentationen må bruges i relation til Danmarks Jægerforbunds aktiviteter og ikke i kommerciel sammenhæng. Udgave: 7. Maj 2007

Program Hvad er strand- og havjagt? Sikkerhed Lovgivning Jagtformerne Grej Vildtet Hvordan kommer man i gang? Lokale forhold Vil du vide mere Programmet er delt op i tre blokke Lovstof hvor der er fokus på specifikke paragraffer fra jagtloven og relevante paragraffer Jagten Hvordan man kommer i gang Det passer godt med en pause efter at lovstoffet er gennemgået Hvis der er folk som har kendskab til strand- og havjagt, så spørg lidt ind til hvad der er kendskab til, så man kender tilhørerne.

Hvad er strand- og havjagt? Når man snakker strand- og havjagt, så findes der ikke nogen entydig definition, men vi vil holdes os til jagten på fiskeriterritoriet, hvor vi primært skal tale om jagten fra båd, men også lidt om jagten fra land, hvor vi jager ud over vandet.

Sikkerhed Følg søsportens sikkerhedsråd Undersøg vejrforholdene Hold redningsudstyret ved lige Giv ikke anledning til uro: Ring hjem Hold båden ved lige Lær at svømme Vis hensyn over for store skibe Lær at sejle Bliv ved båden hvis den kæntrer Lær søens færdselsregler Bland ikke spiritus og søsport Grundlæggende gælder det om at opføre sig fornuftigt og blive fortroligt med båd og grej Vejrforhold – check vejrudsigten grund og se også på hvordan vejret bliver dagen efter da det kan sige noget om vejrudviklingen Redningsudstyr – redningsvest/flydedragt, kompas, ankertov, nødraketter…. Søens færdselsregler – Den der sejler af lyst viger for den der sejler af nød og motor viger for sejl, men vigtigst af alt sejl efter forholdene

Skyd ikke hinanden! Peg aldrig på nogen med geværet! Skyd ikke hinanden eller hul i båden Et ladt gevær skal altid pege ud over kanten af båden Læg ikke et ladt gevær i bunden af båden Lad altid geværet ud over kanten af båden Foto: SNS

Lovgivning Jagtloven Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Vi skal omkring lovgivningen, som har relevans for strand- og havjagten, hvor det er uddrag fra jagtloven og tilhørende bekendtgørelser bekendtgørelser Her skal vi have set på vildtskader i den næste version af dette foredrag da den bl.a. vedr. skarver og mink

Jagtretten § 14. Jagtretten på en ejendom tilkommer ejendommens ejer. Jagtretten er måske ikke så interessant i forhold til strand- og havjagten, da jagten jo er fri på vandet, men vil man side på land og skyde ud over vandet skal man naturligvis have jagtretten. Det der er interessant i forhold til jagten fra båd er adgangsforholdene, som er styret af jagtretten, men det vender vi tilbage til.

Jagtretten på fiskeriterritoriet § 15. Enhver med fast bopæl i Danmark har ret til at drive ikkeerhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet som fastlagt ved lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Jagtretten gælder fra højeste daglige vandstandslinie.     Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis jagten fra ældre tid tilkommer den eller de jagtberettigede på de tilgrænsende landarealer. Hvorfor denne regel? Det er kort og godt således, at vi ønsker ikke at landet bliver oversvømmet af udenlandske jægere, og da man i EU ikke må favorisere egne borgere så er loven udformet således. Fastbopæl betyder, at man har en fast adresse her i landet Højeste daglig vandstandslinie, se bl.a. hvor tangen ligger Stk. 2 gælder for lokale forhold, som i øvrigt svær at gennemskue, så her kan det være, at man skal have fat i vildtforvaltningskonsulenten

Hold afstand § 19. Der må ikke under jagt afgives skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger, medmindre der foreligger samtykke fra beboeren.     Stk. 2. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone. Simple regler, vi skal ikke forstyrre folk hvor de bor Husk, at selv om du har ret til at ligge lige uden for et sommerhus område, behøver man ikke gøre det en stille Juledag, og det samme gælder for steder hvor folk ofte færdes. Respekt for andre!

Brug af hund § 24. Ved jagt med glatløbet haglgevær på ikke-klovbærende vildt på og fra landarealer og i rør- og sivbevoksninger skal egnet apporterende hund medbringes. Det er ved dom fastslået at man godt må side i rørskærerne i prammen og kun skyde ud over åben vand, uden at man medbringer hund. Uagtet lovgivningen, så er det trods alt en god ide, at medbringe hund når man ligger i rørskæret. Her er vi på motorbådsjagt og hunden hygger sig øjensynligt men det er ikke nødvendigt den er med.

Adgangsforhold med våben § 31. Uvedkommende må ikke færdes med skydevåben eller fangstredskaber på en anden persons jagtgrund uden for de veje og stier, der er åbne for almindelig færdsel. I skove er færdsel med skydevåben eller fangstredskaber dog kun tilladt på de offentlige veje, der fører gennem skoven. For at strand- og havjægeren kan komme på vandet, kræver det en eller anden form for transport af våbnet fra bilen til prammen eller båden. § 31 betyder i al sin enkelthed, at man ikke må færdes på anden mands jord med våben. F.eks. kan man ikke sætte sin pram i vandet ved at slæbe den ned over en tilfældig eng eller å/kanal og efterfølgende eller samtidigt medbringe ens våben. Man skal enten have lov til at færdes på anden mands jord eller sætte i fra offentlige områder. Den der rettelig kan give tilladelse, er den som har jagtretten, da det betragtes som jagt, hvis man færdes på anden mands jord med våben. Når du har sat båden i vandet, så tænk på hvor du stiller bilen.

Reservater § 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet.     Stk. 2. Reglerne for et vildtreservat skal indeholde bestemmelser om jagt, færdsel og ophold samt oplyse om reservatets beliggenhed.   Viden om reservater kan søges på nettet, hos den lokale vildtforvaltningskonsulent eller hos DJ Kalø www.sns.dk

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. Jagttiderne på fiskeriterritoriet følger de generelle jagttider, men der er enkelte undtagelser. Januar måned – svømmeænder og gæs kan jages til og med 15. januar I februar – må edderfuglehan, sortand, fløjlsand og havlit kun jages uden for EF-fuglebeskyttelsesområder § 3. Jagt må kun finde sted i tiden mellem solopgang og solnedgang. Ænder og gæs må dog jages i tiden fra 1 1/2 time før solopgang til 1 1/2 time efter solnedgang Bemærk der på vandet også kan være lokale bestemmelser, f.eks. skalleslugeren der ikke må jages syd for breddegraden 55 gr. 40’ N Vær opmærksom på at krager, vadefugle, måger og blishøns ikke må nedlægges før og efter sol-/nedgang

Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Jagt på fiskeriterritoriet § 6. Den frie jagtret på fiskeriterritoriet, jf. lovens § 15, må kun udøves fra flydende båd eller pram samt fra et areal, der grænser op til fiskeriterritoriet, og hvor den pågældende har jagtret.    Stk. 2. Færdsel med skydevåben under vadning på fiskeriterritoriet er ikke tilladt.   Det skal være en båd eller pram der anvendes til jagten, ikke blot en tømmerflåde da det ikke betragtes som en båd. I Vadehavet gælder der lidt andre regler her er vadejagt tilladt, hvilket ikke er fastholdt i jagtloven men derimod i vadehavsbekendtgørelsen!

Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Jagt på fiskeriterritoriet Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 må: - lovligt nedlagt vildt indsamles ved vadning på fiskeriterritoriet, - rør- og sivbevoksninger på fiskeriterritoriet afdrives for vildt af den, der har jagtret på det areal, som ligger nærmest den pågældende del af fiskeriterritoriet. Husk hvis man vader i vandet, er det uden gevær!

Bekendtgørelse om jagtmåder og jagtredskaber Jagt på fiskeriterritoriet    Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 2 er færdsel med skydevåben under vadning tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt: skydevåbnet er uladt, vadning finder sted i forbindelse med færdsel til eller fra et fartøj på fiskeriterritoriet eller en ø eller holm, hvor den pågældende har jagtret, og færdslen finder sted ad den korteste vej mellem fartøjet eller øen og det sted på kyststrækningen, hvor skydevåben lovligt kan medbringes, jf. lovens § 31. Det er tilladt at bevæge sig fra A til B ad den korteste vej med sit gevær, når man vader

Is § 7. På fiskeriterritoriet må der ikke drives jagt fra is, og inden for en afstand af 100 meter fra iskant.    Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for jagt på ræv. Tolkningen hos de administrerende myndigheder har været, at al fast sammenfrosset is, uanset tykkelsen, udløser den jagtfrie zone, mens grødis, tallerkenflage, drivende isskosser o.l. ikke gør det. 1 meter sammenfrosset is ved kysten udløser 100 meter jagtfri zone Loven forbyder det ikke, men det er ikke etisk korrekt at drive jagt i en våge på 250 x 250 meter blot afstanden til isen er mindst 100 meter.

Jagt fra båd Kapitel 4 Jagt fra båd § 8. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj i september måned.    Stk. 2. Der må ikke drives jagt fra motordrevet fartøj på søer og andre ferske vande, og på de dele af fiskeriterritoriet, der er nævnt i bilag 1 til bekendtgørelsen og vist på kortbilaget.    Stk. 3. Der må ikke sejles med ladt skydevåben på tidspunkter eller i områder, hvor der ikke må drives jagt. Er der motor på båden, er der tale om motorbådsjagt! Motor på trækjagtspramme i områder hvor der ikke må drives motorbådsjagt er ikke lovlig. Motoren må gerne bruges til transport, men skal fjernes fra båden, hvis det ikke er tilladt at drive motorbådsjagt i området.

Motorbådsjagt – Bilag 1

Motorbådsjagt § 9. Til jagt må ikke benyttes motordrevet fartøj, der kan fremføres med en hastighed på mere end 18 km/t (ca. 9,7 knob). Under jagtudøvelsen må fartøjet kun fremføres med højst 5 km/t (ca. 2,7 knob). Reglerne er klare, kan ens båd sejle for stærkt, må man godt lave ændringer således den overholder lovgivningen, men man er selv ansvarlig for at kunne forsvare den løsning man har lavet, som i øvrigt skal være af permanent karakter

Klovbærende vildt Kapitel 5 Jagtmetoder, hjælpemidler og lokkemidler § 10. På fiskeriterritoriet og ferske vande må der ikke jages kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt, harer, mufloner og vildsvin. Loven beskriver klart hvad der ikke må jages. Det betyder at f.eks. ræv og mink godt må nedlægges hvis de en dag ved lavvande kommer luskende, neden for højeste vandstandslinie. Selv om minken ikke har jagttid må den gerne reguleres. Ræv må gerne nedlægges på is, og her skal der ikke tages hensyn til 100 meters reglen

De jagtetiske regler - uddrag Strand- og havjagt Jagten på fiskeriterritoriet finder altid sted på naturens betingelser, og mange af de fuglearter, der jages er trækfugle, som vi sammen med flere lande har et fælles ansvar for. Derfor stiller strand- og havjagt ganske særlige krav til udøverens ansvarsbevidsthed og selvdisciplin. Det er vigtigt, at fuglene sikres tilstrækkelig ro til at udnytte raste- og fourageringsområderne. Når du driver jagt på fiskeriterritoriet, bør du derfor begrænse den uro, du er skyld i mest muligt. De jagtetiske regler beskriver i overordnede vendinger, hvordan man skal opfører sig som jæger. Her er der også indføjet et afsnit vedr. strand og havjagten. De to punkter omtaler, at vi skal tænke på hvilket jagttryk vi lægger på fuglene. Her er det op til den enkelte, men driver man jagt i et område hvor der kommer mange jægere, bør man overveje hvor tit man kommer i sådan et område.

De jagtetiske regler Skudafstande Anbefalede maksimale afstande Gæs ikke over 25 meter (man skal kunne se øjet) Øvrige vandfugle ikke over 30 meter (pas på dykænderne de er skudstærke) Skudafstande er alfa og omega for at undgå anskydninger. Ja, man kan godt skyde med superhurtige (500 ms) og store patroner (1’er), og man kan ramme godt, men det er nu engang afstanden, der er den vigtigste faktor Ude på vande skal i også være opmærksom på, at afstandsbedømmelsen kan være mere vanskelig end på land. Prøv at tage en lokkeand med en snor på 30 meter, så kender i afstanden. Patroner: Husk at kulde og fugt kan påvirke patroner negativt Husk det er en god ide at prøveskyde patroner, så man ved at de passer til ens gevær

Jagtbegrænsninger Reservater Byzoner Sommerhusområder Områder med forbud om motorbådsjagt EF-fuglebeskyttelsesområder De fleste svar på om der må drives jagt, kan findes på Internettet, men ellers kontakt den lokale vildtkonsulent eller Danmarks Jægerforbund Kalø Selv om jagten på vandet er frit, så er der en nogen restriktioner, man skal forholde sig til Reservaterne er som udgangspunkt simple at have med at gøre, om end det kortmateriale der findes, til tider kan være lidt svært at gennemskue. Derfor kan det ske, at man skal have fat i selve reservatbekendtgørelserne og de kan være lidt kringlet Byzoner = 500 meter Sommerhusområder = 100 m at der er en lov der siger 100 meter betyder naturligvis ikke at man skal udnytte det maksimalt Motorbådsjagtfrie zoner Fuglebeskyttelsesområder = kun betydning for februar Hos Danmarks Jægerforbund er det Niels Henrik Simonsen man skal have fat i Internetadresser – www.sns.dk og www.retsinfo.dk

Jagtformerne Trækjagt Kravlejagt Motorbådsjagt Kutterjagt Blishønsejagt Vil skal nu til at se på de forskellige jagtformer Grundlæggende er der vel kun tale om tre jagtformer, men da kutterjagt og blishønsejagt er så specielle, vil jeg tage dem for sig selv.

Trækjagt Jagten kræver blot en pram og nogle lokkeænder Trækjagten er den form for jagt der kræver mest udstyr. Vel også den form for jagt der kræver mest indsigt i fuglenes levevis for hvis man bare tage ud på vandet, og tror at fuglene kommer til en, fordi der er drysset lidt lokkeænder ud på fjorden, så tager man fejl. Arbejdet forud for jagten består derfor i høj grad i at sætte sig ind i hvor fuglene trækker og raster.

Trækjagt Lokkerne placerer man strategisk på vandet, således ænderne vil ind til dem og man kan komme til at skyde til ænderne, når de kommer ind til landing. Her er det vigtigt at man ligger med ryggen til vinden, da ænderne oftest kommer ind til lokkerne mod vinden.

Prammen til trækjagt Prammen til dybere vand hvor du ikke kan bunde Prammen til lavt vand hvor du kan bunde Til trækjagten findes der et hav af forskellige pramme. Ja, man kan i mange tilfælde blot bruge en jolle, hvis den bliver camoufleret lidt. Men ellers så er der grundlæggende to typer – den fladbundede pram, som er egnet til lavt vand og prammen med køl som kan klare lidt dybere vand. En af ulemperne ved boblen er at man ikke så godt kan eftersætte en anskudt fugl fra boblen så det må ofte foregå ved vadning. Dette skal ske uden gevær og derfor skal man helst kunne løbe omkring 100 meter efter en anskudt and

Flere trækpramme Her ser vi øverst en Tostrup boble til det lave vand Næst efter en Jokumsen som er en havjagts trækpram, som er lidt større en alm. Trækpram. Jokumsen er meget søstærk og velegnet til brug med motor. Havjagts prammen brugs til trækjagt på åbent vand, og til lettere opsøgende jagt på det åbne vand Nederst en klassisk Jafi, der kan anvendes til det meste

Lokkefuglene Lokkefugle findes i mange afskygninger og arter. Her er det bedst, at bruge de arter man ønsker at jage. Til en start vil det være godt med en blanding af lidt gråænder, krikænder, pibeænder, hvinænder og evt. edderfugle hvis de er i det område man ønsker at jage.

Kravlejagt Fjordens pürschjagt Vil man ikke vente på fuglene, så er kravlejagten også en mulighed, da man også kan opsøge ænderne i stedet for at ligge og vente på dem, hvilket er en noget mere fysisk krævende jagt. Info: Husene på billedet er omkring 4 – 500 meter væk.

Kravlejagt Jagten kan grundlæggende udføres på tre måder, enten ved at man placere en gruppe lokkere 2-300 meter fra prammen, og når der så er ænder der slår sig ned ved lokkerne, så kravler man til dem. Den anden metode er blot at vente på, at der er ænder der slår sig ned i området og så kravle til de chancer der opstår. Denne form kan i øvrigt kombineres med trækjagt, mens man venter. Derudover kan man også bare sejle rundt i området og opsøge ænderne hvor de ligger, men det kræver et stort område hvor der ikke er for mange jægere.

Kravleprammen Prammen til kravlejagt er oftest en pram der ikke stikker ret dybt. Plus den er forsynet med en skræm jægeren kan gemme sig bag ved. Prammen er en Skajsepram

Flere kravlepramme Her er det en Jaco kravle pram og en Kastruppram

Havkajak Havkajakken kan også bruges til kravlejagt Havkajakken er først de senere år populær til jagt i Danmark. Havkajakken bruges til opsøgende jagt og trækjagt m. lokkere. Denne jagt form kræver dog en del erfaringer med sejlads i kajakken, da den er meget ustabil. Ikke mindst ved afgivelse af skud kan man blive overrasket og tippe rundt. Sikkerhed!

Motorbådsjagt Havets pürsch Den opsøgende jagt på havet efter havdykkerne drives fra motorbåd, hvor en hvilken som helst motorbåd der ikke kan sejle for stærkt, kan anvendes, om end de specielle havjagtsbåde klart er de mest effektive. Det primære vildt er edderfugl, sortand, fløjlsand og havlit, men gråænder og andre jagtbare arter kan også nedlægges på motorbådsjagt. Båden er en Mopa II

Motorbådsjagt Hele teknikken bag havjagten går ud på at finde fuglene på vandet. Her gælder det om, at lade som om man vil sejle forbi fuglene for til sidst at sejle ind til dem således, at fuglene er nød til at lette op mod vinden, og her skal båden så være placeret sådan at de letter op mod båden.

Båden til motorbådsjagt Som sagt kan alle både anvendes, men havjagtsbådene er nu de bedste. Barracuda og Akavi

Kutterjagt Fællesjagt til havs Kutterjagten er i princippet det samme som motorbådsjagt, her drives jagten bare fra fiskekuttere, hvor flere jægere er af sted sammen. Rundt omkring i landet findes der forskellige kuttere der kan hyres til denne form for jagt. Når en kutter hyres er det en god ide at vælge en skipper, der selv har jagttegn, så man er rimelig sikker på at sipper kender jagtloven.

Blishønsejagt Fællesjagt til søs Visse steder i landet opholder der sig store mængder blishøns, og disse kan jages hvor flere jægere i pramme driver fuglene sammen, for så at skyde til dem når de går på vingerne. Jagten afholdes ofte af jagtforeninger, da det kræver en del mennesker for, at kunne organisere sådan en jagt. Fællesjagt til søs

Det personlig grej Ud over pram eller båd skal der også noget personligt grej til. Vaders, regnjakke, hat og her skal farven på jakke og hat naturligvis passe til båden Flydevest/redningsvest der er CE godkendt Opbevaringskasser til patroner, lommelygte, kompas, madpakke, m.m. – alt bliver vådt derude !

Vildtet Svømmeænder – 7 arter Dykænder – 10 arter Gæs – 5 arter Øvrige – 5 arter + Strand- og havjægerens vildt er mangfoldig. Dels er der meget vildt, da Danmark ligger på en af de vigtigste trækruter fra nord i Europa, samt Danmark også er vinterkvarter for en lang række arter, specielt dykænderne. I alt er der 27 arter, som er mere eller mindre tilknyttet fiskeriterritoriet, så mulighederne er der!

Svømmeænderne Foto: SNS Den første artsgruppe vi skal omkring er svømmeænderne. Svømmeænderne er primært tilknyttet områderne nær land eller de lavvandede områder, hvor de godt kan træffes langt fra land. De 7 arter der er jagtbare er: Gråand – findes i hele landet Knarand - findes primært i den sydlige del af landet Atlingand – ikke hyppig og de ænder, der er i landet forlader landet tidligt Krikand – Findes ofte nær land Spidsand – meget tilknyttet fiskeriterritoriet og strandenge Pibeand – som spidsanden meget tilknyttet vandet Skeand – ofte i nærheden af land og på standenge Foto: SNS

Dykænderne Den ande artsgruppe vi skal omkring er dykænderne. De fleste dykænder er tilknyttet fiskeriterritoriet, men nogle af arterne træffes også inde i land De 10 arter der er jagtbare er: Troldand – en af de dykænder der raster på fjorden, men ofte søger føde i ferskvandssøer hvor fødesøgningen foregår om natten Hvinand – mest aktiv på fjorden og er meget aktv hele dagen Toppet skallesluger – primært en fugl der holder til på fiskeriterritoriet, hvor den er aktiv hele dagen Fløjlsand – Havdykker der oftest træffes langt fra land Bjergand – Opholder sig mest på fiskeriterritoriet Havlit – Havdykker opholder sig ofte langt fra land og på store vandybder Edderfugl – Havdykker der primært er på det åbne vand men kommer også i vores fjorde Sortand - Havdykker der oftest træffes langt fra land Stor skallesluger – vinterfugl der træffes på vandet men også i vores søer Taffeland – meget lig troldanden, men endnu mere aktiv om natten Foto: SNS

Gæs Foto: SNS Den tredje artsgruppe er gæssene - havets storvildt Grågås – efterhånden meget talrig og raster ofte på fjorden Kortnæbbet gås – træffes ud på fjorden, men de raster og æder ofte på land Sædgås – minder i sin affærd lidt grågåsen Blisgås – Ligner meger den kortnæbede gås i sin adfærd Fælles for disse fire arter, er at på vandet oftest opholder sig på lavt vand, og at hovedparten af deres fødesøgning foregår på land Den sidste er canadagåsen som er mere orienteret mod vandet. En del af deres føde søger de på vandet og generelt opholder de sig mere på vandet end de øvrige arter. Foto: SNS

Øvrige De sidste fem arter vi skal omkring er dobbeltbekkasinen og blishønen, og de tre mågearter, sildemåge, sølvmåge og svartbag Dobbeltbekkasinen – jages primært ved land, hvor den jages når de trækker langs land eller mellem øer Blishønen – trækker ikke meget rundt, hvorfor den primært jages på opsøgende jagt, som regulær blishønsejagt eller på motorbådsjagt. Foto: SNS

Hvordan kommer man i gang? Vælg jagtform ud fra hvor du vil jage og hvad du vil jage Lån eller anskaf dig det nødvendige udstyr Sæt dig ind i området du vil jage i, studer vildtet og sæt dig ind i evt. restriktioner Kast dig ud i det, men forvent det tager nogle gange inden der er succes Når man har besluttet sig for at prøve strand- og/eller havjagten, så skal man som det første beslutte sig for, hvor og hvad man vil jage, for det er temmelig afgørende for hvilket grej man skal have fat i. Kan man låne noget, så gør det, for det er lidt træls at investere i en masse grej bare for at det skal sælges igen. Mange jagtforeninger har grej der kan lånes/lejes. Kan man komme med en erfaren strand- og havjæger er det naturligvis at foretrække, men eller må man sætte sig ind i det område man vil jage i hvad angår restriktioner og vildtet Ellers gælder det bare at kaste sig ud i det, men forvent ikke der er en nogen let vej til de store parader, for det kræver som alt anden jagt at man har visen om hvad man gør. Forvent også, at det er en hård jegtform, hvor der skal tages ved grejet og der skal arbejdes for det vildt man skal have med hjem Men holder man ved, er der uanede muligheder foran en - Jagt hvor friheden og naturen er i højsædet.

Vil du vide mere Jagtlitteratur www.strandoghavjagt.dk Strandjæger af Kim Worm Håndbog i strand- og havjagt af Kim Worm Strandjagt af Ole Andreasen Ande- og gåsejagt af Michael Sand & Henning Kørvel Kom i gang som strand- og havjæger af Claus Lind Christensen www.strandoghavjagt.dk Strand- og havjagtkoordinatorerne i Danmarks Jægerforbund

Lokale forhold Reservater By og sommerhusområder Mulighed for motorbådsjagt EF-fuglebeskyttelsområder Jagtforeninger der er rettet mod strandjagten Særlige forhold Her skal der op til foredraget afklares hvad der gælder lokalt! Tag evt. de lokale reservatfoldere og udskrifter fra nettet med. Reservater: By og sommerhusområder : Motorbådsjagt: EF-fuglebeskyttelseområder: Jagtforeninger: Særlige forhold:

Tak for jeres tid håber vi mødes på vandet en dag