Forebyggelse - i en verden præget af postmoderne vilkår

Planen for den næste times tid Postmodernitet og ungdomskultur Postmodernitetens konsekvenser Hvad virker og hvad virker ikke i det forebyggende arbejde

Det samfundsmæssige niveau Ungdomskultur er ofte en reaktion på, en spejling af eller en udkrystallisering af samfundsmæssige forhold og vilkår

De vestlige samfund anno 2010 En tvetydige, ambivalent og kaotiske virkelighed, der giver sig ud for at være et ”ordentligt” samfund eller Et moderne samfund, præget af postmoderne vilkår (Zygmunt Bauman)

Modernitet Postmodernitet Troen på et designet samfund Der findes en universel sandhed Formålsrationaliteten kan afgøre, hvad der er sandt/falsk, godt/dårligt Manglende tro på et designet samfund Der findes ingen sandheder Rationelle valg er ikke mulige, man kan aldrig overskue alle konsekvenser 5

Modernitet Postmodernitet Troen på at eksperterne ved bedst Tryghed gennem vidensbaseret orden Identitet igennem klasse/stand – placering på arbejdsmarkedet Manglende tro på eksperterne Tryghed gennem selvtillid og neotribalistisk tilhør Identitet igennem forbrug – symbolske materielle goder og livsstils aktiviteter 6

Modernitet Postmodernitet Kollektiv, samfundsmæssig moral Håb på en bedre fremtid Individuel, privatiseret moral Vær tilfreds med at nyde nuet 7

Postmoderne generationer Unge i dag er vokset op i en verden… Der ikke er sort og hvid Hvor rigtigt kan vise sig at være forkert og vice versa Hvor de store kollektive fortællinger er brudt sammen Hvor de grundlæggende værdier er svære at definere Hvor de selv skal vælge, hvem de vil være på Facebook Hvor man principielt set kun kan stole på sig selv, men altid kan ringe til en ven Hvor intet er givet på forhånd og informationsstrømmen enorm Hvor man kan købe sig til det meste - også en identitet, hvis man har penge nok Hvor sociale kompetencer inkluderer og ekskluderer Hvor man aldrig skal stille sig tilfreds med det næstbedste Hvor det er svært at være lykkelig…

Ungdomskultur under postmoderne vilkår De postmoderne vilkår skaber en ny inklusions- og eksklusionsproces. Man skal kunne håndtere verdens og livets kontingens og ambivalens, eller sagt med Agnes Heller’s ord: ”An individual has transformed his or her contigency [tilfældighed] into his or her destiny if the person has arrived at the consciousness of having made the best out of his or her practically infinite possibilities”

Postmoderniteten inkluderer unge, der…. har en veludviklet selvrespekt og selvtillid har veludviklede sociale kompetencer, er tolerante og kan løse konflikter kan tage stilling til og håndtere tvetydigheder og ambivalens i valgsituationer er gode til at kommunikere og argumentere for deres synspunkter kan sætte deres egne grænser og respektere andres kan skabe en egen identitet i en flydende verden 10

En lille ekskurs om tilpasningsstrategier Ifølge Robert K. Merton defineres det ”normale” ud fra en række kulturelt accepterede mål, der er statusgivende, og en række institutionaliserede midler Både mål og midler er af ideologisk karakter I den oprindelige udgave definerede Merton mål og midler med udgangspunkt i ”The American Dream”

Anomi Den anomiske situation opstår når individet oplever et ”krydspres” f.eks. i form af at ville nå målet, uden at have adgang til midlerne

Moderne tilpasningsstrategier Mål Midler Muligt udtryk Konformitet + Uddannelse, job Innovation _ Kriminalitet Ritualisme - Evighedsstudier eller arbejde uden ambitioner Tilbagetrækning Stofmisbrug Oprør -/+ Autonome, Christianitter eller Terrorister 13

Den hyper-anomiske postmodernitet Min påstand er at de postmoderne vilkår skaber en ”hyper-anomisk” situation, idet både mål og midler kan diskuteres Det bliver problematisk at tale om det ”normale” eller ”tilpassede” over for det ”afvigende” og ”utilpassede” Innovation, ritualisme, tilbagetrækning og oprør er alle potentielle konforme strategier 14

Den umuliggjorte sociale kontrol Samtidig medfører de postmoderne vilkår, at det bliver problematisk for de unge, at udøve social kontrol i ungdomsgruppen Konformiteten bliver derfor næsten altomfattende… 15

Postmoderne konformitet… bliver afhængig af om du selv kan opstille mål og midler, som du selv kan opretholde troen på – eller alternativt kan få bekræftet som rigtige af andre Muligt udtryk: - Mål: at blive kendt - Middel: at deltage i et reality-show Eller - Mål: ikke at være konform - Middel: at vælge afvigelsen 16

Den postmoderne ”sorte gryde” Bliver fyldt op med de unge, der ikke er i stand til at vælge og skabe deres egen individualiserede konformitet. Unge, som ikke har den ”robusthed” i form af en stærk tro på egne evner og kompetencer, der skal til for at kunne nå den tilstand, som Agnes Heller beskriver Postmoderniteten medfører derfor med Zygmunt Baumans ord konstant utryghed, angst og en konstant kvalmefornemmelse, der ikke kan kureres af andre end dig selv 17

Det postmoderne problem… beskrives af Lily Allen i sangen ”The Fear” I want to be rich and I want lots of money / I don’t care about clever I don’t care about funny / I want loads of clothes and fuckloads of diamonds / I heard people die while they’re trying to find them / And I’ll take my clothes of and it will be shameless / Cause everyone knows that’s how you get famous / I’ll look at The Sun and I’ll look in The Mirror / I’m on the right track yeah I’m onto a winner // I don’t know what’s right and what’s real anymore / And I don’t know how I’m meant to feel anymore / And when do you think it will all become clear / Cause I’m being taken over by the fear. 18

Postmodernitetens konsekvenser…. en ekstrem individualisering og en privatiseret moral dalende autoritetstro øget polarisering en hyper-anomisk situation en ekstrem individualisering og en privatiseret moral – den uformelle sociale kontrol har vanskelige kår dalende autoritetstro – karismatisk frem for legal rationel autoritet øget polarisering hyper anomisk situation

Hvad virker og hvad virker ikke i det forebyggende arbejde ?

Sikker viden? Det kontrollerede eksperiment er ikke altid muligt Etiske problemer Praktiske problemer med at holde alle faktorer konstante Det kan være dyrt Ofte vælges andre løsninger

Etik/moral vs. viden om hvad der virker - Det virker at udlevere heroin til hårdt belastede narkomaner, men er det etisk/moralsk i orden? - Skal unge, der har begået personfarlig kriminalitet, hjælpes eller straffes? - Man kunne fjerne en vigtig indtægtskilde for organiserede kriminelle grupper ved at legalisere salg af fx hash, men kan det forsvares moralsk?

Hvad virker og hvad virker ikke inden for… Kampagner/oplysning målrettet unge Tværsektorielle ”sociale” indsatser

Skræmmekampagner

POLITIETS VIDENSCENTER Kriminelt recidiv i procent efter ”Scared straight" POLITIETS VIDENSCENTER 6 Dokumentarfilmen ? 41 Michigan, 15 år tidligere 11 43 Efterf. eksperiment I 17 31 Efterf. ekspriment II 29 87 Nyborg Statsfængsel ? 20 40 60 80 100 Eksperimentgruppe Kontrolgruppe

Holdningsbearbejdende kampagner 5-årig kampagne i USA Budget: 1 mia. dollar Avisannoncer, reklamesøjler, TV-spots, kuglepenne mv. Meget vellykket eksponering: 3 ud af 4 unge/forældre har set budskabet mindst 1 gang ugentligt

Cross-sectional effects Association Evaluering Trend Cross-sectional effects Association Delayed-effects Association General Specific Past year use No Intentions to use Attitudes & beliefs Social norms Unfavorable Self efficacy Favorable

Trafiksikkerhedskampagner

Social Norms Marketing - Oplysningskampagner

Forebyggelseseffekter af SNM-projekter Sted Tidspunkt Risikoadfærd Forebyggelses-effekt Princeton University 1995 Alkohol 44% University of Wisconsin 2000 Tobak 29% Montana Youth 2001 41%

Undervisningsforløb Teori/forhåbning Ændret adfærd Undervisning

D.A.R.E. eller på svensk VÅGA Drug Abuse Resistance Education

VÅGA evaluering Procent elever der har røget tobak før og 11 28 12 30 Før Efter 10 20 40 50 60 70 80 90 100 Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Procent elever der har røget tobak før og to år efter eksponering for ”VÅGA”-programmet Effekterne af VÅGA er ikke opløftende, i forhold til tobaksrygning har programmet ingen effekt. Heller ikke i forhold til brug af narkotika og vold gav kampagnen effekt. Kun på et område er der en reel forskel at finde mellem forsøgs- og kontrolgruppe – og den går i modsat retning af det tilsigtede…

VÅGA evaluering Procent elever der har været beruset før og 15 48 17 62 Før Efter 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kontrolgruppe Forsøgsgruppe Procent elever der har været beruset før og to år efter eksponering for ”VÅGA”-programmet I forhold til alkoholforbrug har det en negativ effekt, 2 år efter programmet har langt flere unge i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen været berusede En anden – og betænkelig effekt, der peger i kontraproduktiv retning er det forhold, at hvor 8 procent af eleverne, der havde svag interesse for skolen (skoletræthed) forud for forsøget i både forsøgs- og kontrolgruppen havde lyst til at prøve stoffer, så var denne andel 18% i forsøgsklasserne et år efter over for 11% i kontrolklasserne.

Rådet for Sikker Trafik

Oplysningstanken og rational choice teori har påvirket det forebyggende arbejde… Undervisningsfokus Viden om risiko Person Risikoadfærd

Men mangler unge i det hele taget viden? Spørgsmål: Hvad har du brug for mere viden om? Vælg alle der passer Alkohol Hash Ecstasy Amfetamin/speed Cigaretter 6.-10. klasse i Ålborg kommune 2005, N=4587 (Kilde: SSP Ålborg: Rusmiddelundersøgelse 2005)

Men mangler unge i det hele taget viden? 9 8 6 91 92 94 Alkohol Hash Ecstasy Amfetamin/Speed Cigaretter 20 40 60 80 100 % Mangler viden om Mangler ikke viden om

Alternativt undervisningsfokus med udgangspunkt i at mennesker er social væsner – Normativ spejling Viden om andre Person Person Risikoadfærd

Megen menneskelig adfærd er et resultat af at individet… …i en given situation forsøger at leve op til de forventninger, man føler/oplever rettet mod sig selv fra den del af omverdenen som individet i situationen tillægger størst vægt Forventningspres Autoritetspres (Milgram-forsøget 1962) Gruppepres (Asch-forsøget 1950) Det fleste mennesker vil gerne kunne sige om sig selv, at de er rationelle, handler velovervejet og fornuftigt MEN

Flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser… 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Alder 10 30 40 50 60 70 80 90 100 Månedlig fuld Venner Jævnaldr. i Ringst. Jævnaldr. i Kbh.

Hash-forsøget i København 1969 Procent der har prøvet at ryge hash inden for seneste måned April Oktober 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Procent Kontrolklasser Eksperimentklasser: Gruppearbejde Eksperimentklasser: Konfrontation

Normativ spejling har vist sig effektivt inden for forebyggelse af blandt andet… Tobaksrygning Alkohol Narkotika Ungdomskriminalitet Mobning Skattesnyderi Trafikadfærd

Hvad virker inden for tværsektorielle sociale indsatser? Sociale indsatser virker ofte – men de er dyre!

Projekter med fokus på unges fritid En meget stor del af det forebyggende arbejde har traditionelt fokuseret på fritidsaktiviteter for børn og unge. Der er dog sjældent gennemført egentlige effektstudier i forbindelse med disse tiltag. Ud fra de få undersøgelser, der er gennemført, kan man konkludere, at: strukturerede fritidsaktiviteter for ressourcesvage børn og unge kan have en effekt mentorordninger kan have en effekt overlevelsesture kan have en negativ effekt

Projekter med fokus på uddannelse og arbejde Formål: At skabe ordinære jobs, lære- eller praktikpladser, fritidsjobs og/eller uddannelse til unge mellem 15 – 25 år, der er i fare for marginalisering pga. kriminalitet High:Five er skabt af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere. Projektet er finansieret af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Projektet har beskæftigelsesministeriet, Politidirektøren i København samt de lokale virksomhedsnetværk som samarbejdspartnere

Evaluering af High:Five 2007 340 unge har haft kontakt til projektet 185 virksomheder har modtaget en eller flere unge 210 jobmatch er etableret for unge (praktik, læreplads, løntilskud el. ordinært job) Omkring 60% af de unge er fastholdt i job eller uddannelse Størst succes med de ældste unge, der har afsonet dom Succesen bygger blandt andet på et fleksibelt netværkssamarbejde mellem projektstyregruppen, virksomheder, social forvaltning, lokale forebyggende projekter, politiet og kriminalforsorgen – politiet kan henvise unge til High Five og politiet har i mange tilfælde været med til at skaffe aftaler med nye virksomheder

Litteratur mv. Bauman, Z. 1991: Modernity and Ambivalence. Polity Press. Bauman, Z. 2006: Flydende Modernitet. Hans Reitzel. Balvig, F., L. Holmberg & A. Sørensen. 2004: Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kyvsgaard, B. (red.). 2006: Hvad virker – hvad virker ikke. Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Sherman, L., D.P. Farrington, B.C. Welsh & D.L. MacKenzie (ed.) 2002: Evidence-Based Crime Prevention. London and New York: Routledge. Links: www.highfive.net