Hvordan Oplever vi?.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Livet i familien, hvor spiseforstyrrelsen er flyttet ind.
Advertisements

Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Velkommen til 3 ugers kursus
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
TALENT-DK: Inspirationsmøde
Anerkendende refleksion
- gennem Marte Meo metoden
Erkendelsesteori: vidensmodel
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Definition Ikke et videnskabeligt begreb En individuel tilstand
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Chris Argyris f
Selvopfattelse.. STIGMA
Sydbank Padborg Region
Kultur i organisationer
Billeder af det uvirkelige liv - Gysets handling
NOEA/Aalborg Universitet
Forening af krop og sind
Effekter af meditation1 Meditation Højere bevidsthedstilstand hvor man bliver identificeret med et overordnet systemniveau Afslappet tilstand, kropsligt.
Udvikling af innovatører i biblioteksverdenen….. CBS Dansk Industri Folkeskolen Efteruddannelse af arkitekter Økonomistyrelsen Slagteriernes forskningsinstitution.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Low Arousal tilgang til mennesker på et tidligt udviklingsniveau
Thomas Milsted. Thomas Milsted Generalsekretær Tlf:
Læring i et vejledningsperspektiv
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Oplevelsesdesign (på biblioteker)
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Disposition.
Workshop Motivation og fokus på målet
Personligheden og selvet
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Pædagogisk forår i København
Træner- og ledersamling i Skive/Resen Badmintonklub Børn af år 2000 Hvad er børnenes forudsætninger for at indgå i badmintonsporten?
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Relations kompetencer
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 3.1 – Åbenhed og lukkethed Anders Dræby Sørensen,
DEN MOTIVERENDE SAMTALE V/ PSYKOLOG KARSTEN ABEL MEDLEM AF MINT BLÅ Kors medarbejder konference 12. november 2015
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Konflikthåndterende kultur på SOSU-Silkeborg. Educating Tommorrow´s Professionals Find ro og styr dig selv med meditation Den indre og ydre verden Det.
Stress Billedkilde: stress/?lang=da.
Organisation & Kultur SOL3 september 2015 Elsebet Gjetting Cand.comm., konsulent.
Dynamisk system teori - model
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Værdibaseret ledelse. Udgangspunktet Fokus på procesværdi som et middel til at opnå målet (højere produktværdi) Alle byggeriets parter er på banen, og.
V/ Jesper Lai Knudsen PsykInfo konsulent
Kvalitative og kvantitative undersøgelser
Formativ vurdering i undervisningen.
Den naturvidenskabelige metode
Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Tag snakken – bryd vanerne
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Måling (psykometri) 1.
Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Hvordan Oplever vi?

Oplevelse To teoreretiske tilgange: Konstruktivistisk Udgangspunkt i individet Nydelse som grundlæggende begreb Modelorienteret Interaktionistisk Udgangspunkt i den sociale sammenhæng Mening som grundlæggende begreb Procesorienteret

Den konstruktivistiske model Udviklet af Christian Jantzen og Michael Vetner, Aalborg Universitet. Forsøg på at opstille en konsistent teori for oplevelse som fænomen. Baseret på grundlagsbegrebet ”Hedonisme” Erhvervsøkonomisk funderet Mikroøkonomisk: rettet mod at forstå og beskrive markedsmekanismer (ikke mindst forbrug) vha. modeller.

Oplevelsens psykologiske struktur Det refleksive niveau Identitet, mening Narration Det vanebaserede niveau Kognitiv stil Script & skema Det evaluerende niveau Adfærdsregulering Emotion Det neurofysiologiske niveau Tilstandsændring Pirring 4

Første lag Det neurofysiologisk niveau: Organismens reaktioner på sanselige indtryk som følge af individets interaktion med omverden. Vetner og Jantzen 2007: Oplevelsens socialpsykologiske struktur.

Andet lag Det evaluerende niveau: Organismens evaluering af de sanselige indtryk

Tredje lag Det vanebaserede niveau: Vaner, rutiner og stemtheder, som dannes i organismen sideløbende med oplevelsen. Dvs. en kropsligt forankret viden, der motiverer præferencedannelse.

Anden del af modellen Det refleksive niveau: Oplevelser giver mening for individet fordi de betyder noget i forhold til konkrete livsprojekter (individets fremtid) og erindringen om fortidige hændelser (individets fortid).

Emotioner Antonio Damasio, fx2003: Looking for Spinoza : joy, sorrow, and the feeling brain. Organismen regulerer sin adfærd i forhold til omverden i et samspil mellem følelser og emotioner Følelser er bevidste perceptuelle strukturer som regulerer ubevidste emotioner.

Emotioner og følelser Emotioner er en kompleks samling af kemiske og neurale reaktioner som danner et distinkt mønster (cf. s. 53). Fænomenet kan være umiddelbart synligt for andre. Man ser for eksempel forskrækket eller glad ud. Følelser bruges til at vælge eller markere emotionerne. Både emotioner og følelser er en del af organismens måde af regulere sig selv. Emotionerne er en del af kroppens ubevidste måde at håndtere hændelser. Følelserne repræsenter en bevidst selektion af kontekstuelt relevante reaktioner.

Emotioner og følelser Forholdet mellem de to fænomener vedrører værdier Det kan derfor bringes i kontakt med en processuel etik for oplevelser

Motivation for oplevelser Intentioner og motiver Organismen handler Med henblik på nydelse og emotioner ud fra etablerede præferencer (”nydelsesrutiner”), stemning og personlighedsmæssige dispositioner med evt. identitetsmæssige effekter for øje fx for at bekræfte sig selv (evt. ifht. andre)‏ Motivation: En indre trang til (og evt. bevidst stræben mod) at opnå specifikke mål ved at handle på visse måder -Personlighedsbaseret orientering mod bestemte stimuli, præget af tidligere erfaringer og påvirket af den konkrete situation (stemning, kontekst). -Attituder

Ligevægt Organismen tilstræber en vis form for ligevægt Selvregulering Overlevelseschancer

Yerkes & Dodson-kurven (1908)‏ høj optimalt niveau tiltagende årvågenhed tiltagende stress præstationsstyrke opvågning lav høj opstemthedsniveau

Nydelse og velbehag Jantzen & Vetner 2007 Nydelse Nydelse Højt stressniveau Nydelse Optimalt stressniveau Velbehag Nydelse Lavt stressniveau Jantzen & Vetner 2007

Homeostase (balance) giver velbehag Ubalance skaber ubehag

De to nydelsesformer Apter 1989 afslappethed spænding nydelse anspændthed kedsomhed stress

Oplevelser og emotioner ”Gode” oplevelser er især knyttet til positive affekter: - dvs. til positive evalueringer af tilstandsændringer - optimisme, overskud - funktion: udforske muligheder (nysgerrighed), udfoldelse, bemægtigelse - ”stimulanssystemet”: stræben efter det nydelsesrige: det udfordrende, det nye (innovative)‏ - ”interessante oplevelser”: brud med det kendte/konventionelle (ophidselse og overraskelse)‏ Men ”gode” oplevelser er også knyttet til lettelse - dvs. til ophør af ubehag - sikkerhed, stabilitet - funktion: genoprette harmonien -”balancesystemet”: holde frygt/lede i ave - ”relevante oplevelser”: afbræk fra det stressende/ belastende/energikrævende ubehag Stimulanssystemet er innovativt - og de positive emotioner har derfor også den funktion at de får os til at udfordre verden, til at skabe nyt og ikke konstant opholde os ved det velkendte og homeostatiske. Prøv noget nyt og anderledes! Bryd ud ad det vante! Udforsk verden! Stræb efter afveksling! Undgå kedsomhed!