Mikroorganismers ernæring og stofskifte

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kært barn har mange navne -
Advertisements

Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Protein, kulhydrater, lipider og metabolisme
Fotosyntese og respiration
KUL.
Tar´ sukkerstoffer livet af dig?
Vigtige begreber i naturfag
Økologi.
Enzymer.
Skabelsen af livets molekyler (aminosyrer, sukkerstoffer)
KOSTPROGRAM 2013.
Fotosyntese og respiration
REAKTIONSLIGNINGER.
Livets tidligste udvikling
Nitrogen kredsløbet.
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Bakterie og virus.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Øko- system Regn- skoven Ren kemisk KroppenOrganerDet mindste
Fra aminosyrer til enzymer
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Fedt, protein og kulhydrater
Gødning Jordens salte.
Økologi Florentina & Ida.
Økologiske grundbegreber
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Proteiner og massespektrometri
Biodiesel and bioethanol
Bild 1 NSM076DK Hemoglobin Generelt om Hemoglobin.
Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.
Kemi - Naturfag 2015 Syrer og baser MRH - Tradium.
Hvordan kan kostens sammensætning og mængde have betydning for sundheden i en befolkning? Problemformulering.
Ernærings- og sundhedsanprisninger
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Hallo …..Anybody out there …..?
Rengøringsmidler, organiske
Rensningsanlæg Brunshåb.
Fotosyntese Fokus på energi
Kulhydrater og dannelse af ATP
Brombær solcellen.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
Gads Forlag, ©Toverud Endotoksin Cellevæg Cellevæg Proteoglykan Celle-
Den vigtigste energikilde.
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Proteiner Små byggesten.
Tema 1: Arktis s , 154 nederst -155øverst, 203, , Kilde:
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
PROTEINSYNTESEN I genetikken
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Mikrobiel vækst ?.
Peder Oxes Allé 4 • 3400 Hillerød •Tlf •
Håndhygiejne Temadag – VVS
Alkohol.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Fordøjelse Hvad betyder ordet fordøjelse? Nedbrydning og optagelse
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Tørring Konservering Opbevaring
Om forurening, produktion, forbrug og genbrug
Fordøjelseskanalen Enmavede.
Råvarekendskab Gær.
GØDNING og grundstoffer
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Projekt: Spildevandsrensning
Projekt: Spildevandsrensning
For skov-/gartnerholdet
Biologi, geografi og kemi på HF
Præsentationens transcript:

Mikroorganismers ernæring og stofskifte

% Bestanddele

Behov for næringsstoffer At tjene som råmateriale for opbygning af nye celler At levere den nødvendige energi til opbygningsprocesser Generne leverer “opskriften” til opbygningen af nye makromolekyler

Råmaterialer C, carbon, findes i alle organiske stoffer: Proteiner Kulhydrater Fedtstoffer Nucleinsyrer Vitaminer

Råmaterialer N, nitrogen, findes i uorganiske forbindelser: Atmosfæren, 78% Ammoniumsalte, NH4+ Nitrater, NO3- N, nitrogen, findes i organiske forbindelser: Proteiner Nucleinsyrer Vitaminer

Råmaterialer P, phosphor findes som uorganisk Phosphat, PO43- Både frit og bundet i Fedtstoffer og i Nucleinsyrer Svovl, S, findes både uorganisk og organisk Uorganisk som svovlbrinte,H2S og sulfat, SO42- Organisk bundet i aminosyrer, som er byggesten for proteiner

Råmaterialer Oxygen, O, findes i alle organiske stoffer i stofskiftet. Uorganisk i Atmosfærisk O2 Vand, H2O, Hydrogenperoxid, H2O2, Nitrat, NO3- Sulfat, SO42-

Energi Energi kan komme fra Organiske stoffer Uorganiske stoffer Sollys

Mikroorganismers energiforsyning Kemisk energi er energi bundet i molekyler Store organiske molekyler indeholder meget kemisk energi Små molekyler (CO2 og H2O) inderholder kun lidt energi Oxidation af energirige stoffer: nedbrydning og frigivelse af energi Reduktion af energifattige stoffer: Opbygning af stoffer med mere energi, kræver tilførsel af energi

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset.