Planlægning og forberedelse af sprøjtearbejdet sikrer, at der kan tages de nødvendige forholdsregler til at minimere risikoen for at forurene omgivelserne. Hold god afstand til vandmiljø, brønde og boringer både ved fyldning/vask og ved sprøjtning. Brønde, drænbrønde og boringer, der ikke er forseglede, kan være ’åbne sår’ til grundvandet. Luk og forsegl med sagkyndig bistand brønde/boringer der ikke anvendes. Hold afstand og sprøjt ikke over disse uanset om de er forseglede eller ej. En god afstand til boringer og brønde mindsker risikoen for forurening af disse, specielt på lerjord er der risiko for transport i sprækker.

Funktionstest af sprøjten bør ske jævnligt, så der ikke drypper sprøjtevæske fra utætte slanger eller pakninger. Kalibrering sikrer, at den korrekte mængde sprøjtevæske kan beregnes. Monter også en dyse med grov forstøvning, så afdrift kan undgås under vanskelige sprøjteforhold.

Sprøjt ikke, hvis jorden er frosset i dybden eller dækket med sne. Sprøjt aldrig på oversvømmet jord. Sprøjt ikke ved udsigt til kraftig regn.

Der findes eksempler på tilbagesugning under påfyldning direkte fra vandforsyning eller hydranter. Lovgivningen udelukker pt. ikke fyldning fra vandløb og vandhuller, men må anses for uacceptabel alene på grund for stor risiko for udledning af pesticider.

Tilbagesugning kan ske når der er direkte forbindelse mellem vandforsyning og sprøjtevæske. Der skal derfor altid være luft mellem slange og sprøjtevæske. Yderligere skal der være kontraventil på vandforsyningen. Overskumning sker ret ofte. Det er vigtigt at omrøringssystemet er i orden, at påfyldningshastigheden ikke er for voldsom, og at kemikalierne fyldes i en så fyldt tank som muligt. Vær dog opmærksom på etiketteanvisningerne.

Buffertanken er her lagt ind på loftet, så den ikke generer harmonien i bygningerne. Sprøjten har udstyr til hurtig og præcis påfyldning af den ønskede mængde vand.

En høj kapacitet ved fyldning kan anbefales, så man ikke fristes til at foretage andre opgaver under fyldning af sprøjten.

Overløb – det sker!

Omkring en tredjedel af bedrifterne fylder sprøjten på arealer grus- eller stenbefæstede arealer, der ikke er hensigtsmæssige til dette formål. Det må forventes, at fyldning på andre bevoksede arealer end marken ikke bliver en mulighed med de kommende regler på området. Indtil reglerne foreligger, kan påfyldning på bevokset areal anbefales som et meget bedre alternativ end grus- og stenbelagte arealer. Undlad at bruge samme sted gennem længere tid.

I den kommende bekendtgørelse forventes der en regel om at kemikalier skal påfyldes i marken, med mindre påfyldning sker på en fyldeplads med opsamling af spildevand. Samtidig bliver det et krav, at sprøjten er udstyret med kemikaliepåfyldeudstyr.

Kemikalieudstyr sikre en god arbejdsstilling og mindsker risikoen for uheld og at sprøjteføreren bliver belastet med midlerne under afmåling, påfyldning og rengøring af tom emballage.

Skvulp ved tømning af dunke kan mindskes ved at hælde med dunkens side opad. Lad forseglingen sidde på dunken, skyl den eller sørg for at opsamle den direkte i en affaldspose eller i den tomme emballage. Hvis midlet er tyktflydende, kan der klæbe forholdsvis meget aktivstof til forseglingen.

Normalt kan skyllevand til kemikaliefyldeudstyret tages ind fra enten sprøjtebeholderen eller skyllevandstanken. Når skyllevandet hentes fra sprøjtebeholderen (sprøjtevæske), kan dunke gøres helt rene ved at bruge en halv liter rent vand fra rentvandstanken (bruges primært til vask af hænder). Inden man kører i marken med sidste sprøjtefuld, bør kemikaliepåfyldet rengøres. Det vil betyde, at der er mere vand til rådighed for fortynding og rengøring i marken.

Ved køb af ny sprøjte bør vurdering af funktionalitet af fyldeudstyr indgå på linie med andre funktionaliteter.

Medbring altid en rulle plastsække og en skovl Medbring altid en rulle plastsække og en skovl. Savsmuld eller kattegrus er velegnet til opsamling af spild på faste fyldepladser.