Sociale forskelle i valg af videregående uddannelse Trond Beldo Klausen, lektor, Aalborg Universitet Odense 26. november 2009
Dagens tema Social skævrekruttering i uddannelsessystemet Hvad betyder præstationer for rekrutteringen? Et spørgsmål om selvtillid? Lærernes og studievejledernes rolle
Datagrundlag ”Et spørgsmål om klasse?” (2006) Alle personer, der boede i Danmark i 2001, født i perioden 1954-1971 1,4 millioner personer (totalpopulation) ”Catching up Qualifications or Fooling Around”? (2007) En spørgeskemaundersøgelse til en repræsentativ stikprøve af studenterne fra 2007-årgangen Svarprocent: 81
Social oprindelse og uddannelsesniveau Faders erhverv: Grundskole Erhvervs-praktik KVU MVU LVU Total Leder/ejer 1,6 2,3 3,6 3,7 5,2 2,8 Akademiker 0,9 0,8 2,5 3,9 10,9 2,4 Højere funktionær 1,1 1,9 5,0 6,6 12,6 Ufaglært 40,8 25,9 15,6 13,6 25,0
Chanceulighed på udvalgte universitetsuddannelser Københavns Universitet Aalborg Universitet Kilde: Thomsen 2008
Chanceulighed på udvalgte universitetsinstitutioner Kilde: Thomsen 2008
Udviklingen over tid RESTGRUPPEN: Færre havner i ’restgruppen’ mellem 1981 og 2001. De, der havner der, kommer imidlertid i højere grad end før fra ufaglærte hjem (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2005). VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: En positiv udvikling mellem 1900 og 1970. Derefter gik den sociale mobilitet i stå (Benjaminsen 2006). GYMNASIET: En positiv udvikling især blandt piger med ufaglærte forældre (McIntosh & Munk 2007).
Forklaringer på social skævrekruttering Økonomi Værdier Social position Kulturelle forskelle Kulturel deprivation
Universitetsfrekvenser efter social oprindelse og gymnasiekarakterer
Andel med høj selvtillid efter social oprindelse på tre uddannelsesniveauer
Gymnasieundersøgelsen (juni 2007) 40 % svarede, at forældrene har høje ambitioner for deres uddannelse 84 % vil i nogen grad eller i høj grad prøve at leve op til ambitionerne Forældre med en lang uddannelse er de mest ambitiøse
”Meget eller ret svært at vælge uddannelse?”
Påvirkningskanaler
Påvirkningskanaler efter social oprindelse
Andel blandt børn af faglærte/ufaglærte, der vil læse på universitetet efter påvirkningskilde