Inklusion i Folkeskolen v/ Lene Danielsen Formand for DH-Odsherred Næstformand for Landsforeningen Autisme, Kreds Vestsjælland Næstformand for Handicaprådet i Odsherred kommune Mor til Marius 13 år – der er infantil autist

Inklusion Inklusion er ligeværdigt samspil om fælles mål, der er defineret ud fra såvel den enkeltes som de fælles behov. Alle mennesker skal imødekommes med udgangspunkt i deres særlige behov. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres en faglig, personlig og en social udvikling. Undervisningsministeriet definition: Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares

Marius

Alle skal have en skolegang Inklusion en rigtig god tanke Statistisk større mulighed for uddannelse Fysisk, socialt og fagligt Udgangspunkt i barnet ikke eleven Serviceloven – konkret individuel vurdering Undervisningstimer, klassetrin - lovgrundlag PPV – men skoleleders beslutning Deltagelse i lejrskole, fødselsdage mm Selvmord

Forudsætning for inklusion Inklusion kræver investering Inklusion tager tid Inklusion er ikke for alle Der skal være mål og rammer for inklusion Ressourcer og kompetencer skal være til stede Inklusion kræver fælles strategi proff/forældre Sociale kompetencer – ikke alle børn har det

Inklusion kræver investering Er institutioner indrettet efter tilgængelighedsprincipper så alle børn kan modtages (Kørestol, bevægelses-, syns-, hørelses-, allergi- og udviklingshandicap samt læsevanskeligheder) Er der mulighed for små klasser/institutioner De fysiske rammer skal være overskuelige, tydelige, strukturerede og gennemtænkt for sanseindtryk. Mange børn er hypersensitive overfor lyde, lys, dufte og sanseindtryk (Børn som ikke kan sortere – kan ikke fokusere) Er indretning praktisk i forhold til toiletbesøg, frikvarter, tid og ro, mulighed for at trække sig Er der handicapkompenserende hjælpemidler Teknologi Normering

Inklusion er ikke for alle Inkluderede børn slås med angst, depression og spiseforstyrrelse Der er børn der ikke kommer i skole – de kan ikke rumme det. Børn der permanent står foran en AKT-lærers dør Børn der er forsøgt integreret falder ud af skolen i 5.-6. klasse For nogle børn og unge, vil inklusion i almenmiljøet ikke være en reel mulighed. Beslutningen om, at tilbyde et barn eller en ung et eksternt tilbud med mulighed for inklusion i et andet fællesskab, skal altid træffes på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og i dialog mellem PPR, ledelsen, barnets forældre og barnet/den unge (hvis det er muligt) og den afgivende institution. Inklusion er godt når det overhovedet giver mening i forhold til barnets livssituation – ALT andet er eksklusion.

Understøtte den enkelte og fællesskabet Undervisningsdifferentiering og holddannelse Supplerende undervisning og faglig støtte Personlig støtte og tekniske hjælpemider – både i skolen og i fritiden Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i det almene læringsmiljø – inddragelse af pædagoger i undervisningen Strukturer og organisering der understøtter inklusionsarbejdet Kompetencerne til de enkelte handicap er tilstede Ressourcerne følger barnet/den unge Tage udgangspunkt i det enkelte barns spidskompetencer

Understøtte den enkelte og fællesskabet Personalets inklusionskompetence opkvalificeres Pauser, motorik, socialfag skal tænkes ind Styrket samarbejdet mellem folkeskoler og specialskoler Inklusion er et fælles ansvar – fra politik til lokale handleplaner Udgangspunktet er børnenes og de unges styrkesider og potentialer Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion Tidlig indsats en forudsætning Fokus på børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed som en del af deres skolegang

Hvordan styrer vi en satsning på mere forebyggende arbejde Der bør være etablerede fællesskaber uden for skolen, der kan medvirke til at den unge udvikler selvværd og kompetencer til at indgå i sociale fællesskaber. Hvordan undgås social isolation uden for skolen. Forældreuddannelse – hvad er det for opgaver de står med.

Afsluttende bemærkning Børn gør hvad de kan – hvis de kan men de mødes ofte selv af fagfolk med at de kan hvis de vil. Alle børn lykkedes i eget liv, ud fra egne forudsætninger