CVU Øresund · Bioanalytikeruddannelsen København ·

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Præanalytiske forhold
Advertisements

DSKB møde marts 2006 Skal vi bruge plasma eller serum?
Datakvalitetsstrategi Engrosmodellen
Akkreditering — lidt konstruktiv kritik
Første gang du logger på, skal du bestille ny adgangskode her
BIOANALYTIKERES KERNEFAGLIGHED OG PROFESSIONSIDENTITET
Klik på Aktivér redigering på meddelelseslinjen.
Arkitektur - data.
Grundlæggende IT, niveau G
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
Opstartsmøde fase 2: Implementering og etablering af miljøerne
Formularer (Access, del 3)
Biokemiker vs. kliniker •Klinisk biokemiker: Kræver en klart defineret egenskab, som kan analyseres med stor akkuratesse. •Kliniker: Forventer analysesvar.
“Hvad har vi på hylderne?”
Dagens Tekst Kort om GLP God laboratorie praksis – rent praktisk
1 Præanalytiske forhold — en værre suppedas? Præanalytiske forhold  DSKB (Forårs)møde  September 2006 ∙ Version 4.0 Overlæge, dr.med. Ulrik.
Step 6: Evaluering og læring
Visioner for udvikling af brugen af it i laboratoriespecialerne Nu i et nyt perspektiv…! 1 Dansk Selskab for Klinisk Biokemi ∙ Middelfart ∙
Usikkerhedsbudgetter
Regional strategi og kompetenceudvikling
CE-mærkning CE-mærket er ikke et kvalitetsmærke og har aldrig været tænkt som sådan. CE-mærket er et mærke, der giver tilladelse til at markedsføre et.
Giv medarbejderne adgang til centrale systemer – lige ind i Office Inspirationsseminar 31. oktober 2006.
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Hanne-Pernille Stax, ph.d
Introduktion til Access (Access, del 1)
Validering af data (Access, del 7)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Rapporter (Access, del 5)
1 Styringsdialog! Dokumentationspakke! Styringsrapport! Lov + bkg. er ændret! Vejledning er skrevet BL/KL udgiver pjecer Er det Peter og ulven? NEJ! Kommuner.
DSKB 6. marts 2008 HbA1c: Hvad gør vi så nu ? Ivan Brandslund Vejle Sygehus Videnskabelige udvalg for kvalitetssikring.
Kodeks for offentlig topledelse
Struktur og processer I alle studier af innovationssucceser og fiaskoer er det konstateret, at de største årsager til manglende succes er: 1.Manglende.
DEKS brugermøde Den nationale database for parallelanalyse mellem almen praksis og laboratorier knyttet til regionernes laboratoriemedicinske.
1 Betydningen af præanalytiske forhold? DSKB Forårsmøde   Formiddag Kemiker, ph.d. Anne Schmedes Klinisk Biokemisk Afdeling ∙ Vejle & Give Sygehuse.
Tilgængelighed og elektroniske dokumenter Lbc/. Program Tilgængelighed til dokumenter generelt Word og InDesign Tilgængelighed til pdf-filer Øvelser.
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Brug af text analytics på elektroniske patientjournaler til identifikation af problemer med patientsikkerhed 1 April 2013 Ulrik Gerdes ∙ Overlæge, dr.med.,
Quality Management Systems
Videregående pc-vejledning 60+Bornholm Velkommen til.
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Region Hovedstaden Temadag for Udviklingsgruppen vedrørende IT og informationsudveksling den 10. juni 2013 Michel Kjeldsen. Praktiserende Læge og Praksiskoordinator.
Eksperimentel metode.
Hvordan skriver man sin afsluttende opgave?
/ 30 ETNOGRAFIC FIELD METHODS - and their relation to design.
Formularer (Access, del 3). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller Vi.
26. November Anvendelse af PCB kortlægningen i praksis Præsentation af fingerprint analyse og vurdering af primær kilder Majbrith Langeland, Teknisk.
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Erfaringer med brug af omkostningsdatabasen Ved Morten Højmose Andersen og Karsten Bolvig Hansen.
Nyt fra Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler.
Overvejelser på vej mod Nyt OUH
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 50-51
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Videnskabeligt projekt
Effektmåling - kvalitative målepunkter
Naturfag.
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Løsningsworkshop drejebog
Softwarearkitektur i Praksis: Forsknings- og Udviklingsprojekt
SRO 2018 hHx.
Klinisk biokemi frem mod 2020
DIT NAVN DIN UDDANNELSE (husk både kandidat og bachelor, hvis de er forskellige) og KONTAKTOPLYSNINGER Baggrund Kort beskrivelse af hvilket problem, specialet.
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

CVU Øresund · Bioanalytikeruddannelsen København · 29-11-2007 Validering af kliniske biokemiske analyser — Forenklinger og fælles fodslag i fremtiden? CVU Øresund · Bioanalytikeruddannelsen København · 29-11-2007 Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium · Århus Universitetshospital · Risskov 20-11-2018

Indledning Vidensdelingsplatform for metodevalidering Men… God idé Deling af viden og erfaringer er altid godt! En Internetbaseret platform er en rigtig god ting! Standardiserede (harmoniserede) og validerede værktøjer til opgaverne ville være resursebesparende. Det ville være en god basis for videreudvikling, herunder tackling af nye, vanskelige opgaver indenfor området. Men… Det er et krævende projekt! Er miljøet modent til en centripetal bevægelse? Kan og vil vi investere resurserne? Vil de videnskabelige selskaber være med? Vil industrien være med? 20-11-2018

Generelt om analysevalidering Synspunkt Det er en god ting! Det har vi jo også altid gjort (i et vist omfang) ISO-kravene om en mere detaljeret og formaliseret tilgang til opgaven er udmærkede. Resultaterne kan jævnligt bruges til noget fornuftigt, også i kliniske sammenhænge. Fremtiden: Den dynamiske valideringsjournal? Men… Det er resursekrævende og kan tappe batterierne til andre vigtige opgaver i miljøet. Den fundamentalistiske metrologiske tilgang (og begrebs- verden) er ofte for tung og virkelighedsfjern. Den traditionelle ’dokument-tankegang’ er utidssvarende i en verden hvor tingene ofte ændres. 20-11-2018

Det praktiske arbejde med analysevalidering 20-11-2018

Procedure for analysevalidering Standard Litteratur m.m. Vejledning Konkret analyse Instruks Plan Arbejde Rapport Diverse værktøj ? 20-11-2018

Indholdet i en analysevalidering Instruks Diverse kliniske og tekniske basisinformationer Fx navn, prøvemateriale, referenceværdier, apparatur, reagenser Vurdering af arbejdets nødvendige omfang Har producenten fx lavet det meste i henhold til IVD-direktivet? Kvalitetskrav og kvalitetskontrol Hvad er fx den acceptable bias og impræcision? Andre krav? Analysemetodens egenskaber Sporbarhed, linearitet, måleinterval, korrekthed m.m. Samlet vurdering og konklusion Kan analysen godkendes til brug i laboratoriet? 20-11-2018

Kort om præ- og postanalytiske forhold Mere Det er ikke analysemetodens skyld, hvis… Prøven er taget forkert Prøven er behandlet eller opbevaret på en måde, så der er indtruffet ændringer i koncentrationen eller egenskaben af den komponent der skal måles. Der sker fejl i dataprocesseringen eller svarafgivelsen, eller anvendes et dårligt referenceinterval. Men det er laboratoriets skyld, hvis… Man ikke har kortlagt mulige fejlkilder Man ikke kender og/eller har undersøgt betydningen af gængse fejlkilder. Man ikke har gode procedurer til at forhindre fejl, opdage dem og/eller afhjælpe dem. 20-11-2018

Kvalitetskrav og kvalitetskontrol Mere Kvalitetskrav Der tænkes ofte kun på korrekthed og præcision, men andre egenskaber kan være vigtige! Korrekthed i forhold til hvad? Analytisk præcision eller kombineret usikkerhed? Kvalitetskrav baseret på estimater af biologisk variation? Kvalitetskontrol Er det muligt at designe et anvendeligt kontrolsystem, som sikrer at de definerede kvalitetskrav overholdes? Hvornår får vi analysekvalitetskontrollens svar på GPS? Kunne man ikke bruge kombinerede data fra multiple kvalitetskontrolsystemer til at definere state-of-the-art kvalitetskrav? 20-11-2018

Analysemetodens egenskaber Mere Grundlæggende egenskaber Metrologisk sporbarhed Specificitet Linearitet Måleinterval og detektionsgrænse Robusthed Korrekthed Præcision Interferens Afsmitning Usikkerhedsbudget Bliver det nogensinde indført til brug i klinisk praksis? 20-11-2018

Korrekthed og præcision Endnu mere Korrekthed (bias) I forhold til hvad? Er ikke nødvendigvis en konstant størrelse, og kan derfor bidrage til impræcision, hvis der ikke løbende korrigeres. Er ikke nødvendigvis konstant i hele måleintervallet Metodesammenligninger skal designes ordentligt, og data skal analyseres korrekt! Præcision (impræcision) Hvorfor taler man stadig om indenfor-serie, mellem-serier og dag-til-dag variationer? Intermediær præcision er et udmærket koncept, bortset fra navnet! Hvad er maksimal og minimal præcision? Man skal huske at angive hvilke kilder til variation der er indlejret i et estimat (typisk knyttet til observationstiden). 20-11-2018

Usikkerhedsbudgetter Endnu mere Interessant opfindelse! Idéen er sådan set god nok Den kan operationaliseres på forskellige niveauer Det er krævende at finde eller skaffe (gode) data til formålet Resultaterne kan af og til bruges i laboratoriet Resultaterne vil næppe kunne anvendes i klinisk praksis! Forestil jer dette… P-Cholesterol (+ester), i HDL; stofk. = 1,07 mmol/L , med et 95% dækningsinterval fra 1,02 til 1,12 mmol/L (inkluderer usikkerheden på kalibratorens værdi, analysens intermediære præcision og variation ved prøvetagning). Referenceintervallet er 0,83 (95% konfidensinterval 0,79 til 0.86) til 2,13 (95% konfidensinterval 2,05 til 2,16) mmol/L for mænd over 18 år. Med mindre man begynder at præsentere data på en anden måde? 20-11-2018

Usikkerhedsbudgetter — et eksempel! 20-11-2018

Betydningen af detaljerede instrukser! 20-11-2018

Værktøj til analysevalidering Skabeloner til tekstdokumenter (fx i Word) Fx med hjælpemenuer og -tekster Skabeloner til regnearksløsninger (fx i Excel) Fx med hjælpetekster, listeopslag og makroer Databaser til opslag (fx i Access) Fx med analysenavne, udstyr, reagenser, kontrolmaterialer Dokumentstyringssystemer Varierende kompleksiteter og funktionaliteter Integrerede it-systemer til analysevalidering Jeg kender ingen, gør I? 20-11-2018

Den dynamiske valideringsjournal Internet EQA-data m.m. LIS IQA-data Pt-data ValiData ValiPlan Forskrifter Generator Integrator Journal Internet Dig! Lister Tekster 20-11-2018

Og hvorfor skulle det være smart? Internet EQA-data m.m. LIS IQA-data Pt-data ValiData ValiPlan Forskrifter Fordi alt muligt hele tiden ændrer sig i et moderne laboratorium! Eller fordi standarderne og/eller kravene gør det! Generator Integrator Journal Internet Dig! Lister Tekster 20-11-2018

Tak for jeres opmærksomhed!

Min PowerPoint præsentation kan hentes på www.kliniskbiokemi.net Husk noget om gener