Fodring som passer vommen og de flermavede dyr 2. Hovedforløb 2014 Lægaard

Fodring som passer vommen Hvad er en FE eller en MJ nel (Megajoule Nettoenergi laktation) = udtryk for den måde koens energibehov skal beregnes i Behovet varierer med laktationen En malkeko som yder 30 kg EKM skal have 135 MJ nel pr. dag for at dække til vedligehold og produktion

Fodring som passer vommen

Fodring som passer vommen

Fodring som passer vommen Fodringsprincipper!

Foder Kvæg Foder til kvæg og flermavede dyr kan opdeles i følgende grupper: Tilskudsfoder  lav fylde og tyggetid Protein- og energirig  sojaskrå, kraftfoder, rapskager, bomuldsfrøkager m.m. Energirig  byg, hvede, havre, rug m.m. Biprodukter (restprodukt efter fremstilling af et levnedsmiddel) lav fylde og tyggetid Valle, mask, melasse, bærme, syrnet mælk osv. Grovfoder  høj fylde og tyggetid Ensilage (græs, majs, helsæd, roetop), hø, halm, roer, kartofler, gulerødder m.m. Under grovfoder – roer – er der her tale om et foderemne med lav fylde og lav tyggetid pga. højt vandindhold og meget sukker.

Foder Kvæg – definition af grovfoder og kraftfoder

Fodermidlernes indhold kan inddeles i 4 overordnede grupper Rå-aske Rå-protein Rå-fedt Kulhydrater

Som igen inddeles i :

Rå-aske Råaske delen indeholder Mineralstoffer Jord og sand, som foderet er forurenet med

Råprotein Råprotein kan deles i: Renprotein, som er opbygget af aminosyrer NPN – Non protein Nitrogen dvs. ikke proteinstoffer der indeholder N (kvælstof) Alle stofferne i denne gruppe indeholder kvælstof.

Råfedt ”Rigtige” fedtstoffer, som hovedsaligt består af fedtsyrer Andre stoffer, som for eksempel farvestoffer, voks og mælkesyre

Fiber- NDF (cellulose, hemicellulose, lignin, pektin) Stivelse Kulhydrater . Gruppen opdeles i følgende grupper: Fiber- NDF (cellulose, hemicellulose, lignin, pektin) Stivelse Restfraktion (sukker) Kulhydrat gruppen er en meget stor gruppe, som strækker sig lige fra det hurtigt omsættelige sukker til det stive i halm, som er langsomt nedbrydeligt og til dels ufordøjeligt NDF= cellevægge

Kulhydrat Sukker findes især i roer, melasse og frisk græs Stivelse findes især i korn, majs og kartofler Fiber- NDF primært i grovfoder som græs, helsæd og halm. Biprodukter som roeaffald og citruspulp har et højt indhold af meget letfordøjeligt NDF. Jo ældre afgrøden er, desto mindre fordøjelige er fibrene og desto langsommere nedbrydes de.

Propionsyrer Eddikesyrer Smørsyrer Kulhydrat Forgæringsprodukterne: Kortkædede organiskesyre (mælke-, eddike-, og smørsyrer) som ikke nedbrydes i vommen De bliver optaget i blodet gennem vomvægen sammen de organiske syre fra nedbrydelsen af kulhydrater. Forgæringsprodukterne bidrager kun i ringe grad med energi til mikroorganismerne.

Foder Kvæg

Foder Kvæg Koens fordøjelsessystem fra mund og mundhule til endetarm

Foder Kvæg Koens formaver og den egentlige mave:

Foder Kvæg Hvad indeholder et foder eller en foderration ?

Foder Kvæg

Foder Kvæg

Foder Kvæg Faglige udtryk i en foderanalyse

Foder Kvæg Nyt foderværdivurderingssystem

Foder Kvæg Hvor lang tid bruger koen til at fordøje foderet?

Foder Kvæg Forskellige kulhydratkilder:

Foder Kvæg Proteiner og Fedt:

Foder Kvæg Hvor hurtigt kommer væske og foder igennem?

Foder Kvæg Gødningsevaluering

Foder Kvæg Gødningsevaluering

Foder Kvæg Hvad bruger koen energien i foderet til?

Koens optagelse af foder Koens ædelyst reguleres af hjernens mætheds og sultcenter, som påvirkes af: Fysisk regulering Stofskifteregulering/ fysiologiskregulering Fysisk regulering Koen holder op med at æde, når vommen er fyldt. Stofskifteregulering/fysiologiskregulering Når tilførslen af næringsstoffer til kroppen er lav, føler koen sult. Er tilførslen af næringsstoffer stor føler koen mæthed.

Fylde FVL Fodermidlernes fylde FVL fortæller, hvor meget 1 kg tørstof af et fodermiddel fylder i vommen Fodermidlernes fylde afhænger af: Hvor hurtigt foderet omsættes i vommen Hvor hurtigt foderpartiklerne forsvinder ud af vommen.

Fodermidler og fylde Korn, oliekager, roer og melasse. Højt indehold af protein, sukker og stivelse. De omsættes hurtigt og har derfor en lav fylde. Grovfoder Indeholder af NDF er højt og omsættes langsomt. Grovfoder består derudover af store partikler, som ikke kan passere ud af vommen, før de er drøvtygget. Grovfoder fylder derfor meget og optager plads i lang tid i vommen.

Foder Kvæg

Foder Kvæg Vombelasning ud fra en teoretisk vinkel

Foder Kvæg Begreber i og omkring foderplan til køer: AAT = Absorbérbare Aminosyrer fra Tarmen PBV = Protein Balance i Vommen Fyldekapacitet = hvor en ko kan rumme af foder i vommen Tyggetid = hvor lang tid koen skal bruge i minutter for at tygge 1 kg ts. af et bestemt slags foder (ædetid+drøvtygningstid = tyggetid)

Fodring som passer vommen

Foder Kvæg

Foder Kvæg Et dyrs behov for foder er styret af : Dyrets vedligehold (afhængig af vægt m.m.) Dyrets aktivitet (staldtype +/- 10 %) Dyrets produktion af mælk og kød Er dyret drægtig? Er dyret fuldt udviklet ? (tilvækst) Hvordan er dyrets huld (god/dårlig stand)

Foder Kvæg

Foder Kvæg - normer

Foder Kvæg Koens behov veksler igennem laktationen

Foder Kvæg Kvæg fodres typisk efter et valgt fodrings-princip, som kan være følgende: Fast fodring (fast foderniveau + kraftfoder i automat/robot efter ydelse) TMR1 (samme foderration til alle lakterende køer) Fuldfoder – dage, EKM (et nykælverhold eks. 28 dg. og derefter et antal ydelsesgrupper) Fuldfoder – dage (opdeling af besætningen efter dage fra kælvning) Ad. Lib. (fodring efter ædelyst) Restriktiv fodring (fodring efter en begrænset mængde foder) Kompakt fuldfoder i forhold til ovenstående

Foder Kvæg Fodring efter huld:

Foder Kvæg Efter Huld (forsat):

Foder Kvæg

Foder Kvæg

Foder Kvæg – AAT behov

Foder Kvæg

Foder Kvæg - Kulhydrater

Foder Kvæg

Foder Kvæg Normer ved fodring med NORFOR

Foder Kvæg

Foder Kvæg

Foder Kvæg