Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Integrated Children’s System
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Psykoedukation til unge i OPUS
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
Greve Kommune, center for Børn og Familier Marts 2011.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Samarbejdet mellem skole og hjem specielt i forhold til tosprogede familier Fredag den 17. Oktober Oslo Samia Yusuf Ali.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Røde Kors Årsmøde Psykolog Nina Wehmeyer Psykosocial støtte i Danmark
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
KL UNGESPOT 22. SEPTEMBER 2010 N ÅR DE UNGE FALDER MELLEM TO STOLE FORSKNINGSLEDER BO ERTMANN.
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Klar til barn Et tilbud til kommende fædre og mødre.
LANDSBYHAVEN OG KORNING SKOLE
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
AKT på Dybbøl Skolen.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Familieiværksætterne Et sammenhængende forløb om fødsels og forældre- forberedelse for førstegangsforældre Information, vejledning og dialog om de udfordringer.
MODTAGELSE AF FLYGTNINGEBØRN I DAGPLEJEN ODSHERRED Dagplejepædagog Tina Veron.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Traumer og PTSD III Program Kom til stede Siden sidst – evaluering Psykisk 1. hjælp Hvordan tale med børn og unge Rollercoaster – hvordan arbejde med børn.
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Hvordan kan forældre støttes og inddrages i støtten omkring de unge? Af: Pædagog Lone Walsøe og forældre Merete Jensen.
Traumer og PTSD II Program Kom til stede Siden sidst – navne til kursusbevis, litteratur Rammesætning Et trygt sted Traumer – årsager, reaktionsmønstre.
Forældreskab og Forældre Samarbejde på tværs af (etniske) grænser Rashmi Singla Lektor i psykologi, RUC (Roskilde Universitetscenter ) & TTT (Transkulturelt.
MindSpring – empowerment af flygtninge Årets Projektdag 15. juni 2016 Mette Blauenfeldt – Dansk Flygtningehjælp.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Læring gennem registrering og indberetning
Guide til flygtningeforældre i asylfasen
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
RELATIONS KOMPETENCE SOM LEDELSESGREB I BØRNEFORTÆLLINGEN
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Fælles viden – Bedre integration Et tilbud om efteruddannelse

Arbejdet med flygtningebørn, -unge og deres familier

Traumer som en del af det samlede billede Eksilstress Socioøkonomisk stress Set i et ungeperspektiv

Tænk på en ung i mistrivsel, som har brug for hjælp. Snak 5 min. med jeres sidemand om hvad barnets symptomer på mistrivsel er 3. Plenum

Hvad har de med sig? Svære oplevelser, der har belastet nervesystemet, og som har skabt en ulige alder for den unge Ønske og håb om bedre fremtid og rigtig mange ressourcer – ellers var de aldrig nået frem

Symptomer Søvnproblemer Kropslig smerte (ondt i maven, ondt i hovedet) Tristhed Eksistentiel ensomhed – identitet Gøre skade på sig selv og andre Uro og hyperaktivitet Koncentrations og indlæringsbesvær Lavt selvværd og nedsat tillid til andre Svært ved at indgå i sociale relationer Trækker sig fra aktiviteter, eller fra andre mennesker generelt

Hvad skal vi ruste de unge til? Demokratiske tilgange Have tillid og være i følelsesmæssig balance Sprog Tillid til at kunne samarbejde med systemet Ungdomskultur – være teenager Indgå i sociale sammenhænge uden at falde udenfor Forholde sig til regler som et ”adgangskort” til muligheder i Danmark

STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S – STRUKTUR T – TALE OG TID R – RITUALER O – ORGANISATION F – FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

Flygtningebørns behov Flygtningebarnets behov Forældre der kan give tryghed Forældre-skab i en dansk kontekst Gen-skabelse af det at være barn Fastholde modersmål Andre at kunne spejle sig i Terapeutisk forløb

Følg jeres intuition, vær ikke bange for at tale om barnet som I ser det (undgå ekstra hensynstagen) Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? Vær tydelig og konkret Hvis nødvendigt, så brug altid tolk

Afslutning Tænk kort over hvad du tager med herfra i forhold til det flygtningebarn du tænkte på i starten Del dine tanker med din sidemand – Hvad tager I hver især med herfra i forhold til det konkrete flygtningebarn I tænkte på i starten? Et par refleksioner fra plenum ud

Flygtningeforældrenes perspektiv MindSpring – en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomne flygtningeforældre og unge Se først filmen om MindSpring på: https://www.youtube.com/watch?v=aLC_eqtu71g

Oplæg fra MindSpring træner for forældre Hvad har nyankomne flygtningeforældre brug for? Hvor opleves de største udfordringer? Hvad ønsker forældrene sig af de professionelle de møder i skolen, daginstitutionen, forvaltningen? Hvad har inddragelsen og metoderne i MindSpring givet?

Hvad er MindSpring MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer. En ny begyndelse. Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer – 8 til 10 deltagere Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed

En gruppemetode for og med flygtninge for forældrene med fokus på forældreskab og opdragelse for de unge fokus på identitet, udvikling og forandring, ensomhed og fællesskab for begge fokus på de særlige problemstillinger, der følger et liv i eksil, når man samtidigt har en fortid med krig og flugt særlige forløb med fokus på social kontrol afviklet for både forældre og unge MindSpring-træneren har gennemgået et forudgående kursusforløb i metoden og bliver efter det første gruppeforløb evalueret og certificeret Udgangspunktet er deltagernes egne erfaringer og ressourcer. Metoden sikrer plads til refleksion og at ny viden og bevidsthed kan opstå og empowerment Foregår på modersmål Samarbejde mellem MindSpring-træner og medtræner om gruppeforløbet

Erfaringer Metoden kan med fordel anvendes i en dansk kontekst og det er bemærkelsesværdigt at samtlige informanter, der har indgået i evalueringen vurderer, at metoden har været udbytterigt for både deltagere og trænere. Særligt fremhæves metodens peer to peer tilgang og kombinationen med professionelle medtrænere Deltagerne har fået forbedrede forældrekompetencer og ændret syn på egne muligheder i en positiv retning Evalueringsrapport fra Als Research vedr. forældregruppemetoden

Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?