Rensningsanlæg Brunshåb.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Det sure, det salte, det basiske
Biogas Biogas er en blanding af gasserne metan og kuldioxid
En lille historie om VAND
Fødekæden i havet TRIN 1: Fødekæden
Biobact Tabs.
Renseanlæg TRIN 1: Renseanlægget
Regnvand og spildevand i Hellerup Maglegård grundejerforening
3. Hvilke metoder benytter man for at nå målene i vandmiljøplan 3 (VMPIII)? Finn Hansen og Hans S. Jacobsen: ”NATURLIGVIS til gymnasiet” 20 spørgsmål til.
Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.
Forskningsbehov i analysemetoden, jord
Det 10. mest almindelige grundstof
Fotosynsen. Vi skal have ”optimeret” fotosyntesen, så derfor kigger vi på de forskellige nærigstoffer, planterne skal bruge (billederne fra en norsk.
GRUNDFOS BIOBOOSTER Nye perspektiver for bæredygtig spildevandshåndtering i et samarbejde mellem Viborg kommune og Grundfos 25. maj 2010 Bent Skovgaard,
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
Fotosyntese og respiration
Søens Tilstand Søens tilstand, Grundejerforeningen Nysøgård - Generalforsamling 25/
Vigtige begreber i naturfag
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Stjernholm Dagen d. 31. august – 02. september 2010
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Syrer og baser Repetition 2007.
Undersøgelse af sediment i regnvandsbassiner
Afstemning af reaktionsskema
Vandløb i Hareskovby og bestemmelser om rørlagte vandløb
Fotosyntese og respiration
DAKOFAs portal for behandlingsmetoder Bio- og slamnetværksmøde d. 2 februar 2011 Inge Werther DAKOFA.
Nitrogen kredsløbet.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Fra vejledning til biologi c
Flowdiagram Indvinding
Forsyning Ballerup Vandspejlet. Forsyning Ballerup og Vandspejlet Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, sjove og brugbare løsninger.
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Effekter af randzoner på natur og miljø
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Gødning Jordens salte.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Grundstoffer og kemiske forbindelser
Hvad er redoxreaktioner
Fredag den 5/ Kemiopfriskning. Emner Salte og ioner Koncentrationer Analyser Støkiometri Opgaver.
Forurenet jord Indlæg ved Kloak-konference i Snaptun 14. august 2007 Hvornår anses jorden for forurenet ? Kvalitetskriterier og afskæringskriterier for.
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge Økologiske sammenhænge Naturens husholdning.
Spildevand fra hospitaler Henrik R. Andersen & Benedek Plotz.
Udledning af spildevand Det Grønne Råd, den 11. maj 2016.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Energi Viborg Vand A/S Bruunshåb Renseanlæg 2017.
Fotosyntese Fokus på energi
Oplæg om syre-base.
METODER TIL AT PÅVISE KVANTITETEN AF STOFFER I VAND VANDKVALITET
Vand og næringsstoffer i vand
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge
Det sure, det salte og det basiske 2
SN – Fysik/Kemi – Hjemly Idrætsefterskole
Slambehandling Udfældning af slam Ved sedimentation
Drift og rensningsteknologier Alfred Jokumsen, DTU Aqua
Har vi et problem og hvor?
Energi til en verden i forandring
Alkohol.
Projekt: Spildevandsrensning
Mikroorganismers ernæring og stofskifte
Faste Filtre Opbygning Rensegrader Fordele/ulemper 7. februar 2001
7. februar 2001 Fosforfældning Karl Hjortnæs udvalg.
Projekt: Spildevandsrensning
Biologi for skov-/gartnerlinjen: Økologiske sammenhænge
Debatoplæg Udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg
Præsentationens transcript:

Rensningsanlæg Brunshåb

Hvad er et reneanlæg? Nedskriv 5 linjer sammen med din makker.

Renseanlæg Fra kloarken til åen

Princip for rensning De ting der først og fremmest søges fjernet fra spildevandet er fosfor (P), kvælstof (N) og organisk materiale. For meget N og P i vandmiljøet giver større algevækst, og algerne bruger ilt, når de henfalder i vintertiden. Det medfører at bunddyrene dør, og fiskene som lever af bunddyrene vil derefter også dø pga. fødemangel. For meget organisk materiale udledt fra renseanlægget, vil også forbruge ilten i vandløbet, og dermed forringe vandkvaliteten

Regnvandsbassiner I et regnvandsbassin sker rensningen via naturligt forløbende processer i ”søen”. Bassinet skal opsamle regnvandet og langsomt dræne det videre til recipienten. De 3 vigtigste renseprocesser: Sedimentation Optag af forurenende stoffer i plantebiomassen Adsorption af stof på faste overflader (bund/planter) Afløbet løber af til nærmeste vandløb

Sønæs

Bruunshåb Renseanlæg Vi benytter os af 3 rensemetoder: Mekanisk Biologisk Kemisk Anlægget benævnes et MBKND-anlæg, hvilket vil sige: Mekanisk, biologisk, kemisk, nitrifikation- og denitrifikations-anlæg. Vandet er renset efter ca. 36 timer gennem anlægget i tørvejr.

Brunshåb renseanlæg

Den mekaniske del Mekanisk rensning er betegnelsen for den rensning, der sker fysisk: F.eks. det der tilbageholdes på ristene i indløbet, det sand og fedt der fjernes i sandfangene og det materiale der bundfældes samt fedtet, der skrabes af overfladen i hhv. forklarings- og efterklaringstankene. Vandet kommer til renseanlægget gennem et Ø1400mm betonrør. Vi kan behandle 3700 m3/time, men under regn kan der komme op til 5600 m3/time. Ved regn renses spildevandet mekanisk i forklaringstankene, samt i vores udligningsbassin, og det vi ikke har plads til gemmes i vores sparebassiner, til der er plads i anlægget.

Den biologiske del Her fjernes det tilførte kvælstof (N), som tilledes vores anlæg i form af: Ammonium (NH4+) fra urin Nitrit, nitrat (NO2-, NO3-) fra gødning Organisk bundet kvælstof (C+N) fra madrester En person tilleder ca. 12 g N/døgn I 2013 modtog vi 338 tons N og udledte 38,7 tons. Dvs. at vi har renset 89,0% N bort.

Nitrifikation (biologisk del) Kvælstof (N) fjernes ved hjælp af ilt. Man belufter slammet i procestanken. Første fase kaldes nitrifikation: 1. trin: Vha. mikroorganismerne Nitrosospira og Nitrosomas 2NH4+ + 3 O2  2NO2- + 2H2O + 4H+ ammonium + ilt nitrit + vand + H+ ioner 2. trin: Vha. mikroorganismerne Nitrobacter og Nitrospira NO2- + 0,5 O2  NO3- nitrit + ilt nitrat

Ioner? Hvorfor skal vi vide noget om ioner? Kort forklar jeres makker hvad en ion er.

Denitrifikation (biologisk del) Her omdannes nitrat (NO3) til frit kvælstof (N) uden tilstedeværelse af ilt = anoxisk ( - ilt, + nitrat). NO3 + 5/6CH3OH  N2 + 5/6CO2 + 7/6H2O + OH- Nitrat + methanol (C fødekilde) kvælstof + kuldioxid + vand + base Denitrifikationen foregår med hjælp fra mikroorganismerne Betaprotoebacteria, Aquaspirrilum,

Biologisk fosforfjernelse. Fosfor (P) kan også reduceres biologisk. Det foregår i først en anearob tank, ved ophold i nogle timer, hvor bakterierne først smider fosfor under optagelse ef org.stof. Derefter en tank med beluftning så bakterierne atter optager fosfaten – og det i større grad end afgivelsen, da polyfosfat også kobles til under omsætning af org.stof. De nu fosforholdige bakterier falder til bunds og fjernes med slammet i efterklaringstankene..

Biologisk fosforfjernelse.

Fosfor Fosfor (P) kommer fortrinsvis fra vaskemidler. En person tilleder ca. 2,74 g P/døgn I 2013 modtog renseanlæget 44,5 tons, og udledte 2,0 tons til Nørreå. Dvs. de har renset 95 % bort.

Kemisk fosforfældning Fosfor (P) fjernes fortrinsvis vha. kemikalier. Her i Bruunshåb anvendes FeCl3. (Jernklorid) Fe+++ + PO4---  FePO4 Jern + fosfat  jernfosfat Bireaktion: Fe+++ + 3OH-  Fe(OH)3 Jern + hydroxid  okker Fosforen fældes, falder til bunds og fjernes med slammet.

Drikkevand…..