Energi Viborg Vand A/S Bruunshåb Renseanlæg 2017.

Præsentationer af emnet: "Energi Viborg Vand A/S Bruunshåb Renseanlæg 2017."— Præsentationens transcript:

1 Energi Viborg Vand A/S Bruunshåb Renseanlæg 2017

2 Morgenstemning

3 Bruunshåb Renseanlæg 1971 I starten var man af den mening, at søerne i Viborg kunne klare rensningen af spildevandet. Men det viste sig hurtigt, at de bare blev mere og mere forurenede. I 1938 byggede man derfor et renseanlæg i Viborg, og da det blev for lille påbegyndtes i 1971, bygningen af et renseanlæg i Bruunshåb. Et kompakt biologisk anlæg. Siden er anlægget blevet udbygget flere gange, og der er planlagt yderligere udbygning de næste år.

4 Andre renseanlæg under Energi Viborg Vand A/S
Udover renseanlægget i Bruunshåb, har vi 17 mindre renseanlæg i , samt to rodzone-anlæg i hhv. Knudby og Borup. billeder

5 Energi Viborg Vand A/S Disse renseanlæg benævnes, sammen med ca. 260 pumpestationer, Energi Viborg Vand A/S, Spildevand drift. Vi er et datterselskab af Energi Viborg A/S, som har hovedsæde på Bøssemagervej 8 i Viborg. I 2001 blev vi udskilt fra kommunen, men kommunen ejer dog alle aktier i selskabet. I blev vi selskabsdannet, og kommunens kloakmedarbejdere flyttet med ud i Energi Viborg. I 2013 blev vand og spildevand lagt sammen. Fra 1/ er vi alle, i spildevandsdriften, et område med 25 medarbejdere, 20 renseanlæg og 200 pumpestationer. Vi er 23 ansatte, med udgangspunkt fra Bruunshåb Renseanlæg, som varetager den daglige drift af renseanlæg, kloak og pumpestationer. Før sommerferien i år flytter vi på Industrivej, til hovedsædet.

6

7 Ansatte i Energi Viborg Vand A/S, Spildevand drift
Driftchef Fagkoordinatorer driftsområder Arbejdsmiljøkoordinator Tekniske rådgivere Elektrikere Laborant Smede Specialarbejdere Rengørings assistent

8 Viborg Kommune

9 Fotos af renseanlægget her 1973 og 2013.

10 Bruunshåb Renseanlæg 2006

11 Bruunshåb Renseanlæg 2013

12 Bruunshåb Renseanlæg Kapacitet: 80.000 PE (personækvivalenter)
1 PE er udtryk for hvor meget en person forurener. 1 PE = 0,17 m3 spildevand/døgn (=170 l) 1 PE = 60 g BI5 / 12 g kvælstof (N) / 2,74 g fosfor (P) pr. døgn Indbyggere i Viborg storkommune pr. 1/1-2015: personer Her får vi spildevand fra Viborg by og området omkring, som har ca indbyggere. Vandet udledes til Nørre Å.

13 170 liter vand 2,74 gram fosfor (P) 12 gram kvælstof (N)

14 Fiskbæk Renseanlæg og Knudby og Borup rodzoneanlæg
Fiskbæk Renseanlæg blev bygget i 1986, og er dimensioneret til PE. Der modtages dagligt 2500 PE. Vandet udledes til Fiskbæk Å. Der benyttes mekanisk, biologisk, kemisk rensning. Knudby og Borup rodzoneanlæg modtager hhv. 75 og 150 PE. Vandet herfra udledes til Hjarbæk Fjord. Et grusfilter beplantet med rør, sørger for rensningen af spildevandet vha. mikroorganismer, der nedbryder slammets nedbrydelige dele, efter ristestoffet er fjernet i tilløbet.

15 Princip for rensning De ting der først og fremmest søges fjernet fra spildevandet er fosfor (P), kvælstof (N) og organisk materiale. For meget N og P i vandmiljøet giver større algevækst, og algerne bruger ilt, når de henfalder i vintertiden. Det medfører at bunddyrene dør, og fiskene som lever af bunddyrene vil derefter også dø pga. fødemangel. For meget organisk materiale udledt fra renseanlægget, vil også forbruge ilten i vandløbet, og dermed forringe vandkvaliteten.

16 Vandets vej til Bruunshåb
Det spildevand, som ikke kan løbe herud af sig selv, bliver pumpet hertil. Vi har ca. 100 pumpestationer, der hører til. Når først spildevandet når til Golf Hotellet, kan det selv løbe resten af vejen herud da renseanlægget ligger lavere. Vi har 655 km kloakledning i Viborg, hvoraf en del stadig er kombineret regn og spildevand ( 238 km). Vi har overløbsbassiner ved megen regn. Vi har overvågning på en del pumpestationer, og vi har en fast person som fører tilsyn med dem dagligt. Hvor der er separatkloakeret, ledes regnvandet i regnvandsbassiner.

17 Regnvandsbassiner I et regnvandsbassin sker rensningen via naturligt forløbende processer i ”søen”. Bassinet skal opsamle regnvandet og langsomt dræne det videre til recipienten. De 3 vigtigste renseprocesser: Sedimentation Optag af forurenende stoffer i plantebiomassen Adsorption af stof på faste overflader (bund/planter) Afløbet løber af til nærmeste vandløb.

18 Regnvandsbassin

19 sØnæs

20 Tilbage til Bruunshåb Bruunshåb Renseanlæg er også et mekanisk, biologisk, kemisk renseanlæg som modtager ca. 5 milliarder liter vand om året. I gennemsnit modtager vi dagligt m³ vand/døgn. En tankvogn som denne indeholder 9000 l vand = 9 m³!

21 Bruunshåb Renseanlæg Vi benytter os af 3 rensemetoder: Mekanisk
Biologisk Kemisk Anlægget benævnes et MBKND-anlæg, hvilket vil sige: Mekanisk, biologisk, kemisk, nitrifikation- og denitrifikations-anlæg. Vandet er renset efter ca. 36 timer gennem anlægget i tørvejr.

22 Den mekaniske del Mekanisk rensning er betegnelsen for den rensning, der sker fysisk: F.eks. det der tilbageholdes på ristene i indløbet, det sand og fedt der fjernes i sandfangene og det materiale der bundfældes samt fedtet, der skrabes af overfladen i hhv. forklarings- og efterklaringstankene. Vandet kommer til renseanlægget gennem et Ø1400mmm betonrør. Vi kan behandle 3700 m3/time, men under regn kan der komme op til 5600 m3/time. Ved regn renses spildevandet mekanisk i forklaringstankene, samt i vores udligningsbassin, og det vi ikke har plads til gemmes i vores sparebassiner, til der er plads i anlægget.

23 Den biologiske del Her fjernes det tilførte kvælstof (N), som tilledes vores anlæg i form af: Ammonium (NH4+) fra urin Nitrit, nitrat (NO2-, NO3-) fra gødning Organisk bundet kvælstof (C+N) fra madrester En person tilleder ca. 12 g N/døgn I 2013 modtog vi 338 tons N og udledte 38,7 tons. Dvs. at vi har renset 89,0% N bort.

24

25 Nitrifikation (biologisk del)
Kvælstof (N) fjernes ved hjælp af ilt. Man belufter slammet i procestanken. Første fase kaldes nitrifikation: 1. trin: Vha. mikroorganismerne Nitrosospira og Nitrosomas NH ,5 O2  NO H2O H+ ammoniak ilt nitrit vand syre 2. trin: Vha. mikroorganismerne Nitrobacter og Nitrospira NO ,5 O2  NO3- nitrit ilt nitrat

26 Denitrifikation (biologisk del)
Her omdannes nitrat (NO3) til frit kvælstof (N) uden tilstedeværelse af ilt = anoxisk ( - ilt, + nitrat). NO3 + 5/6CH3OH  N2 + 5/6CO2 + 7/6H2O + OH- Nitrat + methanol (C fødekilde) kvælstof + kuldioxid vand base Denitrifikationen foregår med hjælp fra mikroorganismerne Betaprotoebacteria, Aquaspirrilum,

27 Biologisk fosforfjernelse.
Fosfor (P) kan også reduceres biologisk. Det foregår i først en anearob tank, ved ophold i nogle timer, hvor bakterierne først smider fosfor under optagelse ef org.stof. Derefter en tank med beluftning så bakterierne atter optager fosfaten – og det i større grad end afgivelsen, da polyfosfat også kobles til under omsætning af org.stof. De nu fosforholdige bakterier falder til bunds og fjernes med slammet i efterklaringstankene..

28 Den kemiske del Her fjernes det tilførte fosfor (P), som tilledes vores anlæg i form af Poly – fosfat (P2O5) Ortho – fosfat (PO4---) Organisk bundet fosfor (C+P) Fosfor (P) kommer fortrinsvis fra vaskemidler. En person tilleder ca. 2,74 g P/døgn I 2013 modtog vi 44,5 tons, og udledte 2,0 tons til Nørreå. Dvs. vi har renset 95 % bort.

29 Kemisk fosforfældning
Fosfor (P) fjernes fortrinsvis vha. kemikalier. Her i Bruunshåb anvendes FeCl3. (Jernklorid) Fe PO  FePO4 Jern fosfat  jernfosfat Bireaktion: Fe OH-  Fe(OH)3 Jern hydroxid  okker Fosforen fældes, falder til bunds og fjernes med slammet.

30 Rensekrav til renseanlægget i Bruunshåb
Parameter enhed >/< 1970 1975 1980 1985 1993 1999 2002 2006 2007 Temperatur grader C < 30 pH 6,5 - 8,5 Bundfald ml/l 3,0 1,0 0,5 0,3 Suspenderet stof mg/l 20 15 BI5 (organisk stof) 50 BI5 (modificeret) 10 COD 75 Ammoniak 2,0 Total kvælstof 8,0 Total fosfor 0,3 * 0,5/0,3# Ilt i afløb % > 80 60 Absorbans 0,06 * Kravet er vejledende indtil 2006! # 0,5 er bindende; 0,3 vejledende.

31 Ekstern kontrol af renseanlægget
For at kontrollere, om vi overholder de stillede rensekrav, skal der udtages 24 afløbsprøver og 6 tilløbsprøver. Disse prøver skal analyseres på et akkrediteret laboratorium, som efterfølgende sender resultaterne til os og kopi til Naturstyrelsen. Vi lægger selv resultaterne ind i en miljødatabase ( Naturstyrelsen i Ringkøbing er nu tilsynsmyndighed for vores kommune. Udover denne eksterne kontrol holder vi selvfølgelig også selv øje med vores renseanlæg ved hjælp af daglige analyser og vores on- line målere og styring.

32 Driftkontrol 2012

33 Driftskontrol De daglige analyser og sikring af driften af vores on-line målere påhviler laboratoriet her på stedet. Vi kontrollerer både selve renseprocessen og slamprocessen her og i Fiskbæk. I Bruunshåb og Fiskbæk har vi overvågning døgnet rundt, og derved mulighed for at følge processerne via computeren, og stille på forskellige parametre om nødvendigt. Derudover har vi overvågning på de fleste af vores pumpestationer, som sender en alarm- meddelelse hjem ved fejl.

34 Overvågning pumpestationer

35 Overvågning Fiskbæk Renseanlæg

36 Overvågning proces

37 Overvågning on-line

38 Slammet. Der fjernes slam to steder i rensningsforløbet: Forklaringstankene og efterklaringstankene. Fra efterklaringstankene genanvendes noget af det aktive slam, og blandes i spildevandet i snekkepumpestationen. Det slam som ikke genanvendes i processen, fjernes fra tankene, og samles i en koncentreringstank, hvor vand løber fra. Herefter gennemgår slammet en anaerob udrådning i vores 2 rådnetanke i døgn ved oC og recirkulering (mesofil). Rådnetankene er på 2 x 1600 m3. Gastanken på 300 m3.

39 Slam og gasproduktion Under udrådningsprocessen dannes biogas (som fortrinsvis består af methangas), som driver en gasmotor, der producerer strøm. I 2014 producerede vi 1,1 mill kWh~220 familiers årlige forbrug af strøm. (Forbrug herude 1,7 mill. kWh i 2014) Gasmotorens kølevand (90 oC når det forlader motoren) anvendes til opvarmning i rådnetankene samt i administrationsbygningen. Efter udrådningen pumpes slammet over i vores buffertank, som er lager indtil slammet afvandes i vores nye skruepresse fra 2012.

40 Slamafvanding Det udrådnede slam har et tørstofindhold på ca. 2,5 %, og da man betaler pr. ton bortkørt slam, er det vigtigt, at få mest muligt vand fjernet forinden. Ved presning i skruepresse opnås en tørstof-% på ca. 25. Slammet fra Fiskbæk Renseanlæg bliver også kørt hertil for udrådning og afvanding. Pr. år køres ca tons afvandet slam herfra. Det meste af slammet køres på landbrugsjord og resten til forbrænding.

41 Analyseværdier på slam

42 Forbrænding af slammet
Det afvandede slam kan forbrændes på Måbjergværket i Holstebro. Måbjergværket er et kraftvarmeanlæg, der dækker hovedparten af varmebehovet for Holstebro og Struer.

43 Genvinding af fosfor fra slam.
Der kan også udvindes fosfor fra slam, men endnu er teknikkerne ikke rentable. For at udvinde kræves kemikalier, hvilket giver andre miljømæssige udfordringer. Desuden kan den komplekse fosfor være svær at optage for planterne. I Tyskland forsøges også med byg, som optager fosforen direkte fra slammet, og planterne anvendes derefter til kompostsubstrat. Hvis slammet brændes kan fosforen i asken også udnyttes.Der er ca. 10% fosfor i. Mest omtalte pt. i DK er struvitudfældning med MgCl2, hvor man fælder med kemikalie og fosfor bindes i struvitten.

44 THE END