Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Final take - Værdigrundlag Maj 2007
Advertisements

Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Unipolar depression Patienter og pårørende 6. Session - Den sociale lovgivning – ved socialrådgiver Depression og familien.
Fra bruger til medborger - nye veje til udvikling på handicapområdet Januarkonference – Region Midt 25. Januar 2016.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Konsulent Maren Ottar Hessner
Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Sociale Forhold og Beskæftigelse Når de unge er psykisk syge Det regionale beskæftigelsesråd 4. april 2011 v/ Niels Schwartz,
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
Tanken efter dig – leg og læring i det sociale internets tidsalder Lotte Nyboe Spinderihallerne Torsdag den 9. februar.
Tværfaglig tænkning i opgaveløsningen Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi Korsør d hvordan spiller vi hinanden gode?
Kvalitet i skolepraktik Hvordan skaber vi et godt alternativ til den ordinære praktikaftale Direktør Peter Amstrup Formand Danske Erhvervsskoler – Lederne.
Velkommen til Nordregårdsskolen Informationsmøde for forældre til 5-6 årige børn.
FDF-PÆDAGOGIK. PROGRAM Hvorfor taler vi om en FDF-pædagogik Hvordan er temperaturen i kredsen? Anerkendende pædagogik er FDFsk Tips og tricks Undervejs:
Helhedsorienteret indsats. Kolding kommune. Bettina Beyer, projektleder af projekt helhedsorienteret indsats Kolding kommune.
Forældre er en aktiv ressource i inklusionsopgaven i børnehuse og skoler.
Velkommen Social kritik – og faglighed, der forpligter. Børns og unges invitationer til ny- orientering.
Er patienterne klar til telemedicin? Morten Freil Direktør
Samtalen Fokus på handleplan og delmål. Indhold Indledning Nysgerrighed Positionering Styrkelse af motivation Gennem samtalen Som mål Arbejde med tro.
Forældres opfattelse af Den Danske Folkeskole
Paradokser og Dilemmaer
Krop og bevægelse for de 3-6 årige
Høje-Taastrup Kommune er kendt for sine stærke lokalsamfund, hvor det er attraktivt at være frivillig, og hvor borgerne er aktivt engagerede, har indflydelse.
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Afsluttende opgave ”Digitalisering”
Når hørenedsættelse begrænser menneskers deltagelse i samfundet
Et fælles grundlag for forældresamarbejde Et godt samspil mellem forældrene og de ansatte i dagtilbud og på skolerne er en styrke i den lokale indsats.
Hotel Nyborg Strand 28. oktober 2016
Forældre som en ressource i sprogarbejdet:
Sammen vil vi lære En uddannelse handler om at blive klogere og dygtige, så I bliver parate til jeres drømmejob. Forestil jer, at vores klasse er verdens.
Dagens program Vi skal tale om: Hvornår og hvordan du træffer valg?
På job i samskabelsessamfundet -Udfordringer og muligheder
Mine spilområder Faglig og kompetencemæssig koordination og synergi
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Forældrenetværk Hvad – hvordan – hvilke emner
Klargøring af præsentation og formidling Formidling/ messe Evaluering
BØRNE- og UNGEKULTURKONSULENTER MED FAGLIGHED OG SAGLIGHED
Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark
Tværfagligt samarbejde om udsatte unge
Den fremadrettede strategi for Ishøj Skole mod 2014
Ekspertudvalgets anbefalinger - et forsøg på overblik set med UU øjne
Tro på dig selv - det gør vi
Velkommen til Brøndbyvester skole og SFO.
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Line Leth Jørgensen Dysleksivejleder og læsekonsulent
Aktiv idræt for alle Gentofte Kommunes indsatser de sidste 3-4 år
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Et virtuelt community er et socialt fællesskab bestående af:
Nysgerrighed og indsats
Tendenser i forældresamarbejdet
Boostcamp for unge med autisme – erfaringer og refleksioner
Kaptajnen Jens Andersen-Mølgaard Horsens Baggrund:
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV
Implementering af den styrkede pædagogiske læreplan på PAU
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Der tages udgangspunkt i trekantens 4 hovedtemaer.
Livets tog Forfatter ubekendt.
Stine Reinholdt Hansen, Stig Toke Gissel og Morten Puck
Hovedformål: Sammenhæng
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Velkommen Pårørendekursus Den sidste tid – og tiden efter
Livskvalitet Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med eller uden smøger, overvægt, inaktivitet….. Hvem ved, hvad der er livskvalitet? Et liv med.
Peer to peer - det relationelle møde båret af egne erfaringer.
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Borgermøde.
Socialtilsyn Nord - Årsrapport 2018.
Sammenhængende borgerforløb i Furesø Styring på tværs
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
Børne og ungepolitikken blev vedtaget i december 2015 og er byrådets fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus – og dermed også det fælles.
1 Præ-moderne samfund. 2 Moderne. 3 Senmorderne samfund.
Præsentation af fælles proces myndighed og Familiehus
Præsentationens transcript:

Uledsagede flygtningeunges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark Signe Hvid Thingstrup, thin@ucc.dk Lars Christian Aagerup, lca@ucsj.dk

Om projektet Uledsagede flygtningebørn og -unges erfaringer med og perspektiver på hverdagen i Danmark set i lyset af deres tidligere erfaringer (med familie og hverdagsliv) og i lyset af de institutionelle indsatser, personlige relationer og daglige kontekster, børnene og de unge aktuelt indgår i.

Metodisk og analytisk tilgang Metode Deltagerobservationer: På 2 bosteder, følge hverdagen Fremtidsværksted: Kritik og drømme om min hverdag i DK Analytisk tilgang Ungeperspektiv: hvordan oplever de unge hverdagen: ikke ‘objektivt’, men ‘subjektivt’ perspektiv De unge som subjekter: de er aktivt med til at fortolke og forme deres hverdag Tid: fokus på nu, men i kontekst af fortid og fremtid Helhedsperspektiv: forskellige sfærer i livet får betydning for hinanden

Fund og perspektiver Fællesskaber Hjem og hjemlighed Hvordan får jeg hul på Danmark Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Midlertidighed og myndighed Lokale, kommunale, nationale, globale niveauer

Fællesskaber og netværk Fund: Stærke venskaber med hinanden på bostedet og i skolen Medarbejdernes betydning for bonding og bridging Savner kontakt til ressourcestærke unge og familier i Danmark Savner forældre som de skulle lære om livet fra Perspektiver: Bevare muligheder for netværk med andre uledsagede Netværk af unge og voksne som adgangsporte til livet i Danmark (frivillige, venskabsfamilier, MFI’er osv.) Fleksible boformer (nuværende botilbud, 3+3, integrationsfamilier o.a) Behov for både fællesskab og åbning til samfund

Hjem og hjemlighed Fund: Hjemskabelse mellem institution og privathed Lokale og transnationale fællesskaber Følelse af anderledeshed og behov for genkendelse De unge savner deres egen familie og venner Perspektiver: Støtte de unge i at bevare og udvikle forbindelser til hele verden Styrke kontakt med biologiske forældre, inkl. familiesammenføring Tænke de unges hjem som både i DK og i verden

Hvordan får jeg hul på Danmark? Fund: Drøm om et meningsfuldt, selvstændigt liv Systemkendskab og -krav Knaphed i økonomi og netværk At kende DK og lokalsamfundet Uvished om ophold Perspektiver: Netværk (bonding og bridging) Systemempati og –fleksibilitet Udforske og understøtte de unges drømme

Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Fund: Længsel efter at være sammen med andre (danske) unge For få faglige udfordringer Sammenhæng mellem fremtidsdrømme, praktik, og uddannelse Drømme om (korte, mellemlange og lange) uddannelser Nationalt bias, uddannelses mål er ‘klargøring til det danske system’ Perspektiver: Skole i et ungemiljø – evt. med mulighed for enkeltintegration Undervisning i sprog og fag samtidig: Kompetencegivende uddannelse Studievejledning og uddannelse som bygger oven på unges erfaringer og drømme Fra ventetid til udviklingstid

Ungeperspektiver som vej til myndighed? Fund: Unge med drømme og drive Længsel efter at blive hørt: det giver luft og håb Vanskeligt at formidle mellem unge- og systemperspektiv Perspektiver: Lytte systematisk til de unge – også selv om det ikke altid kan realiseres umiddelbart (drømme som drivkraft) Mangfoldighed af løsninger: Ydmyghed ifht. om metoder virker for alle Systemempati: elasticitet i opgaveløsningen Hvordan får vi at vide, hvis vores tilgang er utilstrækkelig?