Dobbeltdiagnoser og misbrug

Dobbeltdiagnose Når mennesker både er psykisk syge og har et misbrug. Eks: Psykoser og misbrug (eks.skizofreni med misbrug, der påvirker den psykiske tilstand) Depression og angst med misbrug PTSD og misbrug Personlighedsforstyrrelse og misbrug Misbrug, hvor følgevirkning er psykiatriske problemer/ komplikationer ADHD (hyperkinetisk forstyrrelse) Asbergers, autisme

Udbredelse Stofmisbrug er et stigende problem i det psykiatriske behandlingssystem Årsag kan være øget tilgængelighed Handel af rusmidler på psykiatriske behandlingssteder (afdelinger/bosteder) Brug af rusmidler er blevet en del hverdagen i de fællesskaber psykisk syge er i Ca 1/3 – ½ af mennesker med misbrug er psykisk syge. Måske flere. Mange ikke udredt, eller fejl-diagnostiseret. Mange hjemløse. Ca 7 ud af 10 misbrugere har personlighedsforstyrrelse

Hvad kom først? Stofferne eller den psykiske lidelse ? En tilbagevendende diskussion-> er det stofferne der medfører psykisk sygdom eller er den psykiske sygdom til stede fra start og dette menneske forsøger at selvmedicinere sig selv med med stoffer og alkohol -> ”falder mellem 2 stole”

”Falder mellem 2 stole” Brug af stoffer slører eller fremmer psykiske symptomer Ved psykose er det ikke til at vide om det er pga stoffer (stofpsykose) eller psykisk lidelse. Psykiatri vil vurdere personen stoffri => henvisning til misbrugsbehandling Misbrugsbehandling kan ikke behandle pga psykose eller psykisk lidelse =>Henvisning til psykiatri

Problemer ved dobb.diag Mange psykiatriske afdelinger ikke ”gearet” til misbrugsbehandling. Har mest viden om alkoholmisbrug og eks. Scorer ud fra abstinensskema! Problemer forværrer hinanden -> stoffer forværrer psykisk sygdom og psykisk sygdom forværrer misbrug Store krav til patient/borger. Skal, men kan ikke tage ansvar for egen behandling. Skal møde flere steder til behandling af forskellige problemer. Eks alkohol, stoffer, psykiske prob. .

Tilbud til dobbeltdiagnoser Socialpsykiatriske bosteder Opsøgende teams Behandlingssteder: - specialambulatoriet Østerbro (for dobb.diag) - Kasa Københavns amt (for dobb.diag) Psykiatriske hospitaler –få specialtilbud: - afd. M skt. Hans

Harmreduktion/skadesreduktion At reducere/mindske skader som følge af misbrug uden nødvendigvis at reducere brug af stof/alkohol Altså ikke kun fokus på stoffrihed Hvilke eksempler kan i komme med i forhold til harmreduktion?

Harmreduktion/skadesreduktion Tiltag eks: Fremme sundhed Undgå smitte (f.eks gratis sprøjter, fixerum) Screene for HIV, Hepatitis Forebygge graviditet Støtte i dagligdag, hjælpe med bolig Øge resourcer, reducere belastningskrav

Spørgsmål Hvad kan årsagen være til at mennesker med psykiske lidelser tager stoffer eller alkohol ? Hvad tror i stoffer og alkohol ”giver” disse mennesker? Hvad gør det ved dem ?

Årsager til brug af stoffer/alkohol hos psykisk syge Årsager til brug af stoffer/alkohol hos psykisk syge. ”Selvmedicinering” Dæmper symptomer. Eks angst Løfter stemning hos mennesker hos mennesker med nedsat stemningsleje Gør det muligt at deltage i social samvær, for mennesker med social angst, fobier, schizoide eller schizotypikale forstyrrelser m.m. Flugt fra virkelighed. ”Lægger låg på” dårlige oplevelser/følelser

Nogle sammenhænge Skizofreni, angst og depression -> Stofmisbrug af amfetamin, heroin og blanding -> Misbrug af hash, alkohol, beroligende medicin Angst, depression, personlighedsforstyrrelse

Misbrug Skelne mellem brug af alkohol/ stoffer og misbrug WHO: når brug af stoffer fører til: Mærkbare psykiske forstyrrelser Nedsat sundhed Ødelagte menneskelige relationer Manglende evne til at fungere socialt og økonomisk

Symptomer på afhængighed: ( mindst 3 sympt inden for et år) ”craving” - Oplevelse af ikke at kunne reducere eller standse indtagelse af stof Kontroltab -Kan ikke stoppe eller nedsætte brug Rusmiddel dominerer hverdag -Oplevelse af at stoffet har en dominerende rolle i hverdag, set i forhold til tid og prioritering Øget tolerance -Behov for stadig større mængder for at opnå samme virkning Abstinens -Fysisk abstinens forsvinder ved indtagelse af rusmidlet Indtagelse fortsætter -på trods af viden om skadelig viden

Symptomer på afhængighed 2 og 2 : repeter og uddyb symptomerne: Craving Abstinens Tolerans

Udbredelse af stofmisbrug Stofmisbrugere skønnes til ca 27000. men mange ikke registreret. Brug, af kokain og hash og andre feststoffer, hvor dette grænser sig til misbrug, uden kontakt med behandlingssystem, skønnes at være lang større ( obs anonym behandling- stort tilgang, må ofte lukke ned for tilgang)

Udbredelse af alkoholmisbrug Alkoholmisbrug svært at beregne nøjagtigt: Sundhedsstyrelsens tal: Ca 840 000 drikker mere end anbefalet ! Ca 200 000 er afhængige Udbredt i alle sociale lag SFI undersøgelse: < 10 års uddannelse -> 10 % afhængige > 10 års uddannelse -> 15 % afhængige

Misbrug / brug/ storforbrug Sundhedsstyrelsen anvender ikke betegnelsen misbrug om f.eks nikotin og alkohol! Her bruges betegnelsen storforbrug ! Hvordan kan det være ?

Misbrug forandres Øget tilgængelighed af kokain har ændret misbrugsmønster. Brug er konstant stigende Nu bruger mange misbrugere kokain, enten som hovedstof, eller ved siden af det fortrukne stof. Der ses nu daglige kokain psykoser i misbrugsmiljø Behandling, kontakt, relations-arbejde meget sværere med mennesker, der bruger kokain

Misbrug hænger sammen med Belønningssystem Hvad er belønningssystems opgave: At sikre overlevelse Ved sult, tørst opleves ubehag. Ved at drikke, spise mv. forsvinder ubehag = belønning Samme virkning har rusmidlerne

Belønningsystemet Omfatter neuroner i midthjernen kaldet det ventrale tegmentale Area eller VTA. Herfra går nerver til en anden gruppe neuroner kaldet nucleus accumbens, der ligger i mellemhjernen. Videre findes der nerveforbindelser til den frontale cortex, som det limbiske system

Belønningsystemet Neuroner i belønningssystem bruger transmitterstoffet dopamin i kommunikationen med nucleus accumbens. Kemiske stoffer der kan udløse et aktionspotentiale ved at binde sig til dopaminreceptorer, efterligner virkning af dopamin. Sådan virker mange rusmidler. Ved at efter ligne et bestemt transmitterstof

Belønningsruten starter i VTA og via nervecelle til nucleus accumbens og videre til det præfrontale cortex. Ruten aktiveres, når en person modtager positivt forstærkningssignal for visse typer adfærd ( belønning) ( mad, stoffer o.l.)

27

Stoffer Alkohol Hash Benzodiazepiner Opioider Kokain Amfetamin Ecstacy LSD Meta-amp Ice Krokodil MDMA Mange har blandingsmisbrug

adresser Stofinfo.sst.dk film - krop og hjerne www.sundhed.dk You tube: - dokumentar om crylstal meth - heroin misbrug - om heroin - kokain dokumentar - så er der kaffe og heroin - indenfor i mobile fixerum