Ungebehandlingen Til unge med problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer.

Præsentationer af emnet: "Ungebehandlingen Til unge med problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer."— Præsentationens transcript:

1 Ungebehandlingen Til unge med problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer.

2 Ungebehandlingen Brøndby Kommunes tilbud til unge med et problematisk forbrug af hash og centralstimulerende stoffer. Ungebehandlingen blev oprettet 2010. Ungebehandlingen er et lokalt forankret alternativ til ekstern behandling, med fokus på helhedsorienteret behandling. 2 fuldtidsansatte til Ungegruppen 13 år og op. 1 projektansat, deltid i Ungegruppen 1 deltidsansat til Ungebehandlingen til behandling af borgere over 30 år. Projekt ”Hashværk er lastværk” tilknyttet Ungebehandlingen.

3 Primære samarbejdspartnere
Behandling foregår på foranledning/visitation af Børneforvaltningen og Specialrådgivningen. Tæt samarbejde med: Folkeskolerne i Brøndby. SSP konsulenter. Bekkelunden og andre specialskoler. Ungehuset. Produktionsskolen i Brøndby Sosuskolen. foredrag og temadage for professionelle. Foredrag og informationsmøder for forældre. Eksterne behandlingsinstitutioner, ex. KABS, Psykiatrien eller døgnbehandlingsinstitutioner.

4 Hvad handler det om Borgere med misbrugsproblematik i alderen 13 år og op. Ca. 50 borgere behandles årligt. Konstant ca borgere indskrevet i behandling. Borgerne har generelt tidlig alkohol og stofdebut. Stor grad af flerstofsproblematik, ex. hash, kokain, mdma, amfetamin, svampe etc. Komorbiditet/dobbeltbelastning 60 – 70% med psykiatriske diagnoser eller problemstillinger. Angst og depression, OCD, ADHD, personlighedsforstyrrelser, skizofreni og psykoser. Identitets- og Selvværdsproblematikker.

5 Helhedsorienteret tilgang/systemisk tilgang
Samtaleterapi. Individuel, gruppe- og familiebehandling. Vi tager udgangspunkt i den unge og arbejder med den unges mål for behandling. Der er forskel på forbrug og misbrug. Hashens påvirkning af den unge på kort og langt sigt (akut rus, kronisk forgiftning). Hvornår er man afhængig? hvad er misbrug for en størrelse, forbrug, overforbrug, misbrug. Indtagsmuligheder, rygning mest normalt. Joints og bong. Alternativ til hash, forandring tager tid.

6 Akut rus Grineflip, hallucinationer, rødsprængte øjne, tørhed i munden og hjertebanken. Gode og dårlige trips, indadvendt/udadvendt. Ændret oplevelse af tid og rum. Stemningsændring. Toleranceudvikling. Den gode følelse som i begyndelsen af et misbrug opnås sjældent. Hash bevirker dog en koncentrationsbedring, mindre tankemylder, mindre ubehag.

7

8 Kronisk forgiftning Ændret søvnrytme. Nedsatte kognitive evner.
Nedsat koncentration & indlæringsevne. Nedsat korttidshukommelse. Passivitet. Meningsløshed/initiativløshed. Øget følsomhed. Risiko for depression og psykoser. Risiko for forværring af tilstedeværende psykisk ubalance. Aggressioner. Abstinensoplevelser.

9 Abstinenser Psykiske og fysiske abstinenser. Søvnløshed. Nattesved.
Angst. Rastløshed. Fysisk og psykisk uro og ubehag. Koncentrationsbesvær. Humørsvingninger. Håbløshed. Generelt dårligt humør. Aggression.

10 Abstinenser og tilbagefald

11 Symptomer på misbrug Ændring af personlighed og generel adfærd.
Nye ”venner”. Problemer i skolen. Aggressiv til tider. Pludselige humørsvingninger. Psykisk ustabilitet. Svært ved at sove. Træthed. Større forbrug af penge. Usammenhængende historier/løgne. Modstand mod kontrol og autoriteter. Pjækkeri. Røde øjne, mindre pupiller & større pupiller.

12 Symptomer hos unge Tilbagetrukkethed. Hemmeligheder.
Overholder ikke aftaler, bliver ude sent. Depression og angst. Relationsvanskeligheder. Spiseforstyrrelser. Identitetsvanskeligheder. Selvværdsproblematikker. Kriminalitet. Konflikter med venner. Vægttab.

13 Den unge som en del af et system
Systemisk tænkning repræsenterer et helhedsorienteret perspektiv på organisationer. Det grundlæggende ved systemisk tænkning er, at de unge betragtes som et produkt af et komplekse systemer,hvor alle dele er indbyrdes afhængige. –Og at organisationer betragtes som sociale konstruktioner, skabt og vedligeholdt af mennesker, der kommunikerer med hinanden via sproget.At tænke og arbejde systemisk vil kort sagt sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge og at arbejde med dialogen på anerkendende og nysgerrig vis som det væsentligste redskab til udvikling og forandring. Anerkendende tilgang/Respekt/Nysgerrighed

14 Tilgang til den unge Er han misbruger ELLER har han et forbrug?

15 Der står en elefant i stuen!!!

16 Hvad kan jeg gøre som forældre?
Opdragelse og vejledning. Det gode eksempel og tillært adfærd. Rammer i hverdagen og enighed blandt de voksne. Den svære men nødvendige samtale. Brug sanserne, lyt, snak, vær tydelig. Alternativ til hash og gadeliv. Hvad er den unge interesseret i. Forandring tager tid. Stå ikke alene med problematikken, søg professionel hjælp. Anonym rådgivning. Mulighed for familie- og individuel behandling.

17 Hvem har ansvaret. Alvor
Undladelsessynden ved at lade være med at træde til når vi har mistanke om et rusproblem, er at svigte børn. Frid Hansen.

18 Mål for den unge Øget livskvalitet og større mulighed for at opnå håb og drømme for livet Reduceret forbrug/ Stop

19 Påstande eller sandheder
Sandt? Falsk? De fleste unge ryger hash. Man kan godt blive afhængig af hash. Hash er ikke skadeligt. Hash er ikke nær så skadeligt som alkohol. Hash kan udløse psykisk sygdom. Det er ulovligt at have hash til eget forbrug. I dag bruger unge oftere illegale piller end hash. Hash giver tankevirksomhed og idéer. Forbud mod hash virker ikke. Hvis forældrene blander sig, ryger de unge bare endnu mere hash. Man bliver narkoman af at ryge hash. Hash bliver jo brugt som medicin.