Grubletegninger Levende organismer og deres omgivelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Advertisements

Hvordan hænger det egentlig sammen?
Kært barn har mange navne -
Økosystemer Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer. Det første grundprincip i økologi er, at hver levende.
Skovøkosystem Målgruppe: Elever i folkeskolen Brugskontekst:
Thomas. B. Pedersen Lærer: Martin Glud
Forskellige traditioner
Vejret Vandet i luften.
Biobact Tabs.
I dag er temaet Visualisering
Globale økosystemer.
Gavnlige mikroorganismer
Moderne genteknologi Celler som fabrikker.
De sidste undervisningstimer
Holluf Pile Skole, 9. c Uge 3 Mandag og fredag: 8.00 – 9.30
Hvor der er fokus på klimaet.
Å.
Evolution.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Hvad er mikroorganismer?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Jørgen Haagen & John Andersson UCSJ
Økologi.
Regnskoven.
BIO-DIESEL.
Evolutionsteorien En teori om, hvordan livet udvikler sig. For at forstå den skal man lære følgende begreber: Fødselsoverskud: Der fødes flere unger end.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Praktisk bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Hvad kan du gøre for bekæmpe dem? Klimaforandringerne EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009.
Made by RoboGenius. Mette Mie ChristiansenClaus Davidsen Morten S. Jensen Susanne Andersen Jesper N. Jensen Robin K. Asmussen Nana S. Jensen Søren Melchior.
Lærings- og praksisfortælling
Repetition - naturfag © Tommy Rasmussen.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Skovbrande.
Affald og genbrug.
Økologi Florentina & Ida.
Udeskole – baseret på erfaringer fra den nyeste forskning - samt opbygget viden i 100 år. Skolehaven var jo den første egentlige udeskole i Danmark.
Stress En folkesygdom?.
”Testen-Af-Vesten”.
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Kapitel 1, 6 dage: 1. nat – dag 2. vand – hvælvning 3. landjord og planter 4. sol – måne – stjerner 5. dyr 6. mennesker + hviledagen Kapitel 2&3, ikke.
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Gud er ”Alfa og Omega, begyndelsen og enden.” Åb 21,6 Han har altid været og vil altid være: ”Jeg lever i evighedernes.
Sandt eller falsk En kanin kan ikke overleve uden gulerødder. Den skal spise gulerødder HVER dag. FALSK En kanin skal have meget forskelligt mad og kan.
Når du ved bare at træne vandhane nogle få gange i Odense, kunne begynde at lukke vandhanen som de 5 mio andre danskere… så kan du også træne de andre.
Mikroorganismer. Hvad er mikroorganismer Gær og skimmelsvampe Bakterier Virus.
Læringsuge 2017 De 17 verdensmål
Grubletegninger Ændringer i stoffer
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Lavet af: Emil, Amanda, Simon og Marie.
Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,
FJERNER ALLE LUGTGENER 2 modeler: 200 eller 500 mg/time
Affald i naturen Affald i naturen er ikke godt og det er blevet værre og det var det blevet ved med at være hvis ikke vi ikke havde skraldemænd/damer.
Forskellige traditioner
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Læringsuge 2017 De 17 verdensmål
Den gode, den onde og den grusomme
Storkøkken sygehus.
SIKKERHED ONLINE.
Jordens historie Fra big bang til nu.
Jeopardy om verdensmålene
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Mink Fodring. Mink Fodring Fordøjelse Organer og processer.
Hævemidler.
Græsningsfødekæde Nedbryderfødekæde
Jeopardy om Verdensmålene
Vistfrøði Økologi.
Vistfrøði Økologi.
Dagens program Kahoot og opsamling fra sidste gang Bakterier/fun facts
Præsentationens transcript:

Grubletegninger Levende organismer og deres omgivelser

Et æble der rådner Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge, hvor hurtigt et æble rådner, hvis I lægger æbler på forskellige typer af jord. Hvor rådner det hurtigst? Kan I finde på metoder, som nedsætter forrådnelsen eller stopper den? Hvad sker der, hvis I pakker æblet ind i forskellige materialer f.eks. Vita Wrap eller i klude? Eller hvis I overfladebehandler det med f.eks. citronsyre? På hvilken måde har temperaturen indvirkning på forrådnelsen, eller om æblet er vådt eller tørt? Sikkerhedsnote: Husk at vaske hænder, hvis I rører det rådne æble.

Et æble der rådner Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Nogle folk tror, at æbler rådner på grund af dårligt vejr som f.eks. frost eller regn. Æbler rådner på grund af mikroorganismers (såsom bakterier) nedbrydelse af det. Det er svært at observere, fordi mikroorganismer ikke kan ses uden et mikroskop. Fugt, temperatur og pH er eksempler på faktorer, som kan påvirke mikroorganismernes nedbrydningshastighed af æblet. Hvordan kan man håndtere fødevarer, så forrådnelsesprocessen sænkes?

Regnorme Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan se, hvordan orme opfører sig i nyopgravet jord eller i et syltetøjsglas med regnorme i. Hvad spiser de? Hvordan får de fat i deres føde? I kan observere, hvordan regnorme reagerer på lys ved at lyse på dem. Hvilke udfordringer er der ved at leve i jorden? Hvordan er deres udseende og adfærd med til at gøre dem velegnede til at leve i jorden?

Regnorme Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Dyr er tilpasset deres levesteder. Regnorme er tilpasset et liv nede i jorden. De undgår rovdyr, som f.eks. fugle, men også at de udtørrer. De har nem adgang til mad (blade og andet organisk materiale). Regnorme kan ikke se i mørke. De har lysfølsomme, simple øjne og kan dermed registrere, hvor tæt de er på jordoverfladen, så de kan undgå at blive spist af rovdyr. Hvilke andre dyr lever under jorden? Hvordan er de tilpasset et liv i jorden? I kan lave en guide om dyr, der lever nede i jorden, og hvordan de er tilpasset livet dér.

Planter og dyr Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan lave et tankeeksperiment over disse udsagn. Overvej hvad kaniner spiser. og hvad der vil ske, hvis de ikke har føde. Derefter kan I overveje, hvad ræve spiser, og hvad vil der ske, hvis de ikke har føde. Kan I forudsige, hvad der sker, hvis planterne forsvandt?

Planter og dyr Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Grønne planter er del af næsten alle fødekæder, uden dem ville livet på Jorden ikke kunne fortsætte på den måde, som vi kender det. Hvis alle planter dør, så vil alle dyr også dø. Først ville planteæderne dø. Derefter ville kødæderne dø, som æder planteæderne. Altæderne, som bl.a. lever af døde dyr, ville have mad et stykke tid, men før eller siden ville alle dyrene dø. Hvad tror I der ville ske, hvis de øverste rovdyr blev udryddet? Forestil jer, at der har været en kæmpe brand, der har udryddet alle planter og dyr. Vil der kunne komme nyt liv på det afbrændte område? Hvis ja, i hvilken rækkefølge ville dyr og planter vende tilbage?

Solsorte Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. På nettet kan I læse om solsortens vaner. Hvad spiser solsorte normalt? Spiser de larver? Hvad spiser de om vinteren, når jorden er frossen, og de ikke kan få fat i ormene? Har solsorte et territorium? Er solsorten en trækfugl eller en standfugl? Kan I komme med flere spørgsmål til jeres undersøgelse?

Solsorte Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Solsorten spiser ikke kun én type føde. Hvis der ikke er orme, spiser solsorte andre typer mad. De spiser små hvirvelløse dyr (såsom edderkopper og snegle) samt bær og frø. De har måske mulighed for at finde andre territorier, hvis disse ikke er optaget af andre solsorte. Hvilke konsekvenser kan en hård vinter få for solsortene?

Kompostbunke Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Læg planterester til forrådnelse i en syltetøjsglas uden regnorme og andre hvirvelløse dyr. Hvad sker der, hvis I tilsætter en smule jord eller kompost? Hvad sker der med planterester efterladt øverst i et syltetøjsglas med regnorme? Hvilke ændringer ser I? Ændres temperaturen? Sikkerhedsnote: Lad være med at forsegle beholderen. Husk at vaske hænder. Brug ikke kød, fisk, ost, mælk eller æg.

Kompostbunke Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Planterester i en kompostbunke forsvinder ikke – det bliver til kompost. Planteresterne bliver nedbrudt og omdannet til kompost. Det er især regnorme og mikroorganismer, som bidrager til denne nedbrydning. Ved nedbrydningen opstår varme, som får forrådnelsen til at gå hurtigere. Kan I lave en kompostbunke med optimale nedbrydningsforhold ud fra det I har lært?

Min kat Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Undersøg hvordan dyr er grupperede. I kan bruge internettet eller bøger for at finde mere information om dette. Hvilke dyr er grupperede sammen? Passer mennesket i nogle af grupperne? Hvad med katte og fisk? Hvad med andre dyr, som f.eks. edderkopper? Inddeles et dyr kun i én gruppe, eller kan de placeres i flere grupper?

Min kat Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Nogle tror, at for at være et dyr må det have fire ben og pels, og at mennesker og fisk ikke er dyr. Udtrykket ”dyr” omfatter mennesker, katte, fisk og masser af andre skabninger. Den store gruppe af dyr er delt op i mindre grupper. Mennesker tilhører grupperne: menneskeaber, pattedyr, hvirveldyr, og dyreriget. Katte hører under kattefamilien, pattedyr, hvirveldyr og dyreriget. Andre dyr som fisk eller sommerfugle er ikke pattedyr, men de er stadig dyr. Hvilke grupper hører en fugleedderkop til? Viden om hvordan dyr er grupperede, hjælper os med at forstå definitionerne af f.eks. dyr og pattedyr. Hvordan har den svenske botaniker Carl von Linnés system medvirket til at skabe orden i dyreriget? Har teorierne ændret sig siden Linnés arbejde?

Forurening Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan bruge bøger eller internettet til at finde ud af hvilke slags affaldsprodukter, biler og fabrikker laver. Hvad med kuldioxid og vanddamp? Tror I kuldioxid og vanddamp skader miljøet? Hvad med andre ting som affald og cigaretskodder? Hvordan kan de skade miljøet? Diskuter jeres overvejelser. Der er et hav af internetsider, som kan fortælle jer mere omkring de mulige miljøskader, som forskellige affaldsprodukter kan forårsage.

Forurening Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Selvom affald ser grimt ud, er det ikke alle, der opfatter det som forurening. Noget affald laver ikke alvorlig skade på miljøet. Noget affald f.eks. plastikposer gør skade i naturen ved at nedbrydes meget langsomt, men producerer kuldioxid og vanddamp ved afbrænding. Millioner af cigaretskod bliver smidt hvert år, hvilket vækker bekymring. Der er mange beviser på, at biler og fabrikker skader miljøet. Fandt I noget information om dette? Hvordan kan I hjælpe med at reducere skader på miljøet?

Genbrug Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Ved at lægge papir udenfor et stykke tid, kan I undersøge, hvad der sker med papiret. Hvor vil I lægge papiret? Husk at tjekke jævnligt for at se, hvordan det nedbrydes i naturen. Hvad lægger I mærke til? Nedbrydes det biologisk? Kan I finde ud af, hvor meget energi det kræver at lave et nyt stykke papir sammenlignet med genbrugspapir? Bliver der brugt lige meget energi? Kan I finde ud af mulige konsekvenser, hvis man ikke genbruger papir?

Genbrug Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Der er flere grunde til at genbruge materialer. Genanvendelse kan være nyttig, for derved genbruges begrænsede råstoffer, formindskes affaldsprodukter ved fremstillingsprocesser, og den energi man bruger til fremstillingen mindskes. Hovedformålet med at genbruge papir er at minimere energiforbruget. Det kræver mindre energi at lave nyt papir af papiraffald end af træer. Det mindsker også behovet for jord til dyrkning af træer egnet til papirfremstilling. Nogle mennesker mener, at det ikke er særlig energieffektivt at genbruge papir. Hvordan kan det være? Hvor meget genbruger I hjemme og i skolen? Hvilke typer af genbrugspapir bruger I i jeres dagligdag?

Brødbagning Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Hvad sker der i en dejklump lavet med gær? Hvad sker der, når sukker blandes med gær og vand? Hvordan ser gærceller ud i et mikroskop? Hvilke faktorer tror I påvirker gærcellers vækst? F.eks. temperatur, mængden af sukker osv. Hvordan vil I undersøge dette?

Brødbagning Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Nogle mennesker tror, at alle mikroorganismer er skadelige. I modsætning til andre mikroorganismer, der får mad til at mugne eller gør os syge, er gær et eksempel på en nyttig mikroorganisme. Regnorme og edderkopper kan ses med det blotte øje, så de ikke er mikroorganismer. En dej hæver, fordi kuldioxid frigøres ved nedbrydningen af sukker i de mikroskopiske gærceller. Stuetemperatur, neutralt pH-niveau, og sukker er gode forhold for gærvækst. Hvad ville alternativet være, hvis vi ikke havde gær?

Kaniner og ræve Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. Í kan vise populationsændringer for ræve og kaniner grafisk på computeren, eller I kan prøve at finde information på internettet. Dette vil vise jer, hvordan to populationer påvirker hinanden. Kan I forudsige, hvordan antallet af kaniner og ræve ændrer sig, hvis I starter med et forskelligt antal af kaniner og ræve?

Kaniner og ræve Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Flere faktorer kan påvirke en populations størrelse: f.eks. hvor meget mad, der er tilgængelig, hvor hurtigt de vokser, hvor hurtigt de formerer sig og hvor mange der bliver spist af andre dyr. For at overleve skal kaninerne føde flere unger end rævene, fordi mange af kaninerne bliver spist af rævene. En stor population af kaniner er nødvendig for at ernære blot en lille rævepopulation. Kan I finde eksempler, hvor et dyrs population er blevet usædvanligt stor? Et eksempel kunne være kaninplagen i Australien. Hvad skyldes dette og hvilken effekt har populationsændringer?

Kaktustorne Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan lave undersøgelser, hvor I planter kaktustorne for at se, om de spirer til nye planter. I kan plante kaktus i f.eks. vasket grus, vat eller rockwool for at se, om de har behov for jord. Kaktus vokser meget langsomt, så det tager et stykke tid. Hvilke andre tilpasninger mod vandtab har ørkenplanter udviklet?

Kaktustorne Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Kaktus har tilpasset sig et liv i et barsk miljø. Den lille overflade hjælper planterne med at minimere vandtab. De spidse torne forhindrer, at kaktussens saftige stængel bliver spist. Kaktustorne bliver normalt ikke til nye planter. Kaktus indeholder klorofyl og bruger luft, vand og sollys til at lave fotosyntese på samme måde som andre planter. I modsætning til andre planter er dens klorofyl i den kødfulde stængel og ikke i bladene. Hvordan overlever andre planter i barske eller usædvanlige miljøer?

Solsorteunger Opfølgning Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere. I kan undersøge populationsændringer i et regneprogram. Hvad sker der, hvis mange solsorteunger overlever og får mulighed for at yngle? Hvad sker der, hvis ungerne dør? Benyt bøger eller nettet til at undersøge, hvad der sker med fuglepopulationer i løbet af vinteren. I kan også sammenligne en solsortebestand med en rovfuglebestand.

Solsorteunger Ideer En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt? Hvert rugende fuglepar må gennemsnitlig producere to afkom, der overlever og de skal igen have afkom. Ellers vil populationen dale eller måske uddø. Solsortepopulationen vil variere en smule fra år til år. Et stort antal fugleunger vil betyde, at flere vil blive spist eller dø af sult i løbet af vinteren. De vil måske have mulighed for at finde nye territorier.Hvorfor er der nogle fugle, der får mange unger, og andre, der får få? Er antallet af overlevende unger relateret til hvilket miljø de lever i?