Udvikling af transportvanedata for husholdninger Mikkel Thorhauge & Jeppe Rich.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
9. Kvantitative metoder -spørgeskemaer
Advertisements

KiMs – Maj KiMs SMAGSTEST - franske kartofler - Maj 2012.
PERSONAS – ET EKSEMPEL Isabella, 35 år Akademiker Gift med Bernt
Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget november respondenter.
Danmarks Statistiks eIndkomst Register (eIR)
BL – Danmarkspanel - oktober A&B ANALYSEs Danmarkspanel - BL − Danmarks Almene Boliger - Oktober 2011.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Dataindsamling og kildebearbejdning
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Kvantitative metoder
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
TRIZ Formål: At kunne arbejde systematisk med at opfinde nye løsninger på konkrete problemstillinger gennem analogisk tænkning. 1 Hvad er TRIZ? 4 Værktøjer.
Dansk Statistisk Forening
Relationer – børn og voksne
Karl Henrik Flyums model
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation 26. november 2004.
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II. Gentagne tværsnit og paneldata II 2 Gentagne tværsnit (W ): Opsamling.  Kombinerer tværsnit indsamlet.
Case.
Handicaphjælperens psykiske arbejdsmiljø - en interviewundersøgelse
Samfundsfaglig metode – kapitel 25 Samfundsfagsbogen Kureer, 2012
Better Place Denmark May 6th, 2009 CEO Jens Winther Moberg.
Transportvaneundersøgelsen
Quality Management Systems
Økonometri 1: Binær responsmodeller: Logit og probit1 Økonometri 1 Binær responsmodeller: Logit og probit 8. maj 2003.
© Copyright CTT 2005 Center for Trafik og Transport Trafikdage på AUC | | Opdatering af model for Hovedstads- regionen Christian Overgård Hansen.
Udregning af UseCasePoints UCP = UUCP*TCF*EF UseCasePoint = Ujusteret Use Case Point * Tekniske Komplexitets Faktor * Miljø Mæssige Faktor.
Trafikdage 2007 Turrater – Har vi brug for dem? 70 minutters debat Program Turrate: Fortid, nutid og fremtid Jan Holm, Vejdirektoratet Turrate: Brug, behov.
Trafikdage Variation i rejsetid - effekter for modellering og værdisætning Camilla Riff Brems Danmarks TransportForskning
Styr på ressourcer og projekter Inspirationsseminar 31. oktober 2006.
Økonometri 1 Gentagne Tværsnit og Paneldata II 20. november 2006.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation II 7. december 2005.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 22. marts 2006.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 3. marts 2003.
OPERATIONEL ANALYSE AF WEBADFÆRD OAW – LEKTIONSGANG 8.
KM2: F181 Kvantitative metoder 2 Heteroskedasticitet 11. april 2007.
Kvantitative metoder 2: F31 Kvantitative metoder 2 Beskrivende statistik og analyse af kvalitatitive data 12. februar 2007.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 7. september 2004.
OPERATIONEL ANALYSE AF WEBADFÆRD OAW – LEKTIONSGANG 8.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 27. februar 2003.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. marts 2003.
/ 30 ETNOGRAFIC FIELD METHODS - and their relation to design.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 29. oktober 2004.
Økonometri 1: Instrumentvariabelestimation1 Økonometri 1 Instrumentvariabelestimation I 2. December 2005.
KM2: F41 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 14. februar 2007.
Rejsekort Rejsekort undersøgelse blandt brugere af rejsekort 8. december 2015.
Nøgletal for Flextrafik Periode: Opdateret til og med Maj
Opsamling ● Generelle lineære modeller ● Logistisk regression ● Log-lineære modeller ● Mini-projekt.
Spørgekit 2 Rådighedsbeløb / bolistøtte. 4. Hvor meget er det acceptabelt at reducerer enlige forsørgere på kontanthjælps rådighedsbeløb, for at øge incitamentet.
TEMA 1 Kortlægning: Mobilitet i hverdagen
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Dialogmøde den
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Heteroskedasticitet 25. oktober 2005
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Rita Buhl 22. september 2018.
Socialt Velfærdsindeks Status
Årsmøde
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Sæt dit aftryk Undersøgelse
Teoretiske kontinuerte fordelinger
Jeppe Rich Professor, Trafikmodeller Otto Anker Nielsen
Danmarkspanel uge
Konjunkturbarometer – maj 2013
Vurderingsramme for vagtplanlægning på sygehuse
Præsentationens transcript:

Udvikling af transportvanedata for husholdninger Mikkel Thorhauge & Jeppe Rich

Trafikdage, 23. August 20162DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Agenda Introduktion –Baggrund –Motivation –Formål –Ide Metode (Foreløbige) Resultater Konklusion & det videre arbejde

Trafikdage, 23. August 20163DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Baggrund Avancerede aktivitetsbaserede modeller kan forbedres ved at inddrage data for hele husstande –Herved bliver det muligt at modellerer bindinger på tværs af husstanden –Aktivitetsbaserede modeller er oftest mindre følsomme fordi de tager højde for bindinger Bedre basis for udviklingen af fremtidige regionale modeller hvor specielt transportadfærden i de større byer er i fokus –Herved bliver det muligt at modellerer bindinger på tværs af husstanden (befolkningen i byerne har færre biler og dermed flere potentielle bindinger i forhold til bilkørsel) Husstandsdata rummer andre muligheder for analyser –Bedre forståelse af børnefamiliers transportadfærd og transportbehov –Generelt bedre forståelse af anvendelsen af tid på tværs i husstanden –Bedre forståelse af hvordan stigningen i by-biler anvendes i familierne

Trafikdage, 23. August 20164DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Motivation Indsamling af husstandsdata er vanskeligt –Tidskrævende og dyrt I ACTUM kostede indsamlingen af en mindre husholdningsstikprøve på ca. 800 omkring 0.4 Million DKK Vanskeligt at få finansiering til kontinuert undersøgelse –Der kan være problemer med systematiske bortfald Generel svartræthed jo større undersøgelser… Større familier skal svare på flere spørgsmål… –Stikprøverne trækkes fra web-paneler hvilket kan være problematisk (de har økonomisk incitement)

Trafikdage, 23. August 20165DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Ide: Synthetisk husstandsdata baseret på TU? Vi har i TU kendskab til den socio-økonomiske sammensætning af familierne –Vi kender de voksne (alder, køn, indkomst, kørekort status, …) og deres indbyrdes forhold –Vi kender børnene (alder, køn,…) –Vi kender information omkring husstanden (antal biler, indkomst, bopæl, …) Vi har fra TU allerede en del ”ekstra” data vedrørende transportvaner for andre husstandsmedlemmer –Hvis interview-personen kører sine børn i skole vil man direkte have kendskab til børnenes rejse til og fra skole –Forlystelsestur med hele familien er dækket –Hvis interviewpersonen kører sin kone til og fra arbejde… –Hvis man er bilpassager spørges der altid til relationen til føreren af bilen… Vi ved dog ikke alt!

Trafikdage, 23. August 20166DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Fordel og formål Synthetisk husstandsdata baseret på TU –Det er en omkostningseffektiv måde at ”indsamle” data på –Data kan etableres på basis af historiske data således at vi får dækket perioden –Konsistent med nuværende TU i forhold til variabeldefinitioner, stikprøve, opvægtning og bortfald VD og DTU formulerede dermed et mindre projekt med det formål at: ”… at undersøge om udviklingen af en husstandsbaseret version af transportvaneundersøgelsen kan baseres på en mere effektiv udnyttelse af de allerede indsamlede TU data”

Trafikdage, 23. August 20167DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Mængden af ”indirekte” information i TU I det rensede datasæt fremgår det at der er 2.83 ture / individ Det samlede potentielle antal ture er ture (baseret på gennemsnitlige turrate og personer) Ca. 36% har tilknyttet en turdagbog svarende til ture For ture er der registreret samkørsel (i gennemsnit medvirker 1.56 personer), dvs ture svarende til 21.7% I alt er der altså ”direkte” information for 58% af turene Hertil kommer at der faktisk også er værdifuld information gemt i det faktum at man ikke samarbejder fordi det påvirker sandsynligheden for at den resterende del af familien samarbejder (fx. mor bringer, far henter)

Trafikdage, 23. August 20168DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Metode skitse Vi vil gerne implementerer en ”data-drevet” metodik således at vi i vides muligt omfang afspejler data og ikke en model –Det sidste ville jo føre til at vi med trafikmodellen blot ville replikere de modelgenererede input data En lovende metode (vurderes ud fra litteratursøgning og foreløbige tests) er ”hot-deck kloning” –Denne metode går ud på at uobsereret adfærd ”klones” fra et eksisterende individ –Det er en fordel at der er mange TU interviews fordi man har en stor ”pulje” at trække interviews fra (præcise samplingskriterierne)

Trafikdage, 23. August 20169DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Potentiel anvendelse Konstruktionen af data er baseret på trækning af tilfældige tal –En kørsel vil genererer et datasæt mens en anden kørsel vil genererer et andet datasæt For estimation af en underliggende (aktivitetsbaseret) model kan man anvendes en ”jack-knife” tilgang –Parametre estimeres for en række tilfældigt trukne HH datasæt –Gennemsnit anvendes i implementering

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Formulering af 5 trin 1.Indledende databehandling: imputér tomme celler, og definer aggregerede kategoriske variable 2.Udled karakteristika for husstandens øvrige medlemmer: Dette gøres ud fra den tilgængelige information om den primære respondent og husstanden 3.Udled aktivitetsmønster og turdagbøger for husstandens øvrige medlemmer: Turdagbogen for den primære respondent rummer i mange tilfælde betydelig information om de øvrige husstandsmedlem- mers færden (ingen information er også information) 4.Afsluttende databehandling: Dette omfatter bl.a. at ”rense” tabellerne for midlertidige hjælpevariable, samt at udlede supplerende variable og tabeller (fx. Journeys) 5.Validering af metode/resultater

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step1: Indledende databehandling a)definer aggregerede kategoriske variable Dette step er vigtigt af ”matchningshensyn” b)Udfyld bortfald i TU-data for den primære respondent (baseret på hot-deck) Dette er en standard procedure hvor hot-deck anvendes o Dette er en metodeforbedring fra tidligere Et primært observationspunkt er indkomster o Fordi hot-deck proceduren er meget generel kan vi konstruerer flere data end før (et enkelt manglende transportmiddel ud af 6 ture på en kæde kan nu erstattes fremfor at frasorterer)

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step2: Udled karakteristika for øvrige medlemmer a)For øvrige medlemmer har vi ikke så meget information i forhold til socio-økonomi Vi kender fødeår/alder, køn, om de har kørekort, position i husstanden (forældre/barn) samt indkomst (omend lavere svarprocent) Vi kender ikke uddannelsesniveau og hovedbeskæftigelsen hvilket er centrale variable når vi skal sammenstykke turdagbogen (fx. en person som er hjemmegående/arbejdsløs tager ikke på arbejde) b)Vi anvender derfor hot-deck med udgangspunkt i Eksisterende karakteristika (køn, alder, indkomst, kørekort,…) Familiens karakteristika (biler, bopæl, antal børn,…) Partneres karakteristika (alder, uddannelse, beskæftigelse,…)

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Session ID Medl Nr Resp Age Resp Sex Pos In Fam Resp Has DricLic Resp Edu Level Resp Main Occup Househ Num Cars Home AdrNTM Zone (M) Session ID Medl Nr Resp Age Resp Sex Pos In Fam Resp Has DricLic (K) (K) (M)20-18 Session ID Medl Nr Resp Age Resp Sex Pos In Fam Resp Has DricLic Resp Edu Level Resp Main Occup Person ID (M) (K) (K) (M) Session ID Househ Num Cars Home AdrNTM Zone Session Household Synthetic Household Synthetic Person (4) 30 (4) 13 (4) 1 (1) (11) (20) (11) (20) (6) (2) (6) (2)

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step 3: Turdagbogseksempel

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step3: Udled aktivitetsmønster og turdagbøger for husstandens øvrige medlemmer a)Udled turdagbøger for husstandsmedlemmer hvor der er hel/delvis information tilgængelig fra interview-personen (samkørsel) b)Aktivitetsmønster fastsættes på basis af socio-økonomi (sampling fra lignende donor) samt turmønster fra interviewperson Hvis ens primære beskæftigelse er ”arbejde”, så er det sandsynligt at man på en given hverdag har en arbejdsaktivitet (hvis man er skolebarn ~ skole, osv.) c)Etablér samkørsel mellem husstandens øvrige personer (fælles aktiviteter samt eskortering) Når aktivitetsmønstret er specificeret for alle husstandsmedlemmer kan vi begynde at specificere de konkrete ture og deres bindinger d)Definer nøjagtig information omkring turenes start- og slut tidspunkt og destination samt transportmiddel.

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step5: Validering (foreløbige resultater!) Fordeling af turformål:

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Step5: Validering (foreløbige resultater!) Fordeling af antal ture pr. person:

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Forslag til ekstraspørgsmål til TU Generelt mere information til børn under 10 år (disse biddrager til mange bindinger i husstanden) Hvem andre end dig har hentet eller bragt børn i dag? –Til hvilke formål og med hvilke transportmidler? (list i kronologisk rækkefølge tidsstempel) Hvis du henter børn, hvad er børnenes aktivitet? Dette er allerede kendt ved bringe-ture (DestEscortPurp). Relationen til interviewpersonen kendes kun for bilpassagerer, men det kunne være relevant for andre transportmidler For samkørsel med husstandsmedlemmer er det interessant at vide om der var fælles aktiviteter ved destination Spørgsmål om ”CarPassDriver” for børn under 10 år Kortlægning af hjemmeaktiviteter (over 45 Minutter)

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Resultater og konklusion Det er sandsynliggjort at der er betydelig mer’-information i TU data i forhold til at afdække andre personers rejseadfærd (22% af samtlige husstandsrejser er dækket af anden samkørsel) En HH version af TU kan metodisk baseres på –Hot-Deck imputation og diskrete valgmodeller hvorfra der trækkes valg (via mikro-simulation) –Udfordringen ligger i hvordan trækninger rangordnes –Samt hvorledes man sikrer konsistens mellem turdagbøger/bindinger for samkørsel Metoden er ”Monte-Carlo” baseret og rummer usikkerhed, men selv ved en enkelt kørsel kan marginale tabeller rekonstrueres tilfredsstillende Ved ganske få ekstraspørgsmål (ca. 4-5 spørgsmål) vil man kunne få betydelig ekstrainformation

Trafikdage, 23. August DTU Management Engineering, Technical University of Denmark Det videre arbejde Metoden skal færdigudvikles Validering mod husstandsdata (ACTUM) Udvikling af metoden til andre data?