Dialogmøde den 30-01-2017.

Præsentationer af emnet: "Dialogmøde den 30-01-2017."— Præsentationens transcript:

1 Dialogmøde den

2 Program 17.30 Velkomst v/udvalgsformand Claus Clausen 17.40
17.40 Introduktion til rammen for aftenens drøftelser v/Skolechef Chris Rævsgaard Hansen 17.50 Præsentation af udvalgsbeslutning – herunder modellernes konsekvenser for de enkelte skoler v/Skolechef Chris Rævsgaard Hansen 18.10 Pause – sandwich 18.30 Gruppedrøftelser – m. kaffe ved bordene Først skolevis - modeller og konsekvenser for egen skole Så tværgående drøftelser, hvor pointerne fra samtalerne skolevis bringes i spil og udfordres 19.30 Hvad er vi blevet opmærksomme på i løbet af aftenen v/udvalget 19.50 Tak for i aften v/næstformand Eva Pinnerup

3 Eksisterende og ny model
Den oprindelige model, som arbejdsgruppen har udarbejdet, tager i modsætning til den model, der er i dag, udgangspunkt i faktiske udgifter fordelt på følgende parametre (for illustration se appendix 2, side ?): Skole ca. 65 mio. kr. (gennemsnitsudgift til lys, vand, varme, rengøring, vedligehold, administration, repræsentation, kontorartikler etc.) Elev ca. 30 mio. kr. (Gennemsnitsudgift til vejlederfunktioner, teknisk IT-support, MED system, undervisningsmaterialer etc.) Klasse ca. 385 mio. kr. (Gennemsnitsudgift med udgangspunkt i 1 lærer/pædagog til hver klasse i henholdsvis 30,33 og 35 timer incl. forberedelse, sygefravær etc.) Inklusion ca. 20 mio. kr. (Almenskolernes restbudget fordelt pr. elev efter socioøkonomiske faktorer) Desuden er der udarbejdet en model for finansiering af specialområdet med udgangspunkt i socioøkonomiske faktorer, som indeholder følgende delelementer: Decentral finansiering af specialtilbud ca. 60 mio. kr. Den nuværende specialtakst til specialelever fordeles efter socioøkonomiske faktorer i skoledistriktet til skolerne i forhold til de børn. Skolerne betaler efterfølgende for alle elever bosiddende i skoledistriktet, der henvises til specialtilbud. Central med medfinansiering af specialtilbud ca. 50 mio. kr. Pulje til at supplere den decentrale finansiering af Rosenvænget skole, autismetilbuddet på Vestervang skole og SE- tilbuddet på Rindsholmvej samt alle 10-klassesspecialelever etc.

4 Variationer over ny model
Vi har flyttet undervisningsmaterialer fra klasse til elev. Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra workshoppen den er der udarbejdet 3 variationer af ovenstående model: En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse (Model 2). En variation af den nye model, hvor der både tages højde for, at socioøkonomisk udfordrede klasser koster mere at drive end en gennemsnitsklasse og at store klasser koster mere at drive end små (Model 3). En variation af den nye model, hvor der tages højde for, at en stor klasse koster mere at drive end en lille (Model 4).

5 Budget pr. elev i forhold til gennemsnit

6 Budget pr. klasse i forhold til gennemsnit

7 Budget pr. skole (Farvekoder – afvigelser fra budget 2017 )

8 Data til udregning af socioøkonomisk faktor
Registerdata fra Danmarks Statistik og Statens Serum Institut som dækker alle 5-17-årige grundskoleelever ( klasse) og deres forældre Samlet indgår 45 forskellige forhold ved eleverne og deres forældre i beregningen af specialundervisningsbehovet Anvender oplysninger om eleven 5 år tilbage i tiden. Titel på mødet kan skrives i dette felt side 8

9 Om den statistiske model
Den enkelte elevs sandsynlighed for at modtage specialundervisning Modellen er baseret på objektive forhold vedrørende eleverne og deres forældre Faktisk visitationspraksis ifm segregeret specialundervisning i Viborg Kommune påvirker ikke modellen Gennemsnitlig visitationspraksis på landsplan anvendes som ”objektiv” målestok Forudsigelsesmodel – ikke forklaringsmodel Modellen er på individniveau: det er egenskaber og samspil mellem egenskaber hos individerne (eleverne) som bruges til at forudsige specialundervisningsbehovet

10 Hvilke forhold har betydning? De 15 mest betydende variable
Vær obs på at ”Eleven har ikke-vestlig oprindelse” ikke er taget med i beregningen fordi disse elever har mindre sandsynlighed for at blive henvist til et specialtilbud end danske elever. Har man mange ikke-vestlige elever vil indekset i så fald blive lavere. De øvrige faktorer der kendetegner denne gruppe er taget med.

11 Socioøkonomiske faktorer - Segregerede tilbud
Det socioøkonomiske indeks er beregnet ud fra alle børn med bopæl i skoledistriktet – også børn bosiddende på opholdssteder. 60 mio. kr. fra den centrale pulje fordeles efter det socioøkonomiske indeks til skolerne. Når der henvises til et specialtilbud er det bopælsdistriktet, der betaler – uanset hvilken skole barnet går på. Overbygningselever hører til overbygningsskolen og tæller med i deres indeks og er dermed også deres betalingsforpligtelse. Centralt betales forskellen op til den reelle takst på eksempelvis Rosenvænget, Vestervang og Rindsholmvej svarende til 50 mio. kr. Har en skole 100 elever med 1% sandsynlighed for at blive henvist til et segregeret tilbud vil de få hvad der svarer til taksten for en elev = kr. Har en skole 90 elever med 1% sandsynlighed for at blive henvist til et segregeret tilbud og en elev med 10 % sandsynlighed, vil de også få hvad der svarer til taksten for en elev = kr. Har en skole 50 elever med 1 % sandsynlighed og 50 elever med 10% sandsynlighed vil de få hvad der svarer til taksten for 5,5 x kr. = kr.

12 Socioøkonomiske faktorer - Segregerede elever

13 Socioøkonomiske faktorer - Inklusionsfremmende tiltag
Det socioøkonomiske indeks ifht. inklusionsfremmende tiltag er beregnet ud fra de børn, der går på skolen – også børn bosiddende på opholdssteder. Aldersvariablen indgår ikke i denne beregning. En andel af skolernes nuværende budget omfordeles efter dette socioøkonomiske indeks. Dette beløb er forskelligt afhængig af hvilken model, der vælges.

14 Socioøkonomiske faktorer - Inklusionsfremmende tiltag

15 Konsekvens af ny fordeling af midler til specialområdet.

16 Budgetter inkl. medfinansiering af specialelever (Farvekoder – afvigelser fra budget 2017 )

17 Næste skridt Vi samler op på jeres tilbagemeldinger fra i dag
præsenteres Børne- og Ungdomsudvalget for tilbagemeldingerne og tager stilling til hvilken eller hvilke modeller der skal sendes i høring. Kort høringsperiode fra til endelig beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget endelig beslutning i Økonomi- og Erhvervsudvalget endelig beslutning i Byrådet

18 18.10 Pause – sandwich 18.30 Gruppedrøftelser – m. kaffe ved bordene Først skolevis - modeller og konsekvenser for egen skole Så tværgående drøftelser, hvor pointerne fra samtalerne skolevis bringes i spil og udfordres 19.30 Hvad er vi blevet opmærksomme på i løbet af aftenen v/udvalget 19.50 Tak for i aften v/næstformand Eva Pinnerup

19 Titel på mødet kan skrives i dette felt

20 ”Skoletildelingen” side 20