Hvor er historiefagets genstandsområde blevet af? Heidi Eskelund Knudsen 5.-7.okt. 2015

Didaktikbegreb i historiefaget?? En lille historie… Pointe: Man kan sagtens gå gennem det akademiske historiefag – uden at møde begrebet didaktik

Autodidaktikeren der skal sikre det hele Historielærere i gymnasiet – som fagdidaktikere (arbejder didaktiserende med faget) = autodidakte (pædagogikum) At være lærer er et vigtigt job – ”sæt de unge godt i vej som superkompetente og almendannede – og find selv ud af hvordan!”

At opfinde dybe tallerkener …i et felt af hvad? Hvad er meningen med historiefaget? Hvad lærer man i faget? Hvordan arbejder man på at nå dette? Kompliceres af forestillinger om at faget er nemt – selvom det faktisk er svært.

Fagdidaktisk teoretisk blik på skolefaget (beskrivelse) Historieuv. bæres af to elementer: Vidensopbygning som det primære – viden om fortid (eleverne ved jo ingenting) Metodefaget – som det sekundære – kildekritik+analyseopgaver

…det som vi forstiller os… Den metodiske del af faget styrker elevernes udvikling jf. læreplan og fagets kompetencefokus At der skal en vis mængde viden til (forudsætning) – historie er et vidensfag, eleverne må tilegne sig viden (for at kunne anvende og forholde sig til den) – Dvs. færdigheds- og videns-tilgang til faget En proces igangsættes

Kognitiv taksonomisk tænkning …er med til at bære denne forestilling: Først må eleverne kunne redegøre for viden Dernæst analysere, diskutere, perspektivere etc. En ramme der måske hæmmer mere end gavner…

Tilgange til faget skaber paradokser Vidensdelen får karakter af reproduktion – ”udenadslære” – af allerede etableret viden (læremidler) Vi læser og snakker om stoffet – for at kunne huske det og bruge det senere.. Problem: Historie er et glemmefag

… Den metodiske del – noget teknisk/instrumentelt/redskabstilgang Fx via skabeloner, analysemodeller, lærer- formulerede spørgsmål fx kildekritisk arbejde svarer til at løse opgaver ”lidt som i matematik”

Pointe: Vidensdelen styrer ofte elevopfattelser af faget ”Faget består af en absolut fortælling om fortid” Historiefaget har i praksis grundlæggende svært ved at flytte eleverne fra videndelen til også kompetencedelen Vores mål: Det metodiske (kildekritik) – er ikke bare teknik – men også fagets erkendelsesredskab

Redskab for tænkningsudvikling Nøgle til udvikling af elevernes refleksionsevner, evner til at koble mellem fortid og nutid/samtid+elevernes egne små historier i større sammenhænge Historielærere arbejder på dette, men er i tvivl om hvor godt/om det virker…

Hvad er det vi forsøger at arbejde os frem mod? (fagets genstand)

Illustration: Hvad lærer vi i fag? E: ”Vi lærer at regne, læse, skrive…” E: ”I historie lærer vi noget om fortid” I: ”Man lærer vel også om fortid i andre fag, så hvad er meningen med historie?” E: ”Der er også noget andet og mere – vi ved bare ikke præcist, hvad det er…”

”Det andet i historiefaget” …det som ligger udover viden om fortid – er svært at sætte ord på (udefinerbar genstand) Et komplekst element - almendannelse, kompetenceaspekt (læreplan)+ den enkelte lærers forestillinger/forventninger (mange udgaver) (historiebevidsthed, kritisk tænkning, demokratisk dannelse, historisk tænkning, refleksionsevner…) Kræver didaktisering!

Et bud på et didaktiseret genstandsområde (kobling ml faglighed og ”det andet i skolefaget”

Historiefagets dobbelthed (hist.filo.) ”Historie” indebærer både past og (hi)story ”fortid” og ”fortolkninger/fortællinger om fortid” Men vi siger ”historie” om begge dele dvs. ”fortid” og ”fortællinger” (om fortid) – smelter sammen (afgørende forskel og relation forsvinder)

Relationen ml de to er gensidig Fortid er slut-prut-færdig – eksisterer kun hos os i kraft af rester, spor, levn (kilder) Fortid (kilder) fortæller intet i sig selv om dengang Fortid (kilder) kræver fortolkninger omsat til fortællinger

… Fortællingerne om fortid eksisterer ikke uden at kunne referere til fortid (kilder) Fortællingerne om fortid styres (som fortolkninger) af den, som betragter/fortolker fortid (kilderne)

Overført til skolefaget Relationen kan tydeliggøres i skolefaget: Læremidler hører til i fortællings/fortolkningsdelen (er mere/mindre direkte fortolkninger af fortid (kilder)) Pointe: for mange E opfattes læremidler som fortidsdelen

… At kilder hører til fortidsdelen (de er ikke tilfældige tekster til opgave-løsning, som er bilag/appendix til lærebogsteksterne) Alt metodisk arbejde, alle diskussioner, refleksion etc. udgør historiefagets arbejde med at relatere mellem fortid og fortællinger/fortolkninger om fortid

Vejen ind i fagets erkendelsesmæssige dimension Via eksplicit brug/omtale af relationen ml fortid og fortolkninger i faget + via metakognitiv tilgang til fortolkninger/fortællinger om fortid”-delen Pointe: Enhver der betragter fortid (direkte i kilder eller indirekte i fortolkninger/fortællinger) fortolker/konstruerer forståelser (også E)

Flyt rundt på indholdet i fagets kasser Kilder – fortidskassen Læremidler – fortolkningskassen Elevers analytiske bidrag i faget – fortolkningskassen Læreroplæg og diskussioner i klassen – fortolkningskassen Dvs. fortolkningsdelen fylder meget mere i faget end eleverne tror – og de er selv en del af den!

Så har vi koblet… Et fagligt kerneelement – fortid-fortolkninger af fortid-relationen …med de elever som vi ønsker skal udvikle sig i faget (de er fortolkere) Og arbejdet foregår på grundlag af metakognitiv tilgang (elevens tænkning om det som han/hun gør/tænker undervejs)

Hvorfor er fokus på genstandsområdet vigtigt? Skaber legitimitet om vores fag (internt/eksternt) – flytte fokus fra ”baggrundsviden-faget” Det er noget, som man kan undervise i/ud fra+det har et konkret sigte (elevers læringsudbytte på mere end 1.ordensvidensniveau)

Historie er et af de sværeste skolefag Vi mangler en genstand, der synlig i elevernes hverdag på samme måde som ord, tal, lys etc. (andre fags genstande) Vi beder elever acceptere denne genstand i faget Vi siger, at de ud fra genstanden skal udvikle tænkning på ganske abstrakt plan Det er forståeligt, at de både glemmer i faget og finder det lidt irrelevant

Den gode afsluttende nyhed Hvad der er fagets genstandsområde – er til diskussion (altid) Der findes ikke en, men mange tilgange til hvordan historiefaget didaktiseres Elever kan godt forholde sig til fortolknings- /fortællingsdelen (de kender den fx fra andre fag+deres liv er et stort konstruktionsspørgsmål) (E har erfaringer historiefaget kan trække på)

Tak – historielab.dk